e-conomic A/S

Visma e-conomic fortsætter væksten

Del
27.000 nye kunder, en vækst på toplinjen på 18 % og et konstant fokus på produktforbedring sikrer Visma e-conomic A/S endnu et år med fremgang på alle nøgletal

Årsregnskabet for Visma e-conomic A/S er netop offentliggjort. Med en omsætning i 2019 på godt 367 mio. kr. forbedrede virksomheden sin toplinje med knap 18 % i forhold til 2018, hvor omsætningen landede på 312 mio. kr. Bundlinjen landede på 149 mio. kr., hvilket er en forbedring på 18 % i forhold til 2018.

-       Det er et resultat, som vi er godt tilfredse med, især fordi vi i 2019 fortsatte at øge investeringer i forbedring af e-conomics funktionalitet. Det gælder ikke mindst inden for automatisering og sikkerhed, der er afgørende faktorer for vores kunder, fortæller adm. direktør Mads Rebsdorf fra Visma e-conomic A/S.

Investeringerne ser ud til at have båret frugt. 27.000 virksomheder er i 2019 kommet til som nye kunder i Visma e-conomic, der dermed totalt har rundet 130.000 danske virksomheder som kunder.

-       Dette er resultatet af en fantastisk indsats dels fra vores samarbejdspartnere, bogholdere, revisorer og ikke mindst fra alle vores dygtige og engagerede ansatte, der hver eneste dag arbejder for at gøre det lettere og mere lønsomt for vores kunder at drive virksomhed, siger adm. direktør Mads Rebsdorf fra Visma e-conomic A/S.

Den danske direktør er tilfreds med årets resultat, der trods øget investeringsniveau viser forbedringer på både top- og bundlinje.

-       Vores ambition er konstant at forbedre de løsninger, vi tilbyder til danske virksomheder. Derfor vil vi i 2020 fortsætte investeringerne i produktudvikling, ligesom året byder på flere spændende lanceringer, som vi glæder os til at kunne præsentere i løbet af året, fastslår Mads Rebsdorf.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om e-conomic A/S

e-conomic A/S
e-conomic A/S
Gærtorvet 1-5
1799 København V

+45 88 20 48 40https://www.e-conomic.dk/

E-conomic leverer cloudbaserede regnskabsløsninger til over 180.000 erhvervskunder. Selskabet blev grundlagt i 2001 af revisor Jacob Wandt, der savnede et værktøj til at gøre arbejdet mellem revisor og kunde lettere. e-conomic bruges i dag af kunder i alle størrelser, fra alle brancher, med hvert deres grad af kompleksitet og er markedsledende indenfor cloudbaserede regnskabsløsninger. 

Læs mere her: www.e-conomic.dk

 

Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S

e-conomic forbereder SMV'erne på den nye bogføringslov8.11.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

e-conomic tager et skridt for at sikre, at danske virksomheder er fuldt forberedte på den kommende bogføringslov, der træder i kraft den 1. juli 2024. Efter måneders ihærdigt udviklingsarbejde og nært samarbejde med nøgleeksperter inden for regnskab og økonomi, præsenterer e-conomic nu en række nye funktioner. Funktionerne er skræddersyet til at opfylde de krav, som den nye bogføringslov stiller og mere til, for at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.

Merc IT bliver en del af Visma-koncernen17.8.2023 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Den odenseanske softwarevirksomhed, Merc IT, bliver fremover en del af Visma-koncernen efter et opkøb. Merc IT levererer budgeterings- og rapporteringssoftware, heriblandt report123, budget123 og budget123+, der bruges af over 3000 kunder i Danmark. Opkøbet skal bl.a. styrke Merc ITs produkters positionering i markedet overfor nye kunder, samt styrke Vismas største danske virksomhed, regnskabsprogrammet e-conomic, og give programmets kunder flere muligheder indenfor finansrapportering.

e-conomics administrerende direktør indtræder i Erhvervslivets EU- og Regelforum5.7.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Morten Bødskov har anmodet administrerende direktør for e-conomic, Lars Engbork, om at indtræde i Erhvervslivets EU- og Regelforum. Forummet har frem mod 2027 til formål at fungere som et uafhængigt rådgivende organ for regeringens arbejde med at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Lars Engbork glæder sig over anmodningen og ser frem til at være med til at gøre livet lettere for danske SMV'er.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye