Visionspulje gør idéer til virkelighed
607.000 kroner skal hjælpe med at gøre Halsnæs til et endnu dejligere sted at bo.

Halsnæs Kommune har nu åbnet for ansøgninger til årets Visionspulje.
Puljen kan søges af alle borgere, ildsjæle, foreninger og erhvervsliv, som har idéer til nye oplevelser med naturen, på vandet, med kunst og kultur, lokale fællesskaber og håndværk.
I alt er der 607.000 kroner til rådighed i puljen.
Pengene er øremærket nye initiativer, projekter og koncepter, som er nærværende, rå og autentiske i tråd med kommunens Vision 2030.
Ens projekt skal være påbegyndt i 2022 og afsluttet senest i 2023, og så opfordres ansøgerne også til at tænke i større projekter og tværgående samarbejder. Derudover sætter kun fantasien grænser for de idéer, der kan sendes ind.
”Vi er en kommune med en skøn natur, et levende kulturliv og et stærkt fællesskab. Fundamentet for fantastiske oplevelser er med andre ord til stede her i Halsnæs, men nogle gange har gode idéer brug for et ekstra skub for at blive til virkelighed. Det giver vi mulighed for med Visionspuljen, der sætter strøm til nogle af de mange spændende initiativer i kommunen og gør tankerne bag Vision 2030 levende, så endnu flere får lyst til at besøge og bo i Halsnæs. Jeg glæder mig utroligt meget til at læse årets ansøgninger og ikke mindst opleve, hvordan vi sammen kan skabe nye, gode oplevelser for alle,” siger Helle Lunderød, formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati i Halsnæs Kommune.
Ansøgningsfristen for Visionspuljen er den 21. februar 2022 kl. 12.
Ansøgningsskema og vejledning kan findes på Halsnæs Kommunes hjemmeside https://halsnaes.dk/fritid/puljer-til-kultur-og-idraet
På hjemmesiden kan du også læse mere om Visionspuljen og Vision 2030.
Ansøgningerne behandles af Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati på et udvalgsmøde i slutningen af marts, hvorefter ansøgerne vil få svar.
Har du brug for vejledning omkring din ansøgning, kan du kontakte Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv på mail@halsnaes.dk att. KIDE/Visionspulje senest den 8. februar 2022.
h
Kontakter
Helle Lunderød
Formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati
helu@halsnaes.dk
Billeder

Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Grundloven fejres i Halsnæs20.5.2022 10:12:04 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 5. juni 2022 kl. 13-16 markeres grundlovsdag med stort arrangement på plænen ved Krudtværksmuseet i Frederiksværk.
Buskørsel på valgdagen16.5.2022 09:54:44 CEST | Nyhed
Har du brug for transport til valgstedet ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni?
Det sidste testcenter i Halsnæs er lukket11.5.2022 11:31:42 CEST | Nyhed
Mandag den 9. maj havde COVID-19-testcentret i Hundested sidste åbningsdag.
Medarbejdere får fri til at uddanne sig3.5.2022 13:55:15 CEST | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune giver 40 pædagogmedhjælpere papir på deres færdigheder med ambitiøst uddannelsesforløb.
Flest vælger en erhvervsuddannelse i Halsnæs22.4.2022 09:23:47 CEST | Pressemeddelelse
Halsnæs få flest unge til at tage en erhvervsmæssig uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum