Virksomheder udvikler ny teknologi til gavn for Furesøs borgere
23.11.2021 15:05:31 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Tre nordsjællandske virksomheder har sammen udviklet en ny teknologi, som øger trygheden for borgere i eget hjem, der er i risiko for at falde.
Samtidig viser teknologien også lovende perspektiver for medarbejderne, fordi den via sensorer automatisk kan give besked til Hjemme- og Sygeplejen, hvis en borger falder i hjemmet. Dermed kan teknologien gøre, at borgeren ikke er afhængig af faldknapper, nødtryk og lignende, som afstedkommer mange forkerte alarmer. I stedet kan hjælpen være på vej, uden at borgeren skal gøre noget.
Den nye teknologi er i testfasen. Det foregår i samarbejde med Furesø Kommune, som gerne vil invitere lokale virksomheder inden for, så vi sammen kan skabe ny teknologi tættere på borgere og medarbejdere, fortæller Matilde Powers (A), formand for Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv.
"Vi har i dag teknologier som sensorgulve, faldmåtter og nødkald til borgere, der kan være bange for at falde. Men vi har brug for flere alternativer for at møde borgernes forskellige behov. Med denne teknologi kan vi nemmere flytte sensorerne rundt efter borgernes behov, og samtidig minimerer vi antallet af fejlopkald og anvender dermed medarbejdernes tid bedst muligt. Men vigtigst af alt kan teknologien give vores borgere større tryghed og sikre, at de som ønsker det, kan være længst muligt i eget hjem," siger hun.
Rene Keller fra Wexøe, der udtaler sig på vegne af de tre partnervirksomheder, ser mange muligheder ved samarbejdet, der giver virksomhederne adgang til at teste ny teknologi hos Furesøs borgere.
"Det bringer stor værdi for vores partnerskab at kunne bruge Furesø Kommune som living lab, få feedback fra brugere og borgere og på den måde komme hurtigere på markedet med en tryg og brugbar nyteknologi,” siger han og fortsætter:
”Vi vil meget gerne bidrage til, at flere borgere kan føle sig mere trygge i eget hjem, og derudover er vi glade for, at vores teknologi kan hjælpe medarbejderne til at fokusere kræfterne endnu mere på mødet med borgerne i stedet for at skulle rykke ud til fejlkald og misforståelser."
Den nye teknologi bliver nu præsenteret for blandt andet Hjemme- og sygeplejen i Furesø Kommune via et mobilt showroom, der med stor velvilje fra både de tre partnervirksomheder og ejeren af Widex-bygningen er blevet opstillet ved Hjemme- og sygeplejens lokaler på Widexgrunden.
Forsøget med den nye teknologi forventes at løbe frem til udgangen af 1. kvartal af 2022.
Nøgleord
Kontakter
Matilde Powers (A)
Formand for Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv
Rene KellerWexøe A/S
Tlf:6119 8008rke@wexoe.dkTine GramVelfærdsdirektør
Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse, Center for Børn og Voksne, Center for Sundhed og Seniorliv
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Til pressen:
I det omfang, det kan lade sig gøre, giver vi gerne en fremvisning af testcontaineren med en demonstration af teknologien og de relevante samarbejdsparter.
Kontakt Rasmus Gorm Hansen i kommunikationsafdelingen i Furesø
(tlf. 72165382 eller på rgh@furesoe.dk )
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
Kom til borgermøde om Furesøs økonomi de kommende år31.8.2026 12:20:53 CEST | Pressemeddelelse
Går man op i, hvordan Furesø Kommune skal prioritere sine penge, har man en gylden mulighed for indflydelse. Politikerne forhandler nemlig lige nu om, hvordan pengene skal fordeles og inviterer borgere til borgermøde den 9. september. Høringen fortsætter til den 15. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


