Virksomheden Hovmand A/S vinder regeringens nye digitale pris ’Årets Digitale SMV:Omstilling 2019’
14.3.2019 15:18:48 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Den første vinder af regeringens nyoprettede pris, Årets Digitale SMV:Omstilling er virksomheden Hovmand A/S. fra Sorø. Virksomheden sælger løftevogne og kæmpede tidligere med et meget forklaringstungt produkt. Nu er det ved hjælp af en specialproduceret app, som er inspireret af Pokemon Go, muligt at skræddersy det helt rigtige produkt til kunden blot ved et tryk på en knap. App’en har effektiviseret salgsprocessen og de interne arbejdsgange markant. Hovmand A/S er nytænkende i deres brug af såkaldt 3D (tredimensional) og AR (Augmented Reality), så produktet nu kan præsenteres visuelt i kundens egne lokaler.
Prisen hylder de små og mellemstore virksomheder, der for alvor har taget den digitale omstilling til sig. Regeringen har indstiftet prisen for at sætte fokus på SMV’ers digitale omstilling, da mange små og mellemstore virksomheder generelt er mindre digitale end de store virksomheder og samtidigt investerer mindre i nye digitale teknologier.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Det glæder mig, at vi med prisen her i dag får hyldet en virksomhed, som har kastet sig ud i at gennemgå en digital omstilling. Ideen med en app, som gør det meget nemmere for Hovmand A/S’ sælgere at vise kunden mulighederne i virksomhedens løftevogne er rigtig god. Jeg håber det kan inspirere andre til også prøve kræfter med digitale løsninger. Stort tillykke til Hovmand A/S.”
Formand for SMV:Boardet, Dorte Zacho Martinsen, CEO BM SILO:
”Digitalisering er et svært område for mange SMV’er. Det er vigtigt, at vi med denne pris får sat fokus på nogle af de gode digitale eksempler og får givet et skulderklap til nogle af de virksomheder, som er kommet ud over rampen med digitaliseringen. Vi havde at gøre med et stærkt felt, hvilket viser, at virksomhederne er i gang derude, og det er netop den udvikling, vi gerne vil sætte yderligere skub i med denne pris. Hovmand A/S har virkelig formået at gøre brug af ny og avanceret teknologi til at tænke nyt og innovativt med større effektivitet og bedre konkurrenceevne til følge.”
Direktør Søren Hovmand fra Hovmand A/S:
”Anerkendelse betyder meget for en mindre virksomhed som vores. Det har krævet et stort arbejde at nå hertil, men det har været det hele værd. Vi har gennem digitaliseringen udviklet et effektivt salgsværktøj, som fungerer som en vækstmotor, der skal gøre det muligt at nå vores høje omsætningsmål for 2022.”
Direkte adspurgt om det bedste råd, som Søren Hovmand fra Hovmand A/S vil give videre til andre SMV’er, der overvejer at digitalisere sin forretning:
”Det kræver en helt klar plan fra start ift., hvordan du vil bruge de nye digitale teknologier. Herfra kræver det fokus og vedholdenhed. Og så er det afgørende at skabe god stemning omkring digitaliseringen blandt medarbejderne.”
Vinderen af den nye pris blev udvalgt af regeringens SMV:Board, som blev nedsat i efteråret 2018. SMV:Boardet står i spidsen for initiativet SMV:Digital, som har til opgave at fremme digitalisering i små og mellemstore virksomheder.
På Regeringen.dk er det muligt at finde casefilm, som præsenterer den digitale omstilling alle de tre nominerede virksomheder har gennemgået.
Kontakter
Jesper IngemannPresserådgiver
Tlf:+4591399414jesing@em.dkInformation om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
