Vinterferie: Nordlys Missionen
24.1.2022 12:16:20 CET | Nationalmuseet | Pressemeddelelse

I vinterferien kan hele familien opleve Arktis' rige kultur og det folk, som Knud Rasmussen og hans ekspeditionsdeltagere mødte, dengang de tog ud på den største slæderejse nogensinde over den sne- og isklædte region for 100 år siden.
Vi vil gerne vise børn og voksne, hvad det var for en verden, de mødte.
- Kom på Nordlys Missionen (kl. 11-15).
- Se ekspeditionsskatte fra Arktis.
- Prøv vores nye kedsomhedsknap, som får en isbjørn til at tale.
- Prøv en magisk tromme, som giver adgang til Havets Mor.
- Se håndværk fra Grønland.
- Smag fiskesuppe.
- Kast med en harpun (11-15).
- Sid i en kajak (11-15).
- Tag med på rundvisningen "På toppen af verden" om det oprindelige arktiske folk, inuit. (Bemærk: kun lørdag og søndag).
Om Nordlys Missionen
En ekspeditionsleder er fanget i en snestorm på en base i Grønland. Stormen har raset i ugevis, og den tager til i styrke. I lageret går ekspeditionslederen rundt og grubler over, hvordan han skal trodse uvejret og rejse over isen. For han vil fange den største isbjørn i Arktis.
I kan nu komme på en mission, hvor I skal få stormen til at lægge sig. Undervejs møder I en fanger, en åndemaner og Havets Mor. Deres fortællinger kan få afgørende betydning for jeres valg. Lykkes det jer at bringe balance på isen, vil nordlyset vise sig på nattehimlen og danse for jer i grønne og røde farver.
Tid: 12-20 februar alle dage 11-15. Bemærk at museet har åbent fra kl 10-17.
Pris: Børn under 18 år er gratis. Voksne 110 kr. (Gælder som almindelig entrébillet).
Læs mere om vinterferie og Nordlys Missionen her
Mad og drikke: Det er muligt at medbringe egen mad og drikke og nyde det i spiserummet ved siden af Børnenes Museum. Resturant Smör har også børnevenlig mad.
Børnenes Museum og natuniverset "Sov sødt - håber du overlever natten" har også åbent i vinterferien
Nøgleord
Kontakter
Karen Torp-PedersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 41 20 60 96ktp@natmus.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Nationalmuseet justerer forventningerne til antallet af besøgende3.11.2026 14:16:42 CET | Pressemeddelelse
Nedgang i besøgstal og stigende udgifter til it-sikkerhed får Nationalmuseet til at justere organisationen. 11-13 mio. kr. skal findes ved stillingsnedlæggelser
Nationalmuseet sender børn på fire forskellige tidsrejser i efterårsferien22.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der til for at overleve som jæger i stenalderen, gå i skole i 1850 eller danse sig gennem et maskebal hos kongeparret? Det kan børn og familier finde ud af i efterårsferien på Nationalmuseet fra 10. til 18. oktober.
Sensationel vikingeguldskat udstilles21.9.2026 09:45:18 CEST | Pressemeddelelse
Seks guldarmringe på næsten 800 gram, der blev fundet i maj, udstilles nu på Nationalmuseet indtil december 2026
Historieundervisning begynder ikke med fortiden8.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationalmuseet har omkalfatret tilgangen til historieundervisningen, og udkommer nu med nye undervisningstilbud til elever fra 6-18 år. Det er præstationsfrit og legende, og så begynder historien med elevernes livsverden.
På ekspedition i ukendt land30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny udstilling følger gæsten danske ekspeditionsdeltageres farefulde rejser til klodens fjerneste egne og ud i verdensrummet. De satsede livet for at forstå verden og finde nyt om den. Vi begynder med Carsten Niebuhrs rejse til Arabien i 1700-tallet. Undervejs kommer gæsten til Østgrønland, Irak, Vestafrika, og vi slutter med Andreas Mogensen i rummet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


