Sensationel vikingeguldskat udstilles
21.9.2026 09:45:18 CEST | Nationalmuseet | Pressemeddelelse
Seks guldarmringe på næsten 800 gram, der blev fundet i maj, udstilles nu på Nationalmuseet indtil december 2026

Det begyndte med en gåtur nær Rold. En nordjyde fik øje på to guldarmringe, der lå synlige i jorden og glimtede på en markvej. Arkæologer fra Nordjyske Museer blev tilkaldt, og undersøgelsen af fundstedet afslørede hurtigt, at der var mere i vente. Kort efter fandt arkæologerne fire guldarmringe.
Sammen vejer de seks guldringe næsten 800 gram, og de er et af de mest opsigtsvækkende guldfund fra vikingetiden. Roldskatten, som den kaldes, er Danmarks tredjestørste guldfund fra vikingetiden.
”Roldskatten er et fund, der bringer os tættere på vores forfædre. Man kan betragte genstande, som en magtfuld person bar eller ejede for mere end 1.000 år siden. Og så er historien om, hvordan de blev fundet, næsten lige så fascinerende som selve guldet. Ligesom dengang, hvor bondepigen Kirsten snublede over det første guldhorn for snart 400 år siden,” siger arkæolog Kirstine Pommergaard, der sagsbehandler danefæ på Nationalmuseet.
Guldet fra Rold er fra år 950-1000 er nedlagt i jorden i en brydningstid i vores historie.
Kongemagten voksede, riget blev samlet, og kristendommen vandt frem. Det var også en tid præget af magtkampe og store byggeprojekter som Harald Blåtands ringborge og Jellingemonumenterne.
Gedigent guldhåndværk
Guld var ikke for hvem som helst. Armringe fandtes både i sølv og guld, men guld var sjældent, og kun samfundets absolutte spidser havde guld. De kostbare ringe kunne være symboler på ejerens rigdom, status og politiske forbindelser.
De seks armringe er samtidig vidnesbyrd om et højt specialiseret guldsmedehåndværk. Flere af dem er rigt dekorerede.
Hvorfor blev guldet gemt?
Vi ved ikke, hvorfor ringene blev lagt i jorden. De blev omhyggeligt stablet ovenpå hinanden, så alt peger på, at de blev gravet ned med vilje. Måske i en urolig tid for at skjule dem fra en fjende, eller også var det en religiøs handling – en gave til guderne.
Kort om Rold-skatten
- Seks intakte guldarmringe.
- 762,5 gram massivt guld.
- Fra år 950–1000.
- Nr. 3 blandt Danmarks største guldfund fra vikingetiden. Kun overgået af Tissøringen, der blev fundet på Vestsjælland i 1977, og Fæstedskatten ved Ribe, som blev fundet i 2016.
- Fundet nær Rold i Himmerland.
- Udstilles i ”Danmarks Oldtid” på Nationalmuseet i København indtil udgangen af året 2026.
Nøgleord
Kontakter
Karen Torp-PedersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 41 20 60 96ktp@natmus.dkBilleder
Links
Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Historieundervisning begynder ikke med fortiden8.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationalmuseet har omkalfatret tilgangen til historieundervisningen, og udkommer nu med nye undervisningstilbud til elever fra 6-18 år. Det er præstationsfrit og legende, og så begynder historien med elevernes livsverden.
På ekspedition i ukendt land30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny udstilling følger gæsten danske ekspeditionsdeltageres farefulde rejser til klodens fjerneste egne og ud i verdensrummet. De satsede livet for at forstå verden og finde nyt om den. Vi begynder med Carsten Niebuhrs rejse til Arabien i 1700-tallet. Undervejs kommer gæsten til Østgrønland, Irak, Vestafrika, og vi slutter med Andreas Mogensen i rummet.
Vinterferie på grønlandsk23.1.2026 13:32:18 CET | Pressemeddelelse
Hop på isflager, ro i kajak i Nuuk fjord, lær grønlandsk i sprogmaskinen og bliv atlet i inuitlegene. 7. til 14. februar på Nationalmuseet
Nationalmuseet strammer det økonomiske greb og slanker administrationen6.1.2026 13:11:05 CET | Pressemeddelelse
Stillingsnedlæggelser og ændringer i administrationen skal sikre, at Nationalmuseet oven på en årrække med stærk og voksende museumsvirksomhed fortsat kan stå stærkt i de kommende år.
Stor bevilling til ny vikingeudstilling i Tirpitz og på Nationalmuseet18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en generøs bevilling på 33 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal forbindes Vest- og Østdanmarks vikingehistorie i nyt, storstilet udstillingssamarbejde. Scenen er sat for dem, der skabte de sejl, som gjorde vikingerne i stand til at stævne ud fra Danmark og Norden og sejle ind i verdenshistorien. Udstillingen Bag sejlet åbner i Tirpitz i 2027 og på Nationalmuseet i 2029.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum









