Center for Offentlig-Privat Innovation

Vinderen af NYT SAMMEN BEDRE-prisen er Region Midtjylland sammen med Aarhus Kommune

Del
Vinderen af den nationale innovationspris for den offentlige sektor blev i dag kåret. 'Bedre søvn uden medicin' udviklet af Region Midtjylland og Aarhus Kommune løb med sejren.
Billede: Mette Kragh, sygeplejerske og forsker, Psykiatriens Hus og Aarhus Universitetshospital, Dorthe Møller, sygeplejerske, Psykiatriens Hus i Aarhus, og Henny Dyrberg specialpsykolog i psykiatri, Psykiatriens Hus i Aarhus.
Billede: Mette Kragh, sygeplejerske og forsker, Psykiatriens Hus og Aarhus Universitetshospital, Dorthe Møller, sygeplejerske, Psykiatriens Hus i Aarhus, og Henny Dyrberg specialpsykolog i psykiatri, Psykiatriens Hus i Aarhus.

Vinderen af NYT SAMMEN BEDRE-prisen 2021 er fundet.

En enig jury har valgt 'Bedre søvn uden medicin' indstillet af Region Midtjylland og Aarhus Kommune.

NYT SAMMEN BEDRE-prisen er den nationale innovationspris for den offentlige sektor. Den blev uddelt af Center for Offentlig Innovation (COI) den 5. maj 2021.

Langvarig effekt og øget livskvalitet

'Bedre søvn uden medicin' er non-farmakologisk søvnbehandlingstilbud (behandling uden brug af medicin, red.) til borgere med psykiatriske lidelser og søvnproblemer.

Siden opstarten af søvnforløbene i Region Midtjylland er 115 patienter henvist til et søvnforløb. I gennemsnit har patienterne opnået både en signifikant og klinisk betydningsfuld reduktion af søvnproblemer – og en signifikant bedre søvnkvalitet.

"Juryen har valgt 'Bedre søvn uden medicin' indstillet af Region Midtjylland som vinder af NYT SAMMEN BEDRE-prisen 2021, fordi der er skabt en innovativ løsning på en underbelyst og et underfokuseret problematik ikke kun i psykiatrien, men sundhedsvæsenet generelt. Søvnproblematikker er komplekse, men i et tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde er der med stærkt fokus på borgernes hverdag skabt nye tilbud til borgerne, der har en langvarig effekt og bidrager til at øge deres livskvalitet," lyder det i juryens begrundelse.

Brug for bedre søvn uden medicin

Borgere med psykiatriske lidelser har ofte søvnproblemer. Det er i sig selv et sundhedsproblem, der samtidig kan forværre de psykiatriske lidelser. Søvnmedicin fungerer godt som en kortvarig løsning på akutte søvnproblemer, men er ikke en optimal langvarig løsning.

Derfor er der brug for 'Bedre søvn uden medicin'.

"Vi er meget stolte og glade. Det er første offentlige behandlingstilbud af denne karakter i Danmark, og derfor sætter vi stor pris på den anerkendelse, der ligger i at modtage NYT SAMMEN BEDRE-prisen. Nu håber vi, det kan nå bredere ud – vi ved i hvert fald, at der allerede er stor interesse for at genbruge konceptet fra andre ansatte i psykiatrien, der har henvendt sig," siger Mette Kragh, sygeplejerske og forsker, Psykiatriens Hus og Aarhus Universitetshospital.

→ Læs mere om 'Bedre søvn uden medicin'

→ Hør podcast om 'Bedre søvn uden medicin'

OM NYT SAMMEN BEDRE-PRISEN

- NYT SAMMEN BEDRE-prisen er den første nationale pris for innovation i den offentlige sektor. Den uddeles af Center for Offentlig Innovation (COI) til Innovationsdagen den 5. maj 2021.

- Prisen uddeles til en offentlig innovation, der rummer en løsning på et komplekst samfundsmæssigt problem, er udviklet sammen med andre aktører og har skabt værdi.

- NYT SAMMEN BEDRE-prisen retter sig ikke mod en bestemt sektor eller et fagområde – men fremhæver det gode innovationsarbejde, der sker på tværs af hele den offentlige sektor.

- Prisen blev uddelt til Innovationsdagen 2021, som i år blev afholdt både digitalt og lokalt.

- Vinderen af NYT SAMMEN BEDRE-prisen modtager et gavekort til et studiebesøg for op til seks personer med 1-2 overnatninger. Turen arrangeres af COI i samarbejde med vinderen og har til formål at give ny inspiration til innovationsarbejdet.

→ Læs mere om Innovationspriserne 2021

→ Læs mere om Innovationsdagen 2021

OM BEDRE SØVN UDEN MEDICIN

- Det estimeres, at en tredjedel af befolkningen har søvnproblemer. For borgere med psykiatriske lidelser er tallet markant højere og det er dokumenteret, at søvnproblemer kan forværre
den psykiatriske lidelse og føre til indlæggelse, tilbagefald og selvmordstanker.

- Farmakologisk søvnbehandling er udbredt, men anbefales primært til kortvarig brug. Non-farmakologisk søvnbehandling har flere fordele: Der er ingen bivirkninger eller interaktioner med anden medicinsk behandling, og effekten er mere langvarig end ved medicinsk behandling. Non-farmakologisk behandling er efterspurgt af brugerne, men behandlingsudbuddene til non-farmakologisk søvnbehandling i psykiatrien er begrænsede.

- I sommeren 2019 opstartede Psykiatriens Hus (et samarbejde mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune) et tværsektorielt behandlingstilbud til borgere over 18 år med søvnproblemer og psykiatriske lidelser.

- Søvnforløbet består af 6 behandlingsgange, hvor der er fokus på undervisning om søvn, ændring af uhensigtsmæssige vaner, afspænding, metoder til at tackle bekymring og negative tanker om søvn samt tilbagefaldsforebyggelse. Behandlingen kan skæddersys til den enkelte – uanset psykiatrisk diagnose – og bygger på evidensbaserede metoder, der kombinerer kronoterapi, kognitiv adfærdsterapi og social rytme-terapi.

- Siden opstarten af søvnforløbene er der modtaget 115 henvisninger til søvnforløb. Et dataudtræk fra den elektroniske patientjournal for de første 55 patienter viser, at 83,4 pct. fuldførte et forløb med 6 sessioner over en periode på 6-8 uger. Depression var patienternes hyppigste diagnose. Patienterne opnåede gennemsnitligt en signifikant og klinisk betydningsfuld reduktion af søvnproblemer og en signifikant bedre søvnkvalitet.

- 'Bedre søvn uden medicin' vandt den 5. maj 2021 NYT SAMMEN BEDRE-prisen, den nationale innovationspris for den offentlige sektor. Juryens begrundelse:

"Juryen har valgt 'Bedre Søvn Uden Medicin' indstillet af Region Midtjylland som vinder af NYT SAMMEN BEDRE-prisen 2021, fordi der er skabt en innovativ løsning på en underbelyst/underfokuseret problematik ikke kun i psykiatrien, men sundhedsvæsenet generelt. Søvnproblematikker er komplekse, men i et tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde er der med stærkt fokus på borgernes hverdag skabt nye tilbud til borgerne, der har en langvarig effekt, og som bidrager til at øge deres livskvalitet.

Juryen hæfter sig især ved, at der med et afsæt i evidens og forskningsbaseret viden om søvn er udviklet en innovativ løsning, der viser meget lovende resultater i praksis, og som har et stort spredningspotentiale – både til andre organisationer og til andre målgrupper."

→ Læs mere om 'Bedre søvn uden medicin'

OM OFFENTLIG INNOVATION

- Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi.

- Offentlig innovation kan være nye eller væsentligt ændrede produkter, serviceydelser, processer og organisationsformer eller måder at kommunikere med omverdenen på.

- Innovationen skal være ny for arbejdspladsen selv, men den må gerne være udviklet af andre. Man må altså gerne genbruge eller lade sig inspirere.

- Værdien af offentlig innovation kan have flere former: Det kan være indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, styrket demokrati eller øget medarbejdertilfredshed.

→ Læs mere om offentlig innovation og se gode eksempler

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Billede: Mette Kragh, sygeplejerske og forsker, Psykiatriens Hus og Aarhus Universitetshospital, Dorthe Møller, sygeplejerske, Psykiatriens Hus i Aarhus, og Henny Dyrberg specialpsykolog i psykiatri, Psykiatriens Hus i Aarhus.
Billede: Mette Kragh, sygeplejerske og forsker, Psykiatriens Hus og Aarhus Universitetshospital, Dorthe Møller, sygeplejerske, Psykiatriens Hus i Aarhus, og Henny Dyrberg specialpsykolog i psykiatri, Psykiatriens Hus i Aarhus.
Download

Links

Information om Center for Offentlig-Privat Innovation

Center for Offentlig-Privat Innovation
Kompagnistræde 20 A, 1.
1208 København K

61 81 31 10https://co-pi.dk/

Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation.

COI blev etableret af parterne på det offentlige arbejds­marked i 2014 og er tværoffentligt finansieret via økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Læs mere på www.coi.dk

Følg pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye