Vinder af Naturens Døgn på Sprogø fundet

Et hold bestående af eksperter fra bl.a. DTU Aqua, Danmarks Naturfredningsforening, AAU, Rambøll, Slagelse Kommune og Banedanmark har i dag vundet idékonkurrencen Naturens Døgn på Sprogø. Førstepræmien blev overrakt af transportministeren, der kalder vinderprojektet for visionært.
I anledning af, at Storebæltsforbindelsen fylder 25 år, blev idékonkurrencen Naturens Døgn 13.-14. juni afholdt på Sprogø. Her har kapaciteter inden for natur og miljø dystet om at udvikle de bedste forslag til styrkelsen af biodiversiteten omkring anlægget til lands og til vands.
Deltagerne har overnattet på øen, og i dag blev døgnets bedste idé kåret af et dommerpanel bestående af eksperter fra Biodiversitetsrådet/DTU Aqua, WWF, DHI, Danmarks Fiskeriforening, Aage V. Jensen Fonden og Sund & Bælt.
I deres vurdering har dommerpanelet bl.a. lagt vægt på, om forslaget fremmer samspillet mellem områdets naturlige særpræg og samtidigt dets anvendelse som trafikanlæg, ligesom det har vægtet højt, at ideen er innovativ, men også mulig at implementere – gerne på andre lignende anlæg.
Vinderprojektets kerneidé har dels fokus på naturtiltag på Sprogø, dels naturbeskyttelse i området omkring broens landfæste på Sjælland. Gruppen har efter dommerpanelets vurdering tænkt visionært, men samtidig er deres ide også mulig at realisere. Desuden kan erfaringerne tages med og indtænkes ved anlæg af ny infrastruktur, hvor man krydser hav.
Transportminister Thomas Danielsen stod for præmieoverrækkelsen til vinderholdet:
- Det er min ambition, at naturen og biodiversiteten skal tænkes ind fra starten, når vi planlægger infrastruktur. I den sammenhæng er Storebæltsforbindelsen et klart eksempel på, at der kan komme mange gavnlige effekter ud af anlægsprojekter. Det gælder både langs veje og jernbaner og i havet under Storebæltsbroen, hvor de kunstige rev bidrager til at skabe nyt, frodigt dyreliv under havoverfladen. Det har været virkelig interessant og lærerigt at se de mange ideer, der er kommet ud af Naturens Døgn på Sprogø. Det er afgørende for vores natur, at vi udnytter viden og erfaringer til glæde for insekter og planter i hele landet.
Succeshistorien fra Sprogø
I dag er det 25 år siden, de første biler kørte over Storebælt og dermed krydsede Sprogø. Øen var blevet fire gange større under anlægsarbejdet, og de nye områder fremstod golde, uden liv. Derfra startede en proces med naturgenopretning og landskabspleje, som har betydet, at Sprogø i dag fremstår som et frodigt Natura 2000-beskyttelsesområde med en stor variation af dyr og planter.
Denne positive udvikling er afsættet for Naturens Døgn, som er arrangeret af Sund & Bælt med en ambition om at udvikle flere forslag til, hvordan der kan gøres endnu mere for naturen – såvel ved Storebælt som andre steder i Danmark, hvor natur og infrastruktur mødes.
”Broer og tunneller er i sagens natur konstruktioner, der ændrer på landskabet – men det behøver ikke gå ud over natur og biodiversitet. Faktisk tværtimod, det viser vores erfaringer og dokumenterede resultater her fra Storebælt. Og den viden anvender vi allerede nu ved andre af vores projekter, eksempelvis på Femern Bælt”, siger Mikkel Hemmingsen, CEO, Sund & Bælt.
Find billeder og klip fra Naturens Døgn
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenChef for Koncernkommunikation
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Munck Havne & Anlæg vinder opgave om udvidelse af motorvej11.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sund & Bælt tildeler første etape af opgaven med at udvide Øresundsmotorvejen til Munck Havne & Anlæg. Projektet skal forbedre fremkommeligheden på motorvejen, der i dag er præget af omfattende kødannelse og trængselsproblemer i myldretiden.
Nye priser på Storebælt i 2026 for fritidstrafikken5.12.2025 12:38:57 CET | Pressemeddelelse
Priserne for at passere de grønne ekspresbaner med bizz eller nummerplade stiger fra 201 til 205 kr. 1. januar 2026. For personbiler, der betaler kontant eller med kort, stiger prisen til 235 kr. Besparelsen ved at benytte ekspresbanerne bliver dermed 30 kr. Priserne for at passere Storebælt justeres årligt i takt med den generelle prisudvikling og reguleres på baggrund af forbrugerprisindekset. Ekprespris kræver ikke længere en særaftale Fra 1. januar 2026 bliver det lettere at opnå ekspresprisen med bizz eller nummerpladebetaling. Hidtil har det krævet en Storebælt Privataftale, men fremover vil man automatisk opnå besparelsen uden behov for en særskilt aftale. Det gælder, uanset om man er kunde hos Brobizz, ØresundPay eller øvrige udbydere. Formålet er at forenkle processen for alle privatkunder, uanset hvilken udbyder man benytter. Sådan ser priserne ud for privatkunder i 2026 Køretøjstype Eksprespris Kort- og kontantpris MC / personbil under 3 m 109 kr. 125 kr. Personbil under 6 m
Prisændringer for erhvervskunder på Storebælt i 20265.12.2025 12:38:12 CET | Pressemeddelelse
1. januar 2026 stiger prisen for at passere Storebælt med grøn rabat for lastbiler og busser mellem 10-20 meter fra 874 kr. til 887 kr. Prisen uden grøn rabat stiger fra 1.005 kr. til 1020 kr. Dermed bliver besparelsen 133 kr. med grøn rabat. Priserne for at passere Storebælt justeres årligt i takt med den generelle prisudvikling og reguleres på baggrund af forbrugerprisindekset. Grøn rabat erstattes af eksprespris for lette erhvervskøretøjer I det nye år vil lette erhvervskøretøjer automatisk få turen til eksprespris, hvis der betales med bizz eller nummerplade i ekspresbanerne. Det betyder, at grøn rabat afskaffes, og man skal derfor ikke længere søge om grøn rabat for at få en besparelse. Ekspresprisen i en almindelig personbil med bizz eller nummerplade bliver 205 kr. i 2026. Grøn rabat vil fortsat være gældende for alle tunge erhvervskøretøjer. For at opnå grøn rabat kræver det, at ens køretøj opfylder betingelserne. Find alle priser og læs mere om betingelser for Grøn rabat på St
Øresundsmotorvejen ved Københavns Lufthavn genåbner kørespor mod Sverige27.11.2025 08:32:33 CET | Pressemeddelelse
Den midlertidige lukning af køresporene på Øresundsmotorvejen ved Københavns Lufthavn og lukning af frakørsel <16> Lufthavn Ø/Kastrup er slut. Motorvejen og frakørslen genåbner lørdag morgen den 29. november.
Fremgang i trafikken bidrager til opjustering af resultat26.11.2025 14:29:03 CET | Pressemeddelelse
Flere trafikanter end ventet har i årets første ni måneder kørt over Storebæltsbroen og Øresundsbron. Samtidig er omkostningsniveauet lavere end forventet. Derfor opjusteres forventninger til årets resultat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






