Vinder af Den Kriminalpræventive Pris får børn tilbage i skole
18.11.2021 13:22:16 CET | Det Kriminalpræventive Råd | Pressemeddelelse

U-start, som er et projekt i Hvidovre Kommune, modtog i dag årets kriminalpræventive pris for at hjælpe folkeskoleelever med højt fravær tilbage i skole. Justitsminister Nick Hækkerup roste projektets vellykkede indsats med at forebygge kriminalitet.
- Der er stadig for mange børn og unge, som balancerer på kanten af samfundet. Med det ene ben i den lovlydige lejr og det andet ben i kriminalitet. I dag benytter vi uddelingen af Den Kriminalpræventive Pris til at hylde alle dem, der rækker ud til de børn og unge. Giver dem en udstrakt hånd og et tilbud om at komme ind i fælleskabet igen, siger justitsministeren
Det var en glad Susan Bjerregaard, der modtog prisen på vegne af U-start.
- Jeg vil gerne sige tak, fordi vi har fået prisen. Det er fantastisk - tak til vores dygtige medarbejdere i U-start som er kreative, fantasifulde og laver alle mulige tiltag, der hjælper den enkelte familie. Når vi tænker, at det her projekt er kriminalpræventivt, er det fordi, vi ved, at skoletilknytning er noget af det mest beskyttende, der findes for børn, siger Susan Bjerregaard, der er direktør for Børn & Velfærd i Hvidovre Kommune.
Blik for hvert enkelt barn
Indsatsen hos U-start er målrettet børn og unge, der på grund af store og komplekse problemer har haft fravær i lange perioder. U-start arbejder med det enkelte barns behov, hvor man tager højde for fx problemer i familien, traumer, diagnoser og misbrug, der har indflydelse på barnets trivsel.
Formanden for Det Kriminalpræventive Råd Erik Christensen anerkender projektets blik for det enkelte barn og betydningen af positive fællesskaber som et alternativ til kriminalitet.
- Vi ved, at hvis børn og unge har et højt skolefravær gennem lang tid, så øges risikoen for, at de begår kriminalitet. U-start gør en betydelig indsats med at få unge tilbage i skolen og ind i et positivt fællesskab. U-start fortjener stor ros, både for deres tværfaglige samarbejde og deres tilgang til de unge. Jeg håber, U-start kan bruges som inspiration i andre kommuner, for højt fravær er et landsdækkende problem, siger Erik Christensen.
Bag U-start er et team af psykologer, socialpædagoger og familierådgiver. Projektet startede i 2018 på fire af Hvidovre Kommunes ni skoler, og skal nu udvides til også at arbejde med de øvrige skoler. U-start har foreløbig hjulpet 46 elever, som ellers havde opgivet håbet om at vende tilbage til skolen. To tredjedele af eleverne er vendt tilbage i skole, og resten er hjulpet videre i andre specialiserede tilbud.
De øvrige nominerede til Den Kriminalpræventive Pris 2021 var ALL IN, Indkøbspatruljen og SSP-S.
Den Kriminalpræventive Pris
- Den Kriminalpræventive Pris uddeles hvert år til et projekt, en person eller organisation, der har gjort en særlig forebyggelsesindsats.
- Formålet med prisen er at sætte fokus på kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalområder samt opmuntre til og øge bevidstheden om kriminalitetsforebyggelse blandt enkeltpersoner, organisationer, foreninger og myndigheder.
Nøgleord
Kontakter
SallyPressemedarbejderDet Kriminalpræventive Råd
Tlf:45 15 36 50Tlf:45 15 36 50sje@dkr.dkBilleder

Information om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund.
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Mange glemmer feriehjælpen, selvom naboen kan forhindre indbrud30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien nærmer sig, og dermed bevæger vi os ind i højsæsonen for indbrud. Antallet af indbrud om sommeren er steget fra 2024-2025, så der er grund til at tage sine forholdsregler. Ferieaftaler med naboer, der holder øje med huset, kan gøre den helt store forskel – men det er der flere og flere af os, der glemmer, viser en måling. Husk feriehjælpen og de gode råd til at indbrudssikre hjemmet, inden du smutter på ferie – så er der mindre risiko for at få besøg af ubudne gæster, lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
Godt naboskab skaber tryghed, men mange mangler kontakt til naboerne29.5.2026 13:56:15 CEST | Pressemeddelelse
Gode naboer kan hjælpe med at forebygge indbrud og håndtere krisesituationer i lokalområdet. Oveni skaber godt naboskab tryghed og fællesskab. Alligevel tyder en ny måling fra Nabohjælp på, at naboskabet mange steder kan blive meget bedre. Med initiativet Vores Nabodag er målet at styrke både tryghed, naboskab og samarbejde i nabolag rundt om i hele landet. Godt 1.300 nabolag har allerede meldt sig og planlagt en fælles aktivitet. Også små ting tæller – og der er plads til, at mange flere nabolag kan være med.
Ny rapport: Ofre for digital svindel udsættes for massiv manipulation27.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digital svindel fylder stadig meget, og særligt svindel mod ældre har været i fokus. En ny undersøgelse foretaget af Roskilde Universitet for Det Kriminalpræventive Råd dykker ned i ældres oplevelser med kontaktbedrageri, f.eks. telefonsvindel og SMS-svindel, hvor der er kontakt mellem svindler og offer. Undersøgelsen viser, at ældre ofre udsættes for massiv og langvarig manipulation af svindlerne, der udnytter tillid og tryghed. Det efterlader dybe følelsesmæssige reaktioner, og nogle ofre frygter at blive mødt med bebrejdelse fra omgivelserne. Rådet efterlyser en styrket indsats mod digital svindel, bl.a. øget fokus på støtte til ofre for svindel, så de har bedre muligheder for at komme sig.
Ny rapport: Bekymring for drugging i nattelivet fylder blandt unge4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste unge fra 15-35 år føler sig trygge i nattelivet, men en del unge, særligt kvinder, er bekymret for at blive udsat for drugging i nattelivet. En ny undersøgelse af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet giver for første gang et dybdegående indblik i drugging. Fænomenet drugging kan se ud på forskellige måder, men særligt seksuel drugging – drugging med henblik på et seksuelt overgreb – og LOL-drugging – drugging for sjov eller som en prank – fylder blandt ofrene for drugging. Rådet efterlyser en styrket indsats mod drugging for at forebygge utryghed i nattelivet, bl.a. med tidlig viden om drugging i skolerne til unge.
Højsæson for indbrud: Vær opmærksom på naboernes huse, når du alligevel lufter hunden3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi har dem alle sammen i vores nabolag. De går derude hver dag. I regn og slud. I lys og mørke. Altid trofaste, klar til en hilsen og med snuden i sporet. Bringer naboer sammen og får skabt liv mellem husene ved at invitere deres ejere på gåtur hver eneste dag. En ny kampagne hylder landets mange hundeluftere, der netop gør en ekstra forskel ved at være synlige og opmærksomme i nabolaget – noget, der er særligt vigtigt her i den mørke tid. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
