Vinder 2.036.000 kroner i Keno med (næsten) perfekt timing
8.3.2023 08:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En mand fra Valby vinder 2.036.000 i Keno og ved lige præcis, hvad han skal bruge (en del af) pengene til: En sjov bil.

Når man pludselig vinder over 2 millioner kroner, så er der både råd til at være fornuftig og til at skeje lidt ud. Det synes en mand fra Valby i hvert fald, efter at han for nyligt vandt 2.036.000 kroner i Keno – i øvrigt med en helt perfekt timing:
“Det var lidt pudsigt, for mine forældre havde lige været forbi, og du ved jo, hvordan ens gamle mor altid bekymrer sig, så hun havde spurgt mig, om vi nu også kunne klare det hele, eller om de skulle hjælpe os lidt. Og så mens vi står og vinker til dem, så ringer telefonen, og det er en fra Danske Spil som fortæller, at jeg har vundet 2 millioner og 36.000 kroner. Ha! Så måtte jeg ringe til min mor og sige: Det skal nok gå, vi skal nok klare os,” fortæller manden med et grin.
De 2.036.000 kroner gør, at selv en bekymret mor ikke længere behøver at bekymre sig.
“Gevinsten er jo ikke af en størrelse, så jeg kan sige mit job op, men det er en god, ekstra post i økonomien,” siger manden, som allerede ved, hvad pengene skal gå til.
“En del skal gå til noget så kedeligt som indfrielse af gæld og låneomlægninger, en del skal gå til en rejse, og så...” siger manden og lyder pludseligt helt entusiastisk:
“... og så har jeg også kig på en sjov bil! Altså ikke bare en ny stationcar til hverdagen, nej, men sådan en, som man...” siger han glad, og holder så pludselig inde: Det viser sig, at gevinsten alligevel ikke var timet helt perfekt, den kom desværre lidt for sent. Mens han har snakket, har han lige forsøgt at slå sin drømmebil op på bilbasen.dk, men der er den ikke længere:
“Nej... den er blevet solgt, kan jeg se. Ok, jeg havde måske også en tanke om bare at lade pengene stå et par år… Nå, hvis det skulle have været, så skulle det have været den,” siger han stille og lyder umådeligt skuffet, før han tilføjer:
"Men jeg kan se, jeg faktisk stadig har 22 favoritter på Bilbasen, så der er da stadig lidt tilbage at vælge imellem...”
Om Keno
Keno er det spil i Danmark, som har den største millionchance. Det går i al sin enkelthed ud på at gætte fra 2 og op til 10 rigtige tal ud af de 70 mulige tal. Der udtrækkes i alt 20 tal. Dermed er der gevinst for 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og/eller 10 rigtige. Der trækkes nye tal hver dag, og man kan både spille med gennem Lotto-appen, på danskespil.dk og hos en af de mange forhandlere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionregn hos Danske Spil: Fem danskere deler 23 millioner kroner4.10.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
En Lotto vinder ramte lørdag alle syv vindertal og vandt 14 millioner kroner. Sammen med to milliongevinster i Millionærchancen og to danske andenpræmier i Eurojackpot blev det en weekend med hele fem nye millionærer hos Danske Spil.
Største pulje i 128 dage: 673 millioner på spil i Eurojackpot2.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et fuldstændigt vanvittigt vildt beløb: I aften er der 673 millioner i puljen i Eurojackpot. Den største pulje i månedsvis, og potentielt danmarkshistoriens tredjestørste gevinst nogensinde.
Danske Spil om vaklende tiltro til landsholdet: ”Det minder om sidst, vi slog Portugal!”1.10.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre end hver tredje af Danske Spils kunder tror på dansk sejr over Portugal i aften. Præcis ligesom sidste gang Danmark slog Portugal.
Har du tjekket din kupon? Dansker vinder godt 7 millioner kroner i Eurojackpot30.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En Eurojackpot kupon købt hos OK Plus i Kalundborg har udløst en andenpræmie på mere end 7,2 millioner kroner. Danske Spil har endnu ikke fået fat i den nybagte mangemillionær.
Holger Rune er favorit hos både Danske Spil og kunderne29.9.2026 14:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Holger Rune i nat træder på banen i Tokyo, er det - trods en meget lang skadespause - som favorit.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum