Har du tjekket din kupon? Dansker vinder godt 7 millioner kroner i Eurojackpot
30.9.2026 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En Eurojackpot kupon købt hos OK Plus i Kalundborg har udløst en andenpræmie på mere end 7,2 millioner kroner. Danske Spil har endnu ikke fået fat i den nybagte mangemillionær.

Har du for nylig købt en Eurojackpot kupon hos OK Plus i Kalundborg? Så kan der være rigtig god grund til at finde den frem.
En kupon købt i butikken ramte nemlig fem rigtige tal og ét stjernetal ved tirsdagens trækning og udløste dermed en andenpræmie på mere end 7,2 millioner kroner.
Som en lille krølle på gevinsten ramte en af rækkerne desuden 2+1 rigtige og gav yderligere 83 kroner. Den samlede gevinst ender derfor mere præcist på 7.247.618 skattefrie kroner.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderen, men sender et stort tillykke i retning af Kalundborg.
”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot.
Der var ingen vindere af førstepræmien ved tirsdagens trækning. Derfor vokser puljen frem mod fredag, hvor der er 673 millioner kroner at spille om.
Eurojackpot, vindertal, 29. september
21, 30, 36, 43, 48
Eurojackpot, stjernetal, 29. september
1, 5
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Holger Rune er favorit hos både Danske Spil og kunderne29.9.2026 14:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Holger Rune i nat træder på banen i Tokyo, er det - trods en meget lang skadespause - som favorit.
Danske Spil og Eurojackpot sætter 578 millioner på spil i aften29.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I aftenens trækning i Eurojackpot er der ikke mindre end 578 millioner kroner i førstepræmiepuljen – med sådan en gevinst er der ingen grund til at lade sig nøjes med dårligt vejr.
Danske Spil sender millioner til Jylland28.9.2026 09:42:18 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge landede Danske Spils største gevinster alle vest for Storebælt. To hele millioner, og en halv, landede i Jylland – se her, hvor:
Danske Spil: Mads P. er VM-underdog27.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver op ad bakke for de danske ryttere ved VM i cykling på landevej på søndag: Danske Spil tror mest på en belgisk verdensmester. Danske Spils kunder er mere optimistiske på danskernes vegne.
Vandt million i Lotto og gav den gas: Så lukkede banken kortet26.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Frederikssund Kommune skruede så højt op for forbruget, da han vandt i Lotto, at banken straks lukkede dankortet: ”Vi havde ’et usædvanligt handelsmønster’.”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum