Vild virtuositet i Niels Viggo Bentzons klaverværker
Niels Viggo Bentzon var både en virtuos pianist og en ekstremt produktiv komponist. Den 3. februar udkommer et nyt album med Bentzons fire, store klaverværker, indspillet af Ramez Mhaanna.

Udover at være en særdeles produktiv komponist, der komponerede uophørligt hele livet igennem, var Niels Viggo Bentzon (1919-2000) en virtuos pianist og en fremragende improvisator. Dette nye album præsenterer klaverværker, som Bentzon selv selv spillede for fuld udblæsning ved prestigefyldte anledninger, i nye indspilninger af den fremadstormende unge pianist Ramez Mhaanna.
Improviserende komponist
For Niels Viggo Bentzon var improvisation og komposition to sider af samme sag og mange af hans kompositioner fremstår som en slags frosne improvisationer.
"Der er jo i realiteten overhovedet ikke nogen forskel på komposition og improvisation hos mig”, fortalte han i et interview i 1988. “Det eneste, jeg kan [...] det er, at poterne bliver sat på klaveret på en måde, som jeg har fornemmelsen af må være rigtig i første omgang – det viser sig også i de fleste tilfælde at være rigtigt – så bevæger poterne sig en lille smule. Det er altså hænderne, der laver det".
Barokke træk og absurd kunst
Værkerne Toccata, Partita og Passacaglia udgør tilsammen en værktrilogi med træk fra den barokke stil, især inspireret af Bach.
Med Partita, det seneste af de tre værker, tager Bentzon afsked med barokken som den dominerende inspiration og åbner en dør til noget nutidigt og nyt. Værket blev færdigkomponeret i 1945, det år hvor krig blev til fred og bekymring til håb, og vi hører konflikten mellem mørke og lys som omdrejningspunkt i værket.
Albummets fjerde værk, klaverstykkerne Træsnit, peger fremad mod senere kompositioner og var inspireret af den dadaistiske kunstnergruppe Linien II, som Bentzon selv var medlem af. I gruppen mødtes yderliggående billedkunstnere og ved udstillinger kombinerede de den visuelle oplevelse af billeder med auditive elementer, f.eks. musikstykker af Bentzon, som han selv opførte.
Ramez Mhaanna
Ramez Mhaanna (f. 1992) er en internationalt anerkendt dansk pianist med russisk og libanesisk baggrund. Mhaanna er uddannet fra Musikkonservatoriet Gnesin i Moskva og fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Han har turneret i Kina, optrådt ved prestigefyldte festivaler i Rusland og som solist med orkestre som Aarhus Symfoniorkester, Nordisk Kammerorkester og Qingdao Orkesteret.
Udkommer den 3. februar 2023
Ramez Mhaanna, klaver
65 minutter
CD: 8.224737
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:22868980asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Information om Dacapo Records
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Nyt album: Damkapellet arbejder for diversitet og repræsentation i dansk, klassisk musik23.1.2023 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Damkapellet er et musikkollektiv, som arbejder for at tilføre musiklivet diversitet og udfordre den klassiske musiks traditioner. Den 10. februar udkommer Damkapellets debutalbum hos Dacapo Records.
Reformationens salmer i et internationalt perspektiv22.12.2022 13:46:23 CET | Pressemeddelelse
Albummet Reforming Hymns er resultatet af et samarbejde mellem Musica Ficta, Bo Holten og musikforsker Bjarke Moe, som udforsker de danske reformationssalmers udvikling i et internationalt perspektiv. Udkommer 13. januar 2023.
Nyt album: Steingrímur Rohloffs 'Concerto Grosso' skræddersyet til anerkendte solister12.12.2022 16:26:19 CET | Pressemeddelelse
Steingrímur Rohloffs musik er fuld af skønhed, farverige harmonier og finesse. Den 6. januar udkommer et digitalt album med hans 'Concerto Grosso', indspillet af messingsolister fra Berliner Philharmoniker.
Nyt album præsenterer Else Marie Pade som orkesterkomponist for første gang1.11.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 18. november udkommer den første indspilning af Else Marie Pades orkesterværker, som udfordrer vores opfattelse af den danske komponist.
Line Tjørnhøj og Bára Gísladóttirs Nordisk Råds musikpris-nominerede værker udgives på Dacapo Records26.10.2022 16:57:17 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. november afsløres modtageren af Nordisk Råds musikpris 2022. Blandt de nominerede er komponisterne Line Tjørnhøj og Bára Gísladóttir med værker, som begge udkommer på Dacapo Records inden for det næste halve år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum