Toner af lys og luft
Niels Rosing-Schow forener raffineret originalmusik og elegant Debussy-arrangement på nyt album med Bjarke Mogensen, Toke Møldrup og Ensemble Storstrøm.

Niels Rosing-Schow skaber kammermusik præget af sanselighed og klarhed, rig på både kontraster og elegance. Snart udkommer et album med bl.a. hans udsøgte arrangement af Debussys Six Épigraphes antiques og kammerværker med accordeonist Bjarke Mogensen og cellist Toke Møldrup i centrum.
Signs in the Air udkommer på CD og streaming den 20. juni.
Klanglig raffinement
Niels Rosing-Schow har en særlig evne til at skabe musik, der kommunikerer direkte og giver umiddelbar mening for lytteren. Albummet her præsenterer fem værker, der spænder fra det energiske til det eftertænksomme, men som alle udgør eksempler på Rosing-Schows klanglige raffinement.
Den luftige og energiske Dance and Signs in the Air blev bestilt til Ensemble Storstrøms 25-års jubilæum. Stykket er inspireret af indtryk fra bybilledet i Shanghai og Rosing-Schow skaber her en subtil reference til kinesisk musik ved hjælp af kvarttoner, der bryder den rene tempererede “klassiske” stemning.
Granito y arco iris er en kammerkoncert for accordeon, indspillet med Bjarke Mogensen. Værket henter sin inspiration fra de to vidt forskellige naturfænomener granit og regnbue, som åbner for et væld af associationer og rummer kontrasten mellem det håndgribeligt hårde og regnbuens flygtige lys.
Elegant Debussy-arrangement
Albummet afrundes af et udsøgt arrangement af Claude Debussys Six Épigraphes antiques, oprindeligt skrevet for firhændigt klaver. Musikkens struktur, stemning og indhold er som poesi, med den elegance og sanselighed, som er et kendetegn for både Debussy og Rosing-Schow. Første sats fra Six Épigraphes antiques er allerede udkommet som single.
Nøgleord
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:31 58 73 71asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Om Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C
https://dacapo-records.dk/da
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Nyt album: Simon Steen-Andersens musikalske rødder8.5.2025 14:11:33 CEST | Pressemeddelelse
Oslo Sinfonietta spiller tidlige værker af den danske komponist, der har begejstret scener i hele verden.
En rejse ind i vores eget forvrængede spejlbillede4.4.2025 10:21:55 CEST | Pressemeddelelse
Niels Rønsholdts soloprojekt Aftermath beskriver byer og landskaber i forfald langs den amerikanske highway.
Hornet synger om sjælens evighed14.3.2025 10:05:38 CET | Pressemeddelelse
Med inspiration fra Walt Whitmans krigsdigte, har Jesper Koch skabt en ny hornkoncert, der fremhæver både instrumentets heroiske og eftertænksomme sider.
Myter og toner fra en fjern tid møder nutiden hos Sunleif Rasmussen14.2.2025 10:20:38 CET | Pressemeddelelse
På albummet Songs of Solitude mødes Theatre of Voices, Concerto Copenhagen, Michala Petri og Paul Hillier i et unikt samarbejde, hvor Sunleif Rasmussens musik smelter inspiration fra fortiden sammen med et nutidigt tonesprog.
Strygekvartet med et pulserende indre liv11.2.2025 11:28:39 CET | Pressemeddelelse
Simon Christensen store arbejde med strygekvartetter har resulteret i værker der gentænker genren. Nu udkommer hans seneste strygekvartet, indspillet af den dynamiske polske NeoQuartet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum