Vikinger når de er værst – en grim historie

Der er fuldt program i fra kl. 11.00 til 15.00 hver dag efterårsferien på Trelleborg, hvor du kan opleve nye fortællinger om den grumme side af vikingetiden.
Begynd dagen med at smage på den væmmelige vikingemad i landsbyen og hør mere om vikingetidens råvarer. Læg hovedet på blokken, når vi afprøver vikingetidens våben. I langhuset kan du høre de bloddryppende fortællinger om Drauger, drager og sagaernes monstre. Kom helt tæt på de døde på Trelleborg på den daglige rundvisning.
I butikken kan du købe aktivitetsarmbånd á 100 kr, der giver mulighed for at prøve mange sjove vikingeaktiviteter i landsbyen, hvor vikinger står klar til at hjælpe dig. Lav dig en skræmmende maske af Fenrisulven - eller ulvens lænke eller skyd med vikingetidens bue efter slimede sagndyr. Du kan også riste runer, der forebygger forbandelser, male miniskjolde eller kaste dig over bagning af fæle fladbrød med løgkompot.
Du kan også købe drageskjolde og monsterdræbersværd, som du frit kan dekorere i vikingefarve-teltet. Prøv også en frisk tvekamp med vikingesværd, vælte-vikingelegen, tre på stribe, gæt gåden om Regnar og Kraka eller find balancen på Helhesten.
Musik i vikingernes verden med Poul Høxbro
Torsdag d.21.10 kl.14.00 kan du opleve et fantastisk koncertforedrag med den kendte musiker Poul Høxbro. Gjaldende horn, fortryllende fløjtetoner, skarpe skalmejer og ringlende bjælder. Vikingernes verden genlød af mange forskellige musikinstrumenter og af andre typer af musik - langt mere end skjaldens sang og lyrespil. Tag med tilbage til vikingetiden og oplev ham jonglere med spændende fakta og medrivende historier. Frem for alt, oplev det fascinerende musikalske udtryk, som Poul Høxbro tryller frem med vikingernes forskellige blæseinstrumenter og slagtøj.
Nat på Borgen - oplev en uhyggelig aften. Lørdag d.23.10 kl.19.00 - 22.30
De døde på Trelleborg
Besøg den mørklagte udstilling i museet og oplev våbnene glitre i faklernes skær. Mød de døde på gravpladsen, og hør de enestående historier om deres liv på Trelleborg i vikingetiden.
Koncert med musikgruppen Virelai kl. 21.00
I det gamle langhus venter der en helt særlig musikoplevelse med vikingegruppen Virelai. Navnet er fra oldfransk og betyder skønheden ved musik, dans og poesi. Gennem nordiske ballader og dans møder du den nordiske og europæiske musiks rødder. Alt bliver spillet på gamle instrumenter, der vækker noget gammelt og genkendeligt i os alle, noget som vi har til fælles. Netop i dans og musik kan alle mødes på tværs af alder og kulturelle skel.
Cafe Trelleborg
Cafe Trelleborg er åben alle dage i hele efterårsferien fra kl.11.00 til 15.00. Få en kop friskbrygget kaffe, smag den lækre kage, køb en flæskestegssandwich, frikadeller eller prøv en af de to smagfulde salater.
Entre for børn er gratis, 100 kr for voksne. Har du dagsbillet er koncertforedraget og Nat på Borgen gratis. Tilmelding kræves, da der er begrænset antal pladser.
Tilmeld dig på; trelbook@natmus.dk
Nøgleord
Kontakter
Anne-Christine Frank LarsenMuseumschef og leder af Trelleborg
Tlf:41 20 63 90acl@natmus.dkBilleder
Information om Trelleborg

Trelleborg Allé 4, Hejninge
4200 Slagelse
4120 6399https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/
Vikingeborgen Trelleborg er bygget af Harald Blåtand i år 980. Ringborgen ligger vest for Slagelse og er i dag et levende museum med undervisning, aktiviteter og events, som f.eks. sommerens vikingefestival.
Følg pressemeddelelser fra Trelleborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Trelleborg
Vikingefestival 2025: Oplev Vikingekrigere, håndværkere, handelsfolk og tag gratis med bus 909 tilbage til vikingetiden10.7.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu slår Vikingeborgen Trelleborg igen portene op for en af sommerens helt store oplevelser, når Danmarks største vikingefestival løber af stablen fra lørdag den 12. til søndag den 20. juli. I år bliver det endnu nemmere at deltage, man kan nemlig hoppe på buslinje 909 helt gratis mellem Slagelse Station og festivalpladsen alle dage og undgå at finde p-plads.
Sommer på Trelleborg2.7.2025 13:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Vikingeborgen Trelleborg inviterer eventyrlystne, videbegærlige og nysgerrige børn og barnlige sjæle til en spændende sommer fra den 28. juni til den 11. juli og igen fra den 22. juli til den 10. august 2025. Tag hele familien med til Vikingernes Verdensarv og prøv Vikingernes håndværk
Frivillige fra hele verden indtager ringborgene12.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdensomspændende UNESCO-initiativ samler udenlandske frivillige på Fyrkat og Trelleborg. I september 2023 udnævnte UNESCO de fem danske ringborge bygget af Harald Blåtand til Verdensarv. Nu to år senere bringer et særligt projekt en række udenlandske frivillige til de fem ringborge, hvor de skal lære om den danske verdensarv. Temaet for dette år er Working on The Future.
Vikingernes Verdensarv er kun en bustur væk og rejsen koster 0 kr.2.6.2025 14:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Ny gratis busrute gør det nemt at rejse tilbage til vikingetiden hele sommeren. Fra den 31. maj til 31. august 2025 bliver det lettere end nogensinde at besøge Harald Blåtands vikingeborg Trelleborg.
H. M. Dronning Margrethe overværer genindvielse af Vikingeborgen Trelleborgs Langhus24.3.2025 10:13:58 CET | Pressemeddelelse
Den 1. april 2025 genindvier Trelleborg det nyrestaurerede vikinge-langhus under overværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum