Vikingefestival på Trelleborg

Igennem hele ugen kan du nyde den autentiske stemning og møde vikinger fra 14 forskellige lande. Oplev et væld af sjove aktiviteter for både store, som små krigere på Harald Blåtands ringborg.
”Vi glæder os til at byde alle besøgende velkommen til årets vikingefestival på Trelleborg. Sidste sommer var vi desværre nødt til at aflyse vikingefestival grundet Covid-19 situationen, men i år ser vi frem til en sæson fyldt med vikingeliv og sommerstemning på ringborgen. Vi forventer, at der kommer omkring 1100 vikinger under festivalen. Efter sidste års sommer uden vikingefestival glæder vi os ekstra meget til at holde det i år" siger Anne-Christine Larsen, museumschef på Trelleborg
Vikingeaktiviteter og boder
Kom tæt på historien ved at besøge Trelleborgs vikingefestival i uge 29 og oplev den helt unikke vikingestemning, som summer på Trelleborg i sommeren 2022. Krigere, handel og håndværk er sat i fokus under festivalen, men også det hyggelige vikingeliv. Du kan komme helt tæt på vikingernes smukke håndværk, følge arbejdet når de flotte plantefarver trylles frem, se fremstilling af fantastiske dragter, se gnisterne fyge omkring smedens håndelag og følge træarbejdet i huggehuset. Ved vikingeboderne kan du slå en god handel af og købe alt fra vikingetøj, bånd og uld til mjød, våben eller fantastiske smykker.
Oplev vikingekrigerne i Slaget om Trelleborg.
‘Slaget om Trelleborg’, er festivalens højdepunkt. Slaget kæmpes af ca. 250 bevæbnede vikingekrigere ved siden af den berømte ringborg. Slaget finder sted torsdag den 21. juli til søndag d. 24. juli. Alle dage klokken 13.
Find din indre viking frem
Fra kl. 10 - 16 vil der hver dag være vikingeaktiviteter. Kom endnu tættere på fortiden imens du bager et lækkert fladbrød, skyder med vikingernes buer, rister dit navn med runer eller maler et miniskjold. Udforsk vikingelandsbyens hyggelige huse og udkæmp en tvekamp, som en vaskeægte vikingekriger. Der vil dagligt være gratis rundvisninger og krigertræning for børn.
Vi glæder os til at byde alle gæster velkommen til en farverig festival i vikingernes tegn, omringet af Tudeå fantastiske omgivelser. En enestående mulighed for en anderledes og lærerig sommeroplevelse, som næppe bliver glemt i mindebogen.
Entré
Det koster 150,- for voksne, og børn u. 18 år 50,- pr. dag. Parkeringen er gratis.
Aktivitetsarmbånd kan købes i museumsbutikken og koster hhv. 100,- for vikingeaktiviteterne og 150,- for skjold og sværd.
Læs mere om Trelleborgs Vikingefestival på: vikingeborgen-trelleborg.dk
Følg med på Facebook: Vikingeborgen Trelleborg
Nøgleord
Kontakter
Anne-Christine Frank LarsenMuseumschef og leder af Trelleborg
Tlf:41 20 63 90acl@natmus.dkBilleder








Information om Trelleborg

Trelleborg Allé 4, Hejninge
4200 Slagelse
4120 6399https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/
Vikingeborgen Trelleborg er bygget af Harald Blåtand i år 980. Ringborgen ligger vest for Slagelse og er i dag et levende museum med undervisning, aktiviteter og events, som f.eks. sommerens vikingefestival.
Følg pressemeddelelser fra Trelleborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Trelleborg
Sommer på Trelleborg2.7.2025 13:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Vikingeborgen Trelleborg inviterer eventyrlystne, videbegærlige og nysgerrige børn og barnlige sjæle til en spændende sommer fra den 28. juni til den 11. juli og igen fra den 22. juli til den 10. august 2025. Tag hele familien med til Vikingernes Verdensarv og prøv Vikingernes håndværk
Frivillige fra hele verden indtager ringborgene12.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdensomspændende UNESCO-initiativ samler udenlandske frivillige på Fyrkat og Trelleborg. I september 2023 udnævnte UNESCO de fem danske ringborge bygget af Harald Blåtand til Verdensarv. Nu to år senere bringer et særligt projekt en række udenlandske frivillige til de fem ringborge, hvor de skal lære om den danske verdensarv. Temaet for dette år er Working on The Future.
Vikingernes Verdensarv er kun en bustur væk og rejsen koster 0 kr.2.6.2025 14:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Ny gratis busrute gør det nemt at rejse tilbage til vikingetiden hele sommeren. Fra den 31. maj til 31. august 2025 bliver det lettere end nogensinde at besøge Harald Blåtands vikingeborg Trelleborg.
H. M. Dronning Margrethe overværer genindvielse af Vikingeborgen Trelleborgs Langhus24.3.2025 10:13:58 CET | Pressemeddelelse
Den 1. april 2025 genindvier Trelleborg det nyrestaurerede vikinge-langhus under overværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe
H. M. Dronning Margrethe overværer genindvielse af Vikingeborgen Trelleborgs Langhus21.3.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. april 2025 genindvier Trelleborg det nyrestaurerede vikinge-langhus under overværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum