Vigtigt rygstød til den grønne omstilling i regeringens udspil
19.4.2022 09:42:48 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

”Regeringens udspil er ventet med længsel, og vi kan kun glæde os over, at den grønne omstilling nu rykkes endnu højere op på den politisk prioriteringsliste. Det er vigtigt for klimaet, samfundsøkonomien og Danmarks uafhængighed af russisk gas,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne oven på regeringens præsentation af ”Danmark kan mere II”.
Hos Danmarks tredjestørste arbejdsgiver- og erhvervsorganisation opfordrer man til, at politikerne under de videre forhandlinger om udspillet hurtigt får skabt klarhed over virksomhedernes muligheder for at løfte deres del af den grønne omstilling – fx hvis den enkelte virksomhed skal skifte fra naturgas til el.
”Dagens udspil er fyldt med gode intentioner om fx udbygning af solceller og vindmøller, men vi har brug for en mere klar køreplan for dansk erhvervsliv og de danske boligejere, der bor i landområderne. Hvem skal betale, og hvornår har investeringen tjent sig hjem?,” konstaterer Troels Blicher Danielsen og uddyber:
“Det er helt centralt, at forhandlingerne kommer hurtigt i gang og fokuserer på både de langsigtede initiativer og på dem, der virker her og nu, og her er ikke mindst en ensartet og retfærdig CO2-afgift for virksomhederne helt centralt. For der er ingen tid at spilde.”
Tiltrængt opgør med bureaukrati
Regeringen lægger op til en markant udbygning af den vedvarende energiproduktion.
”Vi glæder os også over, at der med dagens udspil ser ud til at blive sat fart på udbygningen af de vedvarende energikilder som en vej til grønnere energiproduktion. Men det er vigtigt, at man under forhandlingerne får kigget på de bureaukratiske stopklodser, der eksempelvis gør det unødigt besværligt for både kommuner, virksomheder og private boligejere at etablere nye anlæg. Fx virker det decideret fjollet, at en virksomhed ikke må dele el fra deres eget solcelletag med virksomhedens anden bygning, hvis de to bygninger ikke ligger på samme matrikel.”
Han peger også på udspillets forslag om at udfase naturgassen i 2028 og få boligejerne over på fjernvarme eller varmepumper.
”Det er en rigtig prioritering, at 400.000 boligejerne med olie- eller gasfyr skal have brev allerede i år, men hvis beskeden i brevet er, at ”du kan få fjernvarme i 2028”, hvor stiller det så borgere i mellemtiden? Og bliver det privatøkonomisk attraktivt, eller er den enkelte bedre stillet med varmepumpen, når tiden kommer? Der er behov for at man giver den enkelte boligejer meget klar besked om præcis tidshorisont og økonomi, og også hjælper med nogle midlertidige foranstaltninger, hvis fjernvarmen har lange udsigter,” siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, presseansvarlig hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 27 69 45 69 / jme@tekniq.dk
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Virksomheder ser talenter frem for plet på straffeattest30.7.2026 06:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Faglighed og det samlede match vejer tungere end fortidens fejl, når virksomhederne i det tekniske erhvervsliv ansætter. En ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ viser, at 55 procent af virksomhederne prioriterer den rette kandidat over en ren straffeattest.
Unge søger mod strømmen: Markant fremgang på installatør-uddannelse28.7.2026 13:12:50 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge er optaget på tekniske videregående uddannelser, og især elinstallatøruddannelsen skiller sig ud med en markant fremgang. Det er godt nyt for både erhvervslivet og den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Sportsskade gav prisvinder ny karrierevej22.7.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En sportsskade og sulten efter lære mere endnu mere om vvs-faget, sendte Thomas Rahn fra Kjellerup mod installatøruddannelsen. Nu har han vundet Installatørprisen 2026.
TEKNIQ: Mere elektrificering er vejen ud af energikrisen17.7.2026 12:38:17 CEST | Pressemeddelelse
EU’s nye elektificeringsplan er et vigtigt skridt mod at sikre både energipolitisk uafhængighed og den grønne omstilling gennem massiv elektrificering, lyder det fra TEKNIQ.
Danskerne laver gør-det-selv-arbejde, de ikke burde16.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere kaster sig over boligprojekter, som de slet ikke må udføre selv, viser ny undersøgelse. Det kan få alvorlige konsekvenser både for sikkerheden i hjemmet og for pengepungen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum