Unge søger mod strømmen: Markant fremgang på installatør-uddannelse
28.7.2026 13:12:50 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Flere unge er optaget på tekniske videregående uddannelser, og især elinstallatøruddannelsen skiller sig ud med en markant fremgang. Det er godt nyt for både erhvervslivet og den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Det vækker optimisme, at flere end tidligere nu har fået svar på, at de skal i gang med en teknisk, videregående uddannelse. De tekniske erhvervsakademiuddannelser er samlet gået fem procent frem sammenlignet med sidste år, viser de nye optagetal.
De positive optagetal er afgørende for at holde tempoet i alt fra elektrificering, produktion, automation og energirenovering til udvikling af samfundets kritiske infrastruktur, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
- Det er meget positivt at så mange unge kan se sig selv i en karriere, hvor de vælger en vej med høj faglig stolthed, meningsfuld rolle i samfundet og en jobsikkerhed, der er svær at matche andre steder, siger Jørgen Prosper Sørensen, uddannelseschef i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
Højt udbytte af at mærke fagene
Der er blandt andet sket en stigning inden for installatøruddannelserne og uddannelserne til maskinmester og automationsteknolog. Særligt el-installatøruddannelsen skiller sig ud med en markant fremgang på 54 procent, fra 87 til 134 optagne på landsplan. Samtidig fastholder vvs-installatøruddannelsen det flotte niveau fra sidste år, hvilket vidner om en stabil og vedvarende søgning til faget. Også maskinmesteruddannelsen mærker fremgangen med en stigning på syv procent, mens automationsteknolog er gået seks procent frem. Det er begge uddannelser, der spiller en central rolle i at drive og vedligeholde fremtidens teknologiske løsninger.
Optagstallene understreger behovet for, at de tekniske, videregående uddannelser hele tiden følger med virksomhedernes virkelighed, mener TEKNIQ.
- Det er vigtigt, at der også er et politisk fokus på at sikre bedre muligheder for efteruddannelse og opkvalificering af dem, der allerede arbejder i det tekniske erhvervsliv. Samtidig er det også afgørende, at arbejdet med den ny epx-uddannelse, styrker interessen for tekniske og praksisnære kompetencer og skaber bedre sammenhæng mellem erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, siger Jørgen Prosper Sørensen.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkTEKNIQ
Tlf:43436000tekniq@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny undersøgelse: Danskerne kræver bedre beskyttelse af energiforsyningen25.8.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at energiforsyningen står øverst på listen over de områder, danskerne ønsker at beskytte bedre. Kritisk infrastruktur er ikke længere noget, vi kan tage for givet i det nuværende trusselsbillede, og derfor er der brug for at prioritere indsatsen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum