Lederne

Vigtig hjælpepakke til dansk erhvervsliv

Del
Ledernes Hovedorganisation roser den massive hjælpepakke til erhvervslivet, som alle partier i Folketinget er blevet enige om. Det er et meget stærkt signal om, at politikerne vil gøre meget for at hjælpe virksomhederne og lønmodtagerne så skånsomt som muligt gennem corona-krisen.

Politikerne fortjener ros for at handle hurtigt og markant i denne meget alvorlige situation for dansk erhvervsliv. Det mener Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation, i kølvandet på offentliggørelsen af den massive hjælpepakke til danske virksomheder, som alle partier i Folketinget er blevet enige om.

- Dansk erhvervsliv står lige nu i en dybt alvorlig og ekstraordinær situation, som koster mange virksomheder virkelig dyrt og kan true dem på eksistensen. Vi ser også allerede en eksplosiv stigning i ledigheden, og derfor er det meget positivt, at Folketinget nu også reagerer med ekstraordinære midler i form af den nye hjælpepakke. Den giver ikke bare virksomhederne en vigtig saltvandsindsprøjtning, men sender også et klart signal om, at politikerne er klar til at levere det, der kræves for at få os gennem krisen, siger Svend Askær.

Han slår fast, at det er afgørende at fastholde den organisatoriske og produktionsmæssige kapacitet i virksomhederne. Og derudover skal der sikres en tilstrækkelig effektiv efterspørgsel fra forbrugere, virksomheder og det offentlige i takt med, at corona-krisen forhåbentlig snart slipper sit tag i dansk økonomi.

Vil følge situationen tæt

Hjælpepakken består blandt andet af en kompensationsordning for selvstændige, som oplever store fald i deres omsætning. Virksomhederne får også i en periode kompensation for nogle af de faste omkostninger, som virksomhederne ikke længere har omsætning til at dække. Derudover får små og mellemstore eksportvirksomheder øget adgang til eksportkredit, og rammen for statsgaranterede låneordninger for alle virksomheder forhøjes. Samtidig skal de offentlige indkøb være med til at sikre, at erhvervslivet kommer godt gennem krisen, og der bliver lempeligere vilkår for at modtage dagpenge for ledige i den kommende tid.

Svend Askær kalder hjælpepakken et meget vigtigt skridt og slår samtidig fast, at Ledernes Hovedorganisation vil følge tæt, om der bliver behov for yderligere tiltag. Hovedparten af de godt 128.000 medlemmer er ledere i danske virksomheder, hvoraf mange er hårdt presset under krisen, men cirka 10.000 er også selvstændige erhvervsdrivende, som har helt særlige udfordringer.

- De selvstændige erhvervsdrivende har jo sjældent samme økonomiske polstring som større virksomheder, og derfor kan en så alvorlig krise hurtigt rive tæppet væk under mange. Vi vil derfor holde skarpt øje med, om der er behov for nye tiltag ikke mindst til den gruppe. Og hvis det bliver nødvendigt, vil vi hjælpe regeringen ved at gøre opmærksom på nye forslag ud fra de behov, vores medlemmer har, siger Svend Askær.

Kontakter

Billeder

Information om Lederne

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S

3283 3283https://www.lederne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I nogle kommuner er faglærte unge næsten forsvundet13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Der er markante forskelle på, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse, alt efter hvor i landet de er vokset op. I Gentofte Kommune nord for København tager 35 unge en gymnasial uddannelse for hver én, der vælger en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune på Mors er billedet markant anderledes – her er der lige mange unge, der tager en erhvervsrettet uddannelse, som unge der vælger gymnasiet. Tallene viser en tydelig geografisk skævhed i, hvor de kommende faglærte skal findes, og hvor manglen risikerer at blive størst i fremtiden. ”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv,” siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne. Størst skævhed nord for København Især komm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye