Vigtig håndsrækning til de grønne uddannelser
2.11.2021 17:26:04 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Det er ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne et stærkt signal, at regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet i dag kan præsentere fordelingen af 200 mio. kr. – 100 mio. kr. i 2021 og 100 mio. kr. i 2022 til opkvalificering og efteruddannelse inden for grøn omstilling og bæredygtighed på landets erhvervsskoler.
”Som udgangspunkt er alle investeringer i erhvervsuddannelserne både tiltrængte og velkomne. Samtidig glæder vi os over, at der nu fokuseres på at løfte kompetencerne inden for grøn omstilling, og at man ikke mindst har fokuseret en del af indsatsen på de tekniske erhvervsuddannelser, der både spiller en central rolle i den grønne omstilling og som samtidig er nogen af de områder, hvor den teknologiske udvikling går hurtigst," siger Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
”Vi er glade for, at der omsider er fokus på behovet for opkvalificering af faglærer og moderne undervisningsmaterialer, så vi også fremover har erhvervsuddannelser i verdensklasse," siger hun.
Som led i dagens aftale har man blandt andet valgt at afsætte 54 mio. kr. til at udvide de 9 videnscentres fokus til også at udarbejde og afprøve nye undervisningsforløb inden for grøn omstilling og bæredygtighed og sikre opdatering af faglærernes kompetencer.
Derudover gives der et særtilskud på 36 mio. kroner i 2021 til udbydere af de tekniske erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser til aktiviteter inden for grøn omstilling. Og 10 mio. kr. fordeles ligeligt til fem faglige udvalg, herunder det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen til en kortlægning af fremtidig, grønne kompetencebehov.
”Det er en stor cadeau til elektrikeruddannelsen, at man dermed vælger at belønne de uddannelser, som de seneste tre år har haft den største tilgang af lærlinge. Elektrikeruddannelsen spiller en nøglerolle, når grønne teknologier skal bære os ind i en klimavenlig fremtid, siger hun og uddyber:
”Vi kan så håbe, at politikerne - når det gælder elektrikeruddannelsen - vil være klar til at investere i yderligere fem skoleuger på uddannelsens hovedforløb. For i takt med, at der kræves stadig flere kompetencer hos den nye generation af lærlinge og svende, er der brug for mere tid på skolebænken for, at man kan komme omkring alle disse områder.”
De sidste 100 mio. kr. udmøntes i 2022 som en ansøgningspulje.
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 20 12 82 83
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum