ViggoEnergy åbner lynlader i centrum af København
Tech- og mobilitetsselskabet Viggos energiselskab, ViggoEnergy, opstiller lynlader ved Landgreven i indre København, hvor ladeoperatøren Clever tidligere har haft en hurtiglader stående.

Nu kommer det til at gå endnu hurtigere end hidtil, hvis du skal have ladet din elbil op ved Landgreven i centrum af hovedstaden.
Snart kan Københavnerne nemlig glæde sig til at kunne lynlade deres elbil på ViggoEnergys lynlader, der nu er klar til brug.
Lynladeren har mulighed for at lade to biler ad gangen med 150 kW hver. Men til at starte med, er det kun muligt at afgive 75 kW. Det betyder, at elbilisterne må væbne sig med lidt mere tålmodighed her i starten.
“Lige nu har vi ikke mulighed for, at lynladeren kan afgive fuld effekt. Men vi arbejder på at finde en hurtig løsning, så vores brugere kan lade op til 300 kW”,” fortæller Henriette Friis, projektleder hos ViggoEnergy.
Placeringen af en lynlader på Landgreven i det centrale København er for Henriette Friis en drømmeplacering. Også på trods af, at det i første omgang kun er muligt at opstille en enkelt lynlader.
“Vi er rigtig glade for, at vi har fået lov til at opstille en lynlader på den placering. Det er et meget trafikeret sted, hvor der både kører erhvervs-elbilister samt private. Og da lynladeren kan bruges af alle, håber vi, at det kan bidrage til et godt flow på lokationen,” siger Henriette Friis.
Lynladeren bliver opstillet i samarbejde med Spirii, som er en af de mest erfarne ladeoperatører på markedet med mange års erfaring med at opbygge infrastruktur.
“Vi oplever et stigende behov for nem og åben adgang til hurtig opladning i byerne, og med den nye lynlader, på en af Københavns bedste placeringer, kan vi servicere en bred gruppe af elbilister, der hurtigt skal videre. Vi er stolte af at levere en platformsløsning til ViggoEnergy, så de nemt kan drifte og vækste deres forretning og tilbyde deres forskellige brugergrupper tilpassede ladeløsninger,” udtaler Torben Fog, COO i Spirii. Og til dét nikker Henriette Friis anerkendende.
“Spirii har jo også tilgangen ‘open access’. Alle kan lade, ingen er bundet af abonnementer, og vi har også mulighed for at tilbyde specifikke brugergrupper en lavere pris,” fortæller Henriette Friis.
Visionen for ViggoEnergy er netop at bidrage til en bedre infrastruktur for alle elbilister, men især med fokus på de erhvervsdrivende, der bruger elbilen til at udføre deres arbejde. Det skal være muligt at få strøm i et lynhurtigt tempo i løbet af arbejdsdagen - især i bykernen, hvor mange fossilfri biler og varevogne har deres daglige ruter. Derfor er det også et mål for energiselskabet at kunne lave større ladehubs i fremtiden.
ViggoEnergy er Viggos søsterselskab. Viggo er Danmarks grønneste taxiselskab, som udelukkende kører i elbiler for at bidrage til at udlede mindst muligt CO2, en renere luft og den grønne omstilling.
En Viggo kan bookes via Viggos egen app i København, Aarhus og Oslo og har altid faste priser. Og ønsker du at lade din egen elbil via ViggoEnergy’s ladere, skal du downloade app’en “ViggoEnergy”.
Nøgleord
Billeder

Information om viggo
ViggoEnergy har ud over Bernstorffsgade også to lynladere placeret i Ballerup i Lautrupparken og har derudover flere andre på vej. ViggoEnergy har også planer om at opstille lynladere i andre dele af Danmark.
Følg pressemeddelelser fra viggo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra viggo
Danish mobility greentech-startup Viggo launches central Copenhagen’s first ultra fast charging hub11.8.2022 07:17:21 CEST | Press release
Today marks a special day in the green journey for the Danish capital, as the biggest urban ultra fast charging hub in Denmark will be inaugurated by Denmark's Minister of Transport, Trine Bramsen. The hub marks the 3rd publicly accessible location by Danish mobility tech-startup Viggo.
ViggoEnergy åbner Hovedstadens første og største lynlade-hub8.8.2022 10:21:11 CEST | Pressemeddelelse
I månedsvis er der blevet gravet i jorden på Bernstorffsgade 35 i indre København. På adressen kommer 14 elbiler til at kunne lynlade på ViggoEnergys lynlade-hub på samme tid, og nu er datoen endelig kommet på plads for, hvornår det er muligt.
Viggo udvider sin flåde til Bornholm under Folkemødet13.6.2022 06:54:03 CEST | Pressemeddelelse
Tech- og mobilitetsselskabet Viggo udvider sin flåde til Bornholm under den årlige, demokratiske begivenhed på Solskinsøen, Folkemødet.
Viggo runder 100 biler i København25.4.2022 07:14:33 CEST | Pressemeddelelse
En stor milepæl er nået i den danske tech- og mobilitetsvirksomhed Viggo. Nu er der nemlig 100 biler deres københavnske flåde.
Fjern plastik fra havene med din taxi-tur2.4.2022 08:09:45 CEST | Pressemeddelelse
I april kan du booke en Viggo og være med til at fjerne 2 kg plastik fra verdenshavene. Et nyt samarbejde mellem den grønne taxitjeneste Viggo og den australske vinproducent The Hidden Sea vil nemlig sætte fokus på plastik i havene sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum