Viggo indgår partnerskab med TDC NET om etablering af lynladestationer
Det danske tech- og mobilitetsselskab Viggo har indgået et samarbejde med TDC NET om etablering af i første omgang 3 lynladestationer i Danmark. Aftalen markerer det næste skridt i en ambitiøs udvidelse af Viggos hastigt voksende lynladeforretning, ViggoEnergy.

For nyligt meddelte Viggo, at de har store vækstambitioner for deres lynladeforretning, og at de forventer at udvide til tre lande inden for nærmeste fremtid. Det er dog ikke kun i udlandet, at Viggo planlægger vækst; ved at integrere TDC NET’s omfattende netværk af lokationer i Danmark, er virksomheden også i fuld gang med at udvide deres forretning på hjemmebanen - til fordel for alle elbilister i Danmark.
"Med over 5.000 lokationer er TDC NET en af de største grundejere i Danmark," siger Mads Wind, direktør i ViggoEnergy og fortsætter “et partnerskab med så stor en samarbejdspartner er et godt strategisk skridt for vores forretning lige præcis nu.”
Til at starte med bliver der oprettet tre nye lynladestationer - alle strategisk placeret i urbane områder med op til 20 ladepunkter på hver station. Disse lokationer er nøje udvalgt for at støtte op om den stigende efterspørgsel efter hurtig opladning, særligt i takt med at flere danskere vælger elbilen til. Helt konkret er der tale om Teglholmsgade, Borups Allé og Telegade i Taastrup.
"Hos TDC NET har vi sat os et ambitiøst mål om at blive CO2-neutral i alle værdikæder allerede i 2030” siger Steen Møller, der er CFO hos TDC NET. “Det kræver et vedholdende strategisk fokus og et godt blik for alle muligheder, der kan skabe grøn forandring. At vi nu sammen med Viggo kan udnytte vores lokationer til gavn for både klimaet og elbilister i vores lokalområder er endnu et af de vigtige og meningsfulde skridt, vi tager i disse år. Med tre lynladestationer er vi godt i gang, men håbet er selvfølgelig, at vi kan udvide samarbejdet til flere af vores 5.000 lokationer på tværs af Danmark, og dermed sætte mange flere grønne aftryk sammen til gavn for landets elbilister”.
Viggo og TDC NET planlægger at rulle de første lynladestationer ud i løbet af de næste 12 måneder.
Om Viggo
Med en erklæret mission om at fremme den elektriske mobilitet i urbane områder i Europa, opstiller og opererer Viggo et offentligt netværk af lynladestationer, og driver skandinaviens første app-baserede kørselsservice kun med elbiler.
Viggo gør det nemt for private og virksomheder at få adgang til lynhurtig opladning af elbiler, og med Viggo-app’en er det muligt at booke et lift i en elbil kørt af flinke og servicemindede chauffører.
Viggo opererer i dag i København og Aarhus med 31 ladepunkter samt over 330 biler og 400.000 brugere.
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra viggo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra viggo
Bolt enter Danish taxi market with acquisition of Viggo24.3.2025 06:59:37 CET | Pressemeddelelse
COPENHAGEN, MARCH 24, 2025 – Bolt, the leading European shared mobility platform, has acquired Viggo, Denmark’s top-performing taxi company, in a strategic move to expand its presence in regulated European markets. This acquisition enables Bolt to quickly launch and scale ride-hailing services in the country, adding to its existing e-bike rental operations in Copenhagen.
Bolt træder ind på det danske taximarked med opkøb af Viggo24.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
KØBENHAVN, 24. MARTS, 2025 – Bolt, Europas førende platform for delemobilitet, har opkøbt Viggo, Danmarks bedst præsterende taxiselskab. Opkøbet sker som led i Bolts strategi om at udvide tilstedeværelsen på de regulerede europæiske markeder. Bolt får med nyerhvervelsen mulighed for hurtigt at lancere og ekspandere virksomhedens taxiservice i Danmark, hvor man allerede tilbyder udlejning af elcykler til københavnerne.
Sådan ser nytårsaften ud i eltaxi-tal1.1.2025 12:46:35 CET | Pressemeddelelse
Udover champagne og østers er der få ting, der er i højere kurs end taxier nytårsaften. Det mærkede Viggo, Danmarks eneste 100% eldrevne taxiselskab, som havde travlt med at transportere glade danskere rundt til årets sidste fest. Viggo giver her et indblik, hvordan nytårsaften ser ud i tal.
ViggoEnergy skifter navn til Stella og annoncerer international ekspansion24.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tech- og mobilitetsselskabet Viggos lynladeforretning, ViggoEnergy, har i dag annonceret, at de skifter navn til Stella. Navneskiftet markerer begyndelsen på en international ekspansion, der starter med fire vundne udbud i Oslo, hvor de første lynladestationer forventes etableret inden udgangen af 2024. Navneskiftet er et vigtigt skridt i virksomhedens strategi om at udvikle sig fra en national aktør til en international spiller på markedet for urban lynladning af elbiler - særligt i den kommercielle sektor.
Roskilde Festival vælger eldrevne Viggo som officiel taxipartner29.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som et led i Roskilde Festivals ambition om at reducere sit klimaaftryk, har festivalen nu valgt Viggo som sin officielle taxipartner i år. Samarbejdet med det 100% eldrevne taxiselskab forventes at spare 8,4 tons CO2 under festivalen sammenlignet med et 100% fossildrevet selskab. Dette markerer et vigtigt skridt i festivalens indsats for at reducere sin samlede klimapåvirkning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum