Video-foredrag til forældre før svær teenagesnak om rusmidler
23.3.2021 14:57:41 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Et nyt video-koncept fra UNGELIV PÅ KANTEN er et tilbud til forældre med børn i udskolingen. Temaerne i videoen klæder forældrene på til at håndtere nogle af de udfordringer, de kan møde, når deres børn løsriver sig for at gøre deres egne erfaringer og begynder at færdes f.eks. i nattelivet.
”Vi har i mange år haft en tradition for at have tæt dialog med forældre til børn i udskolingen, fordi vi ved, at det er i den aldersgruppe, hvor de fleste børn får deres debut med rusmidler, herunder stoffer, alkohol, cigaretter, snus og lattergas. Mange forældre er usikre på, hvordan deres teenagere håndterer mødet med rusmidlerne og har brug for viden, information og hjælp til at guide og støtte deres børn i et ungeliv, hvor rusmidler spiller en vigtig rolle”, udtaler Brian Hjermind, som er SSP-konsulent i Rudersdal Kommune og en af initiativtagerne til UNGELIV PÅ KANTEN.
”Et af vores vigtigste mål er at udskyde debutalderen for den unges brug af rusmidler. Vi ved, at jo senere de unge går i gang med at drikke alkohol og prøver rusmidler, desto mindre skadelig virkning er der, og risikoen for misbrug og afhængighed falder. Derfor bliver denne video en del af vores forebyggende arbejde, hvor fokus er på at klæde forældrene på med fakta, så de kan hjælpe deres børn med at træffe kvalificerede beslutninger i mødet med rusmidler”, fortæller Khalil Ahmed, som er SSP-konsulent i Furesø Kommune og med-stifter af UNGELIV PÅ KANTEN.
Råd til at håndtere teenagers nattelivserfaringer
I videoen får forældre svar på, hvordan de kan hjælpe deres teenagere med at få en sund og tryg hverdag i et samfund, hvor alkohol og stoffer fylder meget. De får svar hvad, der er normal teenage-opførsel og hvilken opførsel, der kan skyldes stoffer. Desuden får forældrene viden om, hvor stærke, stofferne er og hvordan, de påvirker både krop og hjerne.
Videoen fortæller også om hvilke voksne, der står klar til at hjælpe de unge i nattelivet. Og der er råd om, hvordan man går i dialog, samarbejder og tager nogle af de svære samtaler, som kan være en del af forældre/teenage-relationen.
Video-foredraget er udviklet af UNGELIV PÅ KANTEN, som er et tværgående samarbejde mellem Rudersdal Kommune, Furesø Kommune, de lokale Natteravneforeninger i Furesø og Rudersdal, Teglporten – Rusmiddelcenter i Rudersdal og Brydehuset Rusmiddelbehandling i Ballerup. Det nye digitale koncept er skabt som en konsekvens af corona-pandemien.
Video-foredraget kan ses allerede nu via dette link: ungelivpaakanten.dk/video-foredrag.
Fakta om UNGELIV PÅ KANTEN
UNGELIV PÅ KANTEN er et samarbejde på tværs af organisationer og på tværs af kommunegrænser. Samarbejdet giver forældrene mulighed for at komme tæt på de organisationer, som er tæt på deres børn og som frit og uvildigt kan vejlede, støtte og rådgive, når børnene bevæger sig ud i ungelivets verden for at gøre deres egne erfaringer.
Ambitionen med UNGELIV PÅ KANTEN er at finde sammen på tværs for jævnligt at drøfte, bevare og udbygge trygge og sunde rammer for vores teenageres liv og hverdag både her og nu og på den lange bane. Vi vil være et markant og lokalt tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende fællesskab i Danmark. Sammen kan vi skabe Danmarks tryggeste lokalsamfund for vores børn - der hvor vi selv bor.
Kontakter
Furesø:
SSP-konsulent Khalil Ahmed, tlf. 7216 4396
Leder af Leder af Sammenhængende Indsatser for unge og voksne June Wibeck-Nilsson, tlf. 7216 5228
Rudersdal:
SSP-konsulent Brian Hjermind, brhj@rudersdal.dk, Tlf. 72685924
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
