Nye initiativer skal hæve valgdeltagelsen
Furesø Byråd sendte tirsdag den 7. oktober et brev til Furesøs foreninger med en klar opfordring: Tal med medlemmerne om kommunalvalget den 18. november. Det er én af flere indsatser, der skal styrke den demokratiske deltagelse og få flere borgere til stemmeurnerne.

Furesø Byråd har en ambition om en høj valgdeltagelse ved det kommende kommunalvalg den 18. november. Derfor har byrådet vedtaget en række indsatser bl.a. støtte til unge valgambassadører, der motiverer unge til at stemme, dialog med almene boligselskaber, henvendelser til Furesøs foreninger og fællesskaber, samarbejde med integrationsrådet, valgbus og afholdelse af valgcafeer, hvor borgerne kan møde alle partier og lister på Furesø Rådhus den 6. november og i Farum Kulturhus den 13. november.
Fællesskaber er vigtige for valgdeltagelse
Samtidig med, at brevafstemningen til kommunalvalget åbnede, sendte Furesøs byråd et brev til Folkeoplysningsudvalget og Furesøs foreningsliv.
”Vi ved fra forskningen, at det at tale om valg i fællesskaber har stor betydning for, om man stemmer. Derfor rækker vi nu ud til de mange stærke fællesskaber i Furesø og opfordrer dem til at sætte valget på dagsordenen. Det kan være i pausen til kor, efter en kamp eller ved et fællesspisningsarrangement. Man kan tale med hinanden om, at det er vigtigt at stemme, om hvordan politiske beslutninger påvirker éns forening og lokalsamfund og lave aftaler om at stemme sammen,” siger borgmester Ole Bondo Christensen (A).
Brevet peger på, at selv små tiltag – som at tale om valget eller lave aftaler om at stemme sammen – kan gøre en forskel for valgdeltagelsen. Brevet henviser også til råd, nævn og organisationers sider om valg med forslag til aktiviteter.
Byrådet håber, at foreninger og fællesskaber vil tage initiativ til aktiviteter og måske særligt have øje for dem, der ikke har tradition for at stemme.
Unge motiverer unge
Byrådet har også støttet unge valgambassadører. De er i fuld gang med at lave events og planlægger besøg på stationer, ungdomsuddannelser og ungdomsboliger. De har allerede gennemført en velbesøgt Silent Disco i Farum Kulturhus. Alt samme for at gøre opmærksom på det kommende valg og motivere unge til at stemme.
”Furesø har et rigt foreningsliv og stærke fællesskaber, og det er en styrke, vi skal bruge til at styrke demokratiet. Samtidig er det en fornøjelse at følge de unge valgambassadørers iver. Vi håber, at mange Furesø-borgere vil tage opfordringen til sig, passe det ind i det fællesskab fx naboskab, man har og på den måde vil være med til at få flere til at stemme,” siger næstformand i Økonomiudvalget Jesper Larsen (V).
Muligt at brevstemme allerede
Kommunen har også dialog med almene boligorganisationer, hvor valgdeltagelsen ved tidligere valg har været lav. En valgbus, som kører afsted fra den 31. oktober, vil besøge områder med unge fx Marie Kruse Skole og områder, hvor der traditionelt er lav valgdeltagelse.
Det er frem til den 14. november muligt at brevstemme i Farum Kulturhus og i Borgerservice på Værløse Bibliotek (med tidsbestilling). Fra 3. november kan man også brevstemme på Furesø Rådhus. Kommunalvalget afholdes tirsdag den 18. november kl. 8-20.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget i Furesø Kommune
Jesper Larsen (V)byrådsmedlem
Næstformand for Økonomiudvalget
Medlem af Handicap, Social og Psykiatri
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skattejagt i Hareskovby sammen med politiet i efterårsferien8.10.2025 08:45:33 CEST | Pressemeddelelse
Skattejagt i Hareskovby sammen med politiet i efterårsferien. Tag familien med på skattejagt i Hareskovby i efterårsferien – og vær med til at gøre livet lidt mere besværligt for indbrudstyve! Skattejagten er lavet i samarbejde med Nordsjællands Politi og byder på både sjov, læring og præmier. De første deltagere får en lille gave, og alle er med i konkurrencen om at vinde en pølsevogn til næste vejfest.
Erfaren centerchef ansættes i Furesø Kommune1.10.2025 10:09:19 CEST | Pressemeddelelse
Tina Wahl bliver ny centerchef for social- og beskæftigelsesområdet i Furesø Kommune fra den 1. november 2025.
Enigt byråd bag budgetaftale for 202618.9.2025 13:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Det er et enigt byråd, der har aftalt at justere den eksisterende 2-årige budgetaftale. De nu kendte økonomiske rammer for 2026 gør det muligt at styrke børne- og skoleområdet, ældreplejen, miljø og kultur samt sikre et budget i balance og fortsat gældsafvikling.
Endnu et skulderklap til Hjemmeplejen i Furesø5.9.2025 14:31:42 CEST | Pressemeddelelse
Særligt hjælpen til personlig pleje og ernæring scorer højt i en ny undersøgelse af tilfredsheden med hjemmehjælp, som Ældreministeriet står bag. Tilfredshedsundersøgelsen viser både styrker og udviklingspotentiale – og kommunen er allerede i gang.
Flere midler skal styrke kvaliteten yderligere i Furesøs ældrepleje4.9.2025 10:19:11 CEST | Pressemeddelelse
Udgifterne til ældreområdet i Furesø Kommune ser ud til at blive 10,5 mio. kr. lavere end forventet i 2025, da effekten af flere plejehjemspladser nu slår igennem. Udvalget for Sundhed og Ældre anbefaler, at pengene bør gå til en række indsatser, der skal videreudvikle kvalitet, kompetencer og kommunikation i Furesøs ældrepleje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum