Dansk Energi

Viceadministrerende direktør Anders Stouge skal fremover stå i spidsen for DI Byggeri i Dansk Industri

Del

Anders Stouge har efter 10½ år i Dansk Energi valgt at skifte til ny stilling som branchedirektør for DI Byggeri i Dansk Industri. Anders Stouge kom til Dansk Energi i 2011 fra en stilling som underdirektør i Dansk Industri med ansvar for DI Energi.

Anders Stouge har over årene i Dansk Energi været med til at udvikle Dansk Energi til den mest toneangivende erhvervsorganisation på energiområdet og har været med til at sætte retningen for flere af Dansk Energis medlemsområder. Han har dog særligt over de sidste mange år arbejdet tæt og intensivt med og for de forbrugerejede og forbrugerstyrede energiselskaber med særligt fokus på elnettets rolle og rammebetingelser i den grønne omstilling. 

Dertil kommer et betydeligt engagement i at løfte danske mærkesager ift. den europæiske energiregulering      

”Dansk Energi har i løbet af de sidste 10 år udviklet sig utrolig meget og nyder i dag stor indflydelse og anerkendelse hos politikere, hos myndighederne og hos medlemmerne. Det skyldes ikke mindst en meget stor og vigtig indsats fra Anders’ side i Dansk Energi. Anders har været en fantastisk wingman i direktionen, og såvel bestyrelsen som de øvrige medlemmer i Dansk Energi har sat meget stor pris på samarbejdet med Anders. Jeg vil ønske Anders al muligt held og lykke med de nye opgaver og ser frem til samarbejdet i Dansk Industri, hvor jeg er sikker på, at han igen vil gøre en stor forskel,” siger administrerende direktør for Dansk Energi Lars Aagaard.

 

Anders Stouge fratræder sin stilling i Dansk Energi ved udgangen af april.

Nøgleord

Kontakter

Information om Dansk Energi

Dansk Energi
Dansk Energi
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C

3530 0400http://www.danskenergi.dk

Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.

Den danske energiindustri beskæftiger samlet set flere end 56.000 danskere og er med sine milliardtunge investeringer i infrastruktur og teknologi et af Danmarks stærkeste erhverv. Energiindustrien er en grundpille i dansk eksport. I 2016 eksporterede Danmark nemlig energiteknologi for 75,6 mia. kroner, svarende til 11 procent af den samlede vareeksport.  

Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum