Vi skal turde tale fredens sag i Ukraine

Efter et års krig i Ukraine med ufattelig menneskelig lidelse er der kun én vej frem: Verden skal til forhandlingsbordet. 

"Jeg insisterer på, at nogen skal turde tale fredens sag i Ukraine – velvidende at det nærmest opfattes som forræderi mod Kyiv at række en hånd frem mod Moskva. Men jeg kan ikke se, at der er et reelt alternativ til at afsøge den vanskelige vej til forhandlinger, siger Birgitte Qvist-Sørensen på etårsdagen for krigen i Ukraine.  

“Det er ikke et spørgsmål om, hvem der vinder eller taber krigen. For krigen har kun tabere, mens alle vinder freden. Historien taler sit tydelige sprog,” siger generalsekretæren, der i efteråret besøgte Ukraine og nu opfordrer til, at der skrues ned for krigsretorikken og op for forsøget på at tale våbenhvile og fred. 

“Krigen i Ukraine er en ufattelig menneskelig og økonomisk katastrofe, der nu har stået på i et år. Og intet tyder på, at konflikten nærmer sig en afslutning. Tværtimod. Putin har indledt en ny offensiv og suspenderet den sidste atomvåbenaftale fra den kolde krig - og fra vestens side skruer vi kraftigt op for retorikken og våbenleverancerne til Ukraine.” 

“Det er Putin, der har ansvaret for krigen og dens altødelæggende konsekvenser. Rusland har krænket et andet lands territorie og angrebet i strid med folkeretten. Putin vender og fordrejer historien og holder sin befolkning for nar, når han sammenligner situationen i dag med nazisternes angreb på Rusland under Anden Verdenskrig.” 

”Men jeg er meget bekymret for den ubetingede tro på, at vi kan slå Putin ved at opruste. Først var det artilleri, antiluftskyts, ammunition, så blev det Leopardkampvogne, og nu er der højlydte opfordringer til at levere kampfly, endnu længere rækkende missiler, krigsskibe og ubåde. De røde linjer rykker sig hele tiden, og hvad bliver det næste? Nato-tropper indsat i Ukraine? Den tanke tør man jo ikke tænke til ende. Der er kun en vej frem; verden skal til forhandlingsbordet.” 

Folkekirkens Nødhjælp har været til stede med humanitær respons fra krigens start og har i alt hjulpet mere end 120.000 ukrainere. Hjælpen går til internt fordrevne og værtssamfund, støtte til minerydning og oplysning om miner og ueksploderet ammunition samt juridisk hjælp og dokumentation med henblik på retsforfølgelse af de skyldige for overgreb på civilbefolkningen.

Folkekirkens Nødhjælps engagement fortsætter med endnu større kraft i hele Ukraine, nu hvor krigen går ind i sit andet år.  

Årsdagen for krigen i Ukraine bliver markeret i alle landet stifter med lystænding, støttekoncerter, fællesspisning og historiefortælling med ukrainske flygtninge og gudstjenester, hvor kollekten går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Ukraine.

Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen deltager i fredsgudstjeneste på årsdagen den 24. februar kl. 17. i Helsingør Domkirke.  

FOTO: Sofia Busk