Danskerne elsker genbrug – især om sommeren
Genbrugssalget eksploderer i sommermånederne. Det mærker Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker tydeligt over hele landet

Det er ikke kun is og kolde drikkevarer, der hitter, når turisterne i disse uger indtager sommerlandet. Også brugt tøj, gamle møbler og finurlige nipsgenstande er i høj kurs i sommerferien.
Hos Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker mærkes det tydeligt, at det gode vejr giver ekstra varme kasseapparater. Især i juli tager salget et markant hop opad med i gennemsnit 25 procent i forhold til resten af året.
Det mærker de for eksempel i genbrugsbutikken i Faaborg, hvor salget sidste sommer steg med hele 49 procent.
”Det er helt vildt hernede om sommeren. Vi er en havneby, så der kommer mange lystsejlere. De køber alt fra sengetøj og håndklæder til regntøj og porcelæn. Derudover er der også mange campingpladser og sommerhuse, som vi sælger utrolig mange spil til," fortæller Bente Madsen, der er frivillig i Folkekirkens Nødhjælps butik på Østergade i Faaborg.
"Alene i juni i år solgte vi 156 spil. Vi kalder en ekstra frivillig ind, bare for at tælle spil og brikker, så vi er sikre på, der ikke mangler noget,” fortsætter Bente Madsen.
Det store sommersalg i genbrugsbutikkerne skriver sig ind i en generel tendens: Flere og flere danskere er i de senere år begyndt at genbruge. Ifølge Genbrugsindekset 2024 har flere end 80% af danskerne købt eller solgt en genbrugsvare i 2024.
Det er især de unge mellem 16-30 år, der rider forrest på den klimavenlige shoppingbølge. Men genbrug en faktisk blevet en fast del af de fleste danskeres hverdag.
Det oplever de også i Folkekirkens Nødhjælp, hvor alle aldersgrupper er repræsenteret blandt kunderne ude i butikkerne.
”Vi kan tydeligt mærke, at genbrugssalget er steget i de senere år. Det handler nok om, at folk godt kan lide kombinationen af at gøre noget godt for klimaet og deres egen pengepung. Og så er mange blevet opmærksomme på, hvor meget værdi og historie, der ligger i brugte varer,” siger Karina Skovhauge, der er leder af genbrug hos Folkekirkens Nødhjælp.
Folkekirkens Nødhjælp åbnede sin første genbrugsbutik i 1972. I dag driver organisationen over 100 butikker på landsplan. Butikkerne drives af frivillige, og overskuddet går til organisationens arbejde med nødhjælp i verdens brændpunkter.
FAKTA
-
Folkekirkens Nødhjælp har 111 genbrugsbutikker fordelt i landets regioner.
-
Salget stiger i gennemsnit med 25 procent for alle 111 genbrugsbutikker i juli måned, når man sammenligner med resten af året.
-
Fra uge 28 får du et værdibevis på 100 kr. til genbrugsbutikkerne, hvis du donerer mindst 50 kr. til Folkekirkens Nødhjælp via www.noedhjaelp.dk.
- Find din nærmeste genbrugsbutik på https://www.noedhjaelp.dk/genbrug
5 tips, når du shopper genbrugstøj
-
Prøv tøjet på: Kig ikke for meget på størrelserne – de kan være forskellige fra mærke til mærke.
-
Gå efter noget bestemt: Kig i dit skab først, og gå efter noget konkret, du mangler, fx. en lilla bluse.
-
Kig i hele butikken: Masser af herretøj kan sagtens bruges til kvinder – og omvendt.
-
Led efter trends: Polotrøjer, grøn og pufærmer. Modetrends kommer igen og igen, og du kan sagtens finde dem i genbrug.
-
Ha’ det sjovt: Vær tålmodig. Du finder ikke guld hver gang – men pludselig er det der.
KONTAKT:
Leder af genbrug Karina Skovhauge, Folkekirkens Nødhjælp: 50 60 40 36 / kask@dca.dk
Kommunikationsrådgiver Rikke Hovn Poulsen, Folkekirkens Nødhjælp: 22 27 63 76 / ripo@dca.dk
Nøgleord
Kontakter
Rikke Hovn PoulsenKommunikationsrådgiver
Tlf:22276376ripo@dca.dkBilleder

Links
Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i 19 lande verden over.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Timbuktu Fonden fordobler Timbuktu Prisen og uddeler 200.000 kroner14.8.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kombination af kvalificerede projektforslag og et voldsomt udenrigspolitisk år har fået Fonden til for første gang nogensinde at uddele hele to priser i 2025. Den ene Timbuktu Pris går til undersøgende journalister Thomas Foght og Sebastian Stryhn Kjeldtoft for afdækning af moderne slaveri, mens den anden går til ungdomsmediet Reelly for unikke øjenvidneberetninger fra genopbygningen af Syrien.
Folkekirkens Nødhjælp opruster med nye landechefer i verdens brændpunkter12.8.2025 09:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp styrker sin indsats i nogle af verdens mest udfordrede områder med udnævnelsen af nye landechefer på en række strategisk vigtige poster. De nye landechefer vil stå i spidsen for nødhjælps- og udviklingsarbejde, der hver dag gør en forskel for mennesker i verdens brændpunkter. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, er begejstret for udnævnelserne: "Vi opererer i områder, hvor situationen kan ændre sig fra dag til dag. Dygtige og erfarne ledere i felten er afgørende for, at vi kan levere både akut nødhjælp og langsigtede løsninger. Og med vores nye ansættelser, er jeg sikker på, at vi står stærkt til at håndtere de udfordringer, der venter.” De nye udnævnelser omfatter: Ukraine: Peter Bo Larsen (DK) Mali: Joanne Olsen (USA). Syrien/Irak: Knud Andersen (DK). Cambodja: Janardhan Rao (IND) Sydsudan: Rama Devi Arla Hansraj (IND) Palæstina: Christian Meldgaard Cramon (DK) De nye ledere bringer omfattende erfaring inden for humanitært arbejde, konfliktom
Gå i rødt for Gazas børn og familier16.6.2025 16:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Red Barnet, Amnesty International Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace, International Media Support og Oxfam Danmark inviterer til demonstration foran Christiansborg.
Kendt influencer hænger sko i træerne på Nørrebro8.5.2025 12:24:24 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Folkekirkens Nødhjælp ønsker Michella Meier-Morsi at skabe opmærksomhed om en ubehagelig - men meget vigtig - sandhed.
Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum