Vi præsenterer årets bedste børne- og ungdomsbøger
29.12.2022 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Endnu et år er gået, og det er tid til at se tilbage på nogle af alle de mange fantastiske børnebogsudgivelser, det bragte med sig. 2022 bød på mange fede, sjove, sørgelige, underfundige, fantasifulde fortællinger til både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Tips til gode læsevaner
Vi inviterer indenfor på Næstved Bibliotek til en aften i børne- og ungdomslitteraturens tegn. En håndfuld af vores egne børnebibliotekarer og børnekulturformidlere anbefaler deres yndlingsudgivelser fra 2022. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og udveksle idéer.
Så har du et barn, tween eller teenager, der mangler idéer til fritidslæsning, så kom forbi og få inspiration samt tips til gode læsevaner. Hvis du bare er fan af børne- og ungdomsbøger, er du selvfølgelig også velkommen.
Arrangementet finder sted torsdag den 19. januar kl. 18.00-19.00 på Næstved Biblioteks Store Scene. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk
Kontakter
Christoffer DallBørnekulturformidler
Tlf:5588 4168chdall@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek sætter fokus på beredskab med temadag26.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag d. 7. november står i beredskabets tegn, når Næstved Bibliotek afholder temadag med et varieret program om beredskab og krisehåndtering. Det sker i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter, der ligger hus til flere af programpunkterne i Gl. Ridehus. Tag hele familien med og bliv klogere på, hvordan I kan forholde jer, hvis krisen rammer.
Fire eftermiddage med digtoplæsninger på Næstved Bibliotek26.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessante digte, der afføder spændende samtaler. Det er hvad Næstved Bibliotek inviterer til på fire tirsdage i efteråret, når rækken af digtoplæsninger ved den grønne væg på biblioteket fortsætter. Temaet er denne gang ”Danske sangtekster”.
Fejr nordisk litteratur til Skumringstime på Næstved Bibliotek20.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 9. november 2026 kl. 19.00-20.30 afholder Foreningen Norden og Næstved Bibliotek traditionen tro højtlæsningsarrangementet Skumringstime. På den anden mandag i november, når solen går på hæld og efterårsmørket sænker sig, er det nemlig tid for en fælles læseoplevelse.
Klimatilpasning i køkkenhaven16.10.2026 08:36:45 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter Yen Frydensberg Egebak besøger Næstved Bibliotek og fortæller om den regenerative nyttehave og helårsdyrkning af grøntsager. Det sker torsdag den 5. november kl. 19.00-20.30.
Få tips til grønnere børnemad til foredrag med kok Christian Schødts13.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 29. oktober kl. 19.00-21.00 er der foredrag på Næstved Bibliotek, hvor madfar, TV-kok, forfatter og ernæringsassistent Christian Schødts deler ud af gode råd til, hvordan vi skaber madglæde hos børn – én bid ad gangen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
