Næstved Bibliotek og Borgerservice

Få tips til grønnere børnemad til foredrag med kok Christian Schødts

13.10.2026 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Del

Torsdag d. 29. oktober kl. 19.00-21.00 er der foredrag på Næstved Bibliotek, hvor madfar, TV-kok, forfatter og ernæringsassistent Christian Schødts deler ud af gode råd til, hvordan vi skaber madglæde hos børn – én bid ad gangen.

Næstveds børnefamilier kan få masser af tips til madlavningen til Christians foredrag.
Næstveds børnefamilier kan få masser af tips til madlavningen til Christians foredrag. Simone Schødts

Hvordan får vi børn til at blive nysgerrige på grøntsager? Hvordan gør vi madlavningen til en hyggelig stund frem for endnu en opgave i en travl hverdag? Og hvordan skaber vi gode madvaner uden løftede pegefingre?

I et inspirerende foredrag på Næstved Biblioteks Lille Scene deler Christian Schødts sine erfaringer med at skabe madglæde hos børn. Med varme, humor og masser af konkrete idéer fortæller han, hvordan børn kan blive en aktiv del af madlavningen, og hvorfor det ofte er processen frem for resultatet, der gør den største forskel.

Undervejs bliver der mulighed for at smage på små retter fra hans kogebog, så inspirationen kan opleves med alle sanser.

Et nærværende og jordnært foredrag for forældre, bedsteforældre, pædagoger og alle, der ønsker at gøre hverdagsmaden grønnere og skabe større madglæde hos børn.

Billetter koster 50 kr og bestilles via Næstved Biblioteks hjemmeside.

Om Christian Schødts

Christian Schødts (f. 1991) er uddannet ernæringsassistent, madfar i en københavnsk børnehave, far til to små børn og forfatter til kogebogen Bare én bid – grønnere børnemad. Han deler dagligt inspiration til børnevenlig mad på Instagram som @bareenbid og er desuden fast kok i Go’ Morgen Danmark på TV 2.

Kontakter

Billeder

Foredraget supplerer Christian Schødts' børnevenlige kogebog 'Bare én bid - Grønnere børnemad'
Foredraget supplerer Christian Schødts' børnevenlige kogebog 'Bare én bid - Grønnere børnemad'
Forlaget Grønningen1
Download

Næstved Bibliotek og Borgerservice

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye