Vi går igen med i March mod Ensomhed
8.8.2022 11:32:37 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

2.000 kilometer og 2,5 millioner skridt gennem 81 kommuner og 5 regioner. Det er noget af en tur, som Patrick Cakirli har sat sig for, når han, fra i dag den 8. august, til og med den 14. oktober, marcherer mod ensomhed. Konceptet for March mod Ensomhed er simpelt: Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab - ellers skal han stå stille. På den måde bliver Patricks vandring symbol på vigtigheden af fællesskab, sammenhængskraft og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
Fællesskab og fællesspisning
I 2021 var Billund Kommune også en del af marchen, og der var god opbakning fra de ca. 70-80 deltagere, der gik med på hele eller dele af ruten gennem kommunen. Fra Lego House gik der ca. 15 med. Da de forlod rådhuset i Grindsted, var de ca. 30 – heraf en del fra FGU i Grindsted. Ved Engsøen fik de følgeskab af ca. 20 mennesker mere fra Handelsskolen i Varde, og i løbet af ruten sluttede andre sig til, der havde hørt om marchen gennem bl.a. avisen og Facebook.
”Jeg synes, det var hyggeligt at gå og snakke med de andre og nyde det gode vejr,” fortæller FGU-elev Kristian Ellingsen, der sidste år gik 1,5 km med Patrick Cakirli.
Kristian glæder sig til igen at være en del af fællesskabet, da han i år skal hjælpe med fællesspisningen om aftenen d. 12. oktober. Det afholdes i samarbejde med Ungenetværket og Vestermarkskirken og finder sted i Vestermarkskirken i Grindsted. Morgenen efter fortsætter marchen fra rådhuset i Grindsted kl. 08.00 efter en let morgenmad.
Støtter ensomme og udsatte
Patrick Cakirli udfører March mod Ensomhed hvert år fra uge 32 til og med uge 41 for at sætte nationalt fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring såvel som for at samle ind til March mod Ensomheds Landsindsamling, som i år støtter: RECOVERY BULLS - en idræts- og aktivitetsbaseret nonprofitorganisation, som blandt andet forebygger og afhjælper ensomhed blandt mennesker i udsatte livspositioner.
March mod Ensomhed ‘22 udføres i samarbejde med over 45 kommuner, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark, RECOVERY BULLS og Middelfart Sparekasse.
Fakta
- Patrick Cakirli kan træffes på mobil: 93 30 01 80.
- Se ruten gennem Danmark.
- Deltagelse er gratis, og man bestemmer selv, hvor og hvor langt man vil gå med.
- Tilmelding foregår på March mod Ensomheds Facebook-side, hvor der også er mere praktisk info
- Det er muligt at støtte March mod Ensomheds Landsindsamling via bankoverførsel (1686 3232619987) eller på MobilePay (425 000).
- Tilmelding til fællesspisning i Vestermarkskirken senest 5. oktober på sms til: 28 96 11 40 med teksten MME, dit navn og antal personer.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder

Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.
Projekt med at få sårbare unge i job bliver til permanent tilbud26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne fra forsøgsprojektet ”Et fritidsjob til forskel” er så gode, at indsatsen nu forankres som en permanent del af Billund Kommunes tilbud til unge.
Over 5 timers kulturmaraton i UKH og MAGION25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts forvandles både MAGION og UKH – Unge- og Kulturhuset til levende scenerum, når Billund Kulturskole inviterer til Kulturskolefestival 2026.
Nyt Kultur- og Fritidsråd på plads i Billund Kommune20.2.2026 08:21:02 CET | Pressemeddelelse
I januar var der valg til Kultur- og Fritidsrådet, og efter første møde i rådet har de nyvalgte rådsmedlemmer nu konstitueret sig med ny formand og næstformand. Rådsmedlemmerne er valgt for de kommende fire år og er dermed klar til at gå i gang med rådsarbejdet på kultur- og fritidsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
