Vi Cykler Til Arbejde – i år også fra hjemmekontoret
20.4.2021 16:09:56 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse

Savner du hverdagens fællesskab med kollegaerne? Har du efter mange måneders hjemmearbejde brug for lidt mere motion i hverdagen? Prik til et par kollegaer og meld jer til VI CYKLER TIL ARBEJDE ... som i år lige så godt kunne have heddet VI CYKLER HJEMMEFRA.
Cyklistforbundet har i år taget bestik af situationen og hjælper de mange danskere, der har arbejdet hjemmefra i månedsvis med alligevel at kunne deltage i den store cykelevent VI CYKLER TIL ARBEJDE, som kører 1.-30. maj.
- Det er jo et særligt år, hvor mange måske tænker, at det ikke giver mening at tilmelde sig, når man måske arbejder hjemmefra også i maj. Men det gør det. For det tæller også som cykeldag, hvis man tager sig en cykeltur i løbet af hjemmearbejdsdagen. Måske en god morgentur eller en tur efter frokost, siger kampagneleder Sidsel Friis Marxen.
I kampagnen tilmelder man i hold på 2-16 kollegaer og dyster om flest dage på cyklen. Årets hovedpræmie er en elcykel fra Gazelle til alle på vinderholdet. Der er åbent for tilmelding helt frem til kampagnestart på www.vcta.dk.
Cyklistforbundet hjælper alle deltagere med ideer til, hvordan man kan omdanne den traditionelle VI CYKLER TIL ARBEJDE til VI CYKLER HJEMMEFRA og få mere cykling ind i sin hverdag fra hjemmekontoret.
Få to ugers september cykling med i købet
Det koster 75 kr. pr. næse at deltage i kampagnen. For langt de fleste deltagere er det virksomheden, som betaler deltagergebyret for at bakke op om mere motion i hverdagen. Men for nogle virksomheder kan det på grund af corona-situationen virke mindre oplagt at deltage i årets kampagne.
Derfor har Cyklistforbundet også udvidet kampagnen med en to ugers mini-kampagne til september. Tilmelder man sig til maj-kampagnen, får man september-delen gratis med i købet. For alle andre er prisen for september-kampagnen 75 kr.pr. deltager.
- Vi ved jo godt, at corona i den grad påvirker manges arbejdsdag. Derfor siger vi: Savner du hverdagens fællesskab med kollegaerne? Har du efter mange måneders hjemmearbejde brug for lidt mere motion i hverdagen? Så vær med i VI CYKLER HJEMMEFRA – og ellers er der nye muligheder og flere præmier til september, siger Sidsel Friis Marxen.
FAKTA: VI CYKLER TIL ARBEJDE 2021
- Kører 1.-31. maj – tilmelding på www.vcta.dk
- Man tilmelder sig i hold på 2-16 kollegaer og dyster om flest dage på cyklen
- Man kan vinde både forskellige særpræmier og årets hovedpræmie: En Gazelle-elcykel til alle på vinderholdet
- Med kampagnen følger et aktivitetskatalog til virksomhederne med ideer til lokale konkurrencer, events og aktiviteter, så man som arbejdsplads får mest ud af at være med
- Alle virksomheder tilbydes en afsluttende oversigt over de opnåede effekter af medarbejdernes cykelindsats målt på bl.a. sparede sygedage og sparet CO2.
Nøgleord
Kontakter
Jane KofodKommunikations- og engagementschef
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkBilleder

Information om Cyklistforbundet
CyklistforbundetRømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker et cykelvenlig verden, kan engagere sig.
Cyklistforbundet.dk
Twitter.com/Cyklistforbund
Facebook.com/Cyklistforbundet
Instagram.com/Cyklistforbundet
Linkedin.com/company/Cyklistforbundet
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
111.000 skolebørn cyklede om kap – en klasse i Kolding vandt8.10.2026 14:40:20 CEST | Pressemeddelelse
I fjorten dage i september har over 111.000 elever i danske skoler cyklet om kap i Cyklistforbundets årlige kampagne, Alle Børn Cykler. En 5. klasse med ti elever på Specialcenter Marielundskolen og Børnehus i Kolding blev årets vindere af hovedpræmien og kan nu se frem til splinternye cykler. (OBS: Link til regionale/lokale tal, se i bunden)
Cyklistforbundet i København vil have ny cykelbro hen over Søerne30.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads, tryggere skoleveje og markante investeringer i cyklingen. København skal have vedtaget en ny cykelstrategi, og hovedstaden skal være verdens bedste cykelby igen, lyder det i en ny vision fra Cyklistforbundet i København, der bl.a. ønsker en ny cykel- og gangbro over Søerne.
Værestedsbrugere fik bedre mental sundhed af at cykle28.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et trygt fællesskab på cykel kan gøre en mærkbar forskel for mennesker i socialt udsatte positioner. Det viser en ny evaluering af projektet Cyklende Fællesskaber, som Cyklistforbundet og Landsforeningen af Væresteder står bag med støtte fra VELUX FONDEN.
Over 100.000 børn klar til Alle Børn Cykler7.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skoleelever fra hele landet er tilmeldt årets Alle Børn Cykler, der starter i dag. Det er omkring hver sjette skoleelev i Danmark, det højeste deltagerantal siden 2019 og et vigtigt lyspunkt i en tid, hvor alt for få børn cykler til skole. (OBS: Kommunale tal og tilmeldte skoler i bunden.)
Lavere fart redder liv i København24.8.2026 08:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bakker helhjertet op om borgmester Line Barfods udspil om, at farten skal ned til 30 km/t i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum