Vi bruger mund til mund-metoden, når der skal vælges håndværker
4.10.2021 07:05:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Tilfredse kunder er tilsyneladende et af de bedste redskaber, når el- og vvs-installatører skal markedsføre deres forretning. Det understreges i en ny befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov blandt mere end 1.600 boligejere, som viser, hvilke kriterier udover pris og kvalitet, der har betydning for os, når vi vælger en håndværker. Her toppes listen af anbefalinger fra andre – lige foran at håndværkeren har autorisation.
”Det rimer med det billede, vi har af markedet. Mund til mund-metoden er et meget vigtig – også vigtigere end eksempelvis anmeldelser på nettet,” vurderer Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Og det understreger vigtigheden af, at håndværkerne udfører arbejdet i høj kvalitet, hver gang de er ude hos kunderne. Samtidig er det positivt, at danske boligejerne har fokus på, at håndværkerne har den nødvendige autorisation. Det tolker vi som et klart signal om, at boligejerne prioriterer sikkerhed og kvalitet i arbejdet.”
Kvalitet før pris
Vigtigheden ved kvaliteten af håndværkernes arbejde understreges også af, at hele 67 procent af deltagerne i den nye befolkningsundersøgelse svarer, at netop arbejdets kvalitet er vigtigst, når man vælger håndværker. Kun 18 procent peger på prisen.
”Boligejere vil kort sagt have arbejdet udført ordentligt og af en håndværker, de er trygge ved. Og så spiller prisen en lidt mindre rolle.,” siger Simon O. Rasmussen.
Tryghed er et nøgleord
Hos vvs-installatøren, VVS Søberg, nikker divisionschef Kristian Jensen genkendende til tallene fra undersøgelsen. Virksomheden har i mere end et år arbejdet strategisk med at få flere tilfredse kunder. Ved hjælp af kundefeedback måler virksomheden løbende på kundetilfredsheden og spørger blandt andet kunderne direkte, om de vil anbefale virksomheden til andre.
”Det er tydeligt, at tryghed betyder meget for privatkunderne. De undersøger virksomhederne grundigt og spørger venner og kollegaer til råds, om de kan anbefale en vvs’er eller kender til en konkret virksomhed i lokalområdet. Og det betyder jo bare, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at gøre kundeoplevelsen god og tryg, så privatkunderne føler sig sikre, når de bruger os. Hvis det lykkes, vil de også anbefale os, og dermed får vi nogle opgaver ”nemt”,” siger Kristian Jensen.
Nettet er for de sure
Han er ikke overrasket over, at anmeldelser på nettet har mindre betydning for kunderne end personlige anbefalinger.
”Hvis kunderne ikke kender nogen, der kan sige god for en virksomhed, læser de anmeldelser på nettet. Og det er bestemt vigtigt at have gode anmeldelser, men eksempelvis Trustpilot er ikke lige så troværdig en kilde som en god ven, fordi det er et forum, der typisk bliver brugt til at skælde ud. Dermed bliver det et sted, hvor du finder de få utilfredse kunder og ikke alle de glade,” konstaterer Kristian Jensen.
Divisionschefen understreger, at VVS Søberg altid ringer til kunder, der har givet dårlig feedback, for at finde en løsning. På den måde er det i mange tilfælde muligt at reducere antallet af sure kunder, der taler negativt om virksomheden.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny undersøgelse: Danskerne kræver bedre beskyttelse af energiforsyningen25.8.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at energiforsyningen står øverst på listen over de områder, danskerne ønsker at beskytte bedre. Kritisk infrastruktur er ikke længere noget, vi kan tage for givet i det nuværende trusselsbillede, og derfor er der brug for at prioritere indsatsen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

