Vestforbrænding ærgrer sig over tabt CO2-fangstudbud

”Vi ønsker Ørsted et stort tillykke med resultatet. Vi glæder os til at følge deres arbejde og ser frem til, at Ørsted som de første får fanget og lagret CO2 i storskala i Danmark. Men Vestforbrændings arbejde med CO2 stopper ikke her. Vi må og skal have realiseret vores bestyrelses og ejerkommuners ambitioner om at være klimaneutrale inden 2030, hvor CO2-fangst er et afgørende redskab. Det er også vigtigt for kommunernes klimamål,” siger direktør Steen Neuchs Vedel
Vestforbrænding har brugt 18 måneder på at forberede arbejdet med CO2-fangst anlægget. Blandt andet har Vestforbrænding allerede opbygget en kompetent projektorganisation, der er udarbejdet VVM-ansøgning og lokalplan, der er sikret en entreprenør til at bygge CO2-fangstanlæg som er i gang med at lave en detaljeret projektplan.
”Vi er meget langt fremme i arbejdet med at kunne bygge et CO2-fangstanlæg, og vi er mere end klar til at gå i gang. Der kommer snart et nyt tilsvarende udbud fra staten. Det afventer vi med stor interesse. Men vi arbejder naturligvis også på andre modeller for finansiering. Vestforbrændings bestyrelse vil snarest tage stilling til dette,” siger Steen Neuchs Vedel.
Vestforbrænding har i sit projektforslag valgt en onshore løsning, som på sigt kunne rumme flere store CO2-udledere:
”Vores løsning er mere enkel, hvor transport og lagring kan ske i undergrunden ved Stenlille. Der er et stort potentiale for betydelige CO2-reduktioner med en offentlig kollektiv rørløsning, hvor flere store CO2-udledere kan koble sig på. Dette har Klimarådet også påpeget, og det håber vi på, at regeringen vil kigge nærmere på ved at indtage en koordinerende rolle for at sikre dette.” siger Steen Neuchs Vedel.
Opfordrer regeringen: få rammevilkår på plads
Vestforbrænding har under den langstrakte proces fra udbud til tilbud høstet en række erfaringer. En af disse er, at den gældende lovgivning står i vejen, hvis de mange, som er klar til at bygge anlæg til CO2-fangst, skal kunne understøtte klimamålsætningerne. Det handler ganske enkelt om, at rammerne for CO2-fangst skal etableres nu for at sikre, at investeringerne sker.
”Vi lægger os helt op ad Dansk Fjernvarmes vurdering, at der i dag ikke er etableret rammer og en sammenhængende regulering, der sikrer en hurtig og effektiv implementering af CO2-fangst på de kommunale affalds- energianlæg, der producerer fjernvarme. Det er der behov for at finde en løsning på, når man samtidig ved, at fjernvarmesektoren potentielt kan bidrage med over 50 pct. af 2030-mankoen gennem CO2-fangst,” siger direktør Steen Neuchs Vedel og tilføjer, at han håber, Energistyrelsen under sin evaluering af dette første CO2-udbud vil tage Vestforbrændings erfaringer med sig.
Kontakter
Du er velkommen til at kontakte os for uddybning af indholdet i denne pressemeddelelse.
Pressechef Per-Henrik Goosmann: pgo@vestfor.dk / mobil 40 38 76 31 eller
Direktionskonsulent Christopher Mortensen: cmor@vestfor.dk / mobil 24 87 64 65
Billeder
Information om I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi er ejet af 19 sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. Her på siden kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
CIP og Vestforbrændings joint venture, Gaia, underskriver langsigtet aftale om fjernelse af CO2 med Microsoft7.7.2025 16:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Infrastructure Partners – gennem sin Energy Transition Fund (”CI ETF I”) - og Vestforbrænding har sammen, gennem deres joint venture Gaia ProjectCo P/S ("Gaia"), indgået en langsigtet aftale med Microsoft om permanent fjernelse af CO2.
Fjernvarmearbejde på Frederikssundsvej7.7.2025 09:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Frederikssundsvejen gøres etsporet syd for Stenløse mod Veksø hen over to weekender den 25.-28. juli og 1.-4. august. Årsagen er, at en fjernvarmeledning skal krydse Frederikssundsvej. Bilister skal være opmærksomme på, at det kommende arbejde kan påvirke trafikken. Der skiltes i området i hele perioden.
Vestforbrænding på vej mod CO2-neutral affaldsenergi, øget genbrug og mere fjernvarme19.6.2025 16:49:36 CEST | Pressemeddelelse
2024 blev året, hvor Vestforbrænding tog afgørende skridt videre inden for genbrug og genanvendelse, fjernvarme og CO2-fangst. Og hvor et nyt partnerskab og en styrket organisering gjorde Vestforbrænding godt rustet til fremtidens krav til konkurrenceudsættelse, affaldshåndtering og energiforsyning.
Kom til nabobesøg på Vestforbrænding11.6.2025 08:51:59 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding gentager succesen fra sidste år og inviterer sine naboer til at opleve Danmarks største affalds- og energianlæg indefra. Du kan høre mere om det daglige arbejde og om visionerne for fremtiden. Besøget afsluttes med en rundvisning på værket og en sjælden mulighed for at komme ind i én af Vestforbrændings to store ovne, som på det tidspunkt er lukket ned for vedligehold.
Stærkt felt videre i stort fjernvarmeudbud4.6.2025 14:02:43 CEST | Pressemeddelelse
I alt fem virksomheder er blevet prækvalificeret til at afgive indledende bud på Vestforbrændings anden etape af selskabets store fjernvarmeudrulning. Nu skal de prækvalificerede virksomheder konkurrere om at blive blandt de totalentreprenører, der frem mod 2030 skal udvide fjernvarmenettet i seks kommuner og tilslutte op mod 17.000 husstande til fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum