Fjernvarmearbejde på Frederikssundsvej
Frederikssundsvejen gøres etsporet syd for Stenløse mod Veksø hen over to weekender den 25.-28. juli og 1.-4. august. Årsagen er, at en fjernvarmeledning skal krydse Frederikssundsvej. Bilister skal være opmærksomme på, at det kommende arbejde kan påvirke trafikken. Der skiltes i området i hele perioden.

Hvornår udføres arbejdet?
Gravearbejdets første del starter op fredag den 25. juli kl. 16:00, hvor Frederikssundsvejens sydlige side i retning mod Veksø spærres og arbejdet starter. Arbejdet på den sydlige side afsluttes 28. juli kl. 05:00. hvor der igen er midlertidigt asfalt på vejen og trafikken kan genoptages som normalt.
Weekenden efter, fra fredag den 1. august kl. 17:00 til mandag den 4. august kl. 05:00, udføres arbejdet på Frederikssundsvejens nordlige side i retning mod Stenløse og afsluttes ligeledes med midlertidigt asfaltlag, som er grovere end den normale fine asfalt.
Når den midlertidige asfalt, efter et års tid, har sat sig, vil der blive lagt et permanent og finere lag asfalt.
Arbejdet udføres både som dag- og natarbejde for at minimere varigheden af afspærringerne og de trafikale gener.
Trafikomlægninger
Frederikssundsvejen gøres etsporet på en strækning på omkring 1 km omkring Stenløse Vandværk syd for Stenløse og ned mod Veksø.
Første weekend, den 25-18 juli, vil trafikken rykkes over i den røde side, som vist på kortet.
Anden weekend, den 1-4 august, vil trafikken rykkes over i den blå side, som vist på kortet.
Hvorfor gøres Frederikssundsvej etsporet?
Frederikssundsvejen gøres etsporet hen over to weekender, fordi der skal føres en fjernvarmeledning på tværs af vejen i forbindelse med en større udvidelse af fjernvarmenettet i Egedal Kommune.
Per Aarsleff A/S er entreprenør på arbejdet. Vestforbrænding er bygherre. Vejdirektoratet er vejmyndighed. Arbejdet forgår i Egedal Kommune.
Spørgsmål:
Har du spørgsmål til gravearbejdet Frederikssundsvej kan du kontakte Per Aarsleff A/S:
Kamilla Rasmussen, Per Aarsleff A/S
Telefon: 2119 9544
Telefontider: alle hverdage kl. 7.00-16.00
Nøgleord
Kontakter
Christopher MortensenChef for presse og public affairs, Vestforbrænding
Tlf:24876465cmor@vestfor.dkOm Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi er ejet af 19 storkøbenhavnske og sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. På vores hjemmeside www.vestfor.dk kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding tildeler fjernvarmekontrakter til M.J. Eriksson A/S og Per Aarsleff A/S – fjernvarme på vej til yderligere 17.000 husstande29.9.2025 14:26:39 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding har siden 2023 været i gang med et af landets største anlægsprojekter; Varmeplan 2030, som skal tilbyde fjernvarme til 39.000 husstande. Nu igangsættes den afsluttende etape af kundetilslutningerne, da Vestforbrænding i dag har tildelt fem ud af seks totalentrepriser i Etape 2 af Varmeplan 2030
Vestforbrænding inviterer til åben lagerdag på Genbrugscenter i Ishøj24.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang inviterer Vestforbrænding borgerne indenfor til en åben lagerdag i Genbrugscenteret i Ishøj. Her kan man gratis tage møbler, køkkenudstyr, boligtilbehør, legetøj og meget mere med hjem – ting, der fortjener et nyt liv.
CIP og Vestforbrændings joint venture, Gaia, underskriver langsigtet aftale om fjernelse af CO2 med Microsoft7.7.2025 16:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Infrastructure Partners – gennem sin Energy Transition Fund (”CI ETF I”) - og Vestforbrænding har sammen, gennem deres joint venture Gaia ProjectCo P/S ("Gaia"), indgået en langsigtet aftale med Microsoft om permanent fjernelse af CO2.
Vestforbrænding på vej mod CO2-neutral affaldsenergi, øget genbrug og mere fjernvarme19.6.2025 16:49:36 CEST | Pressemeddelelse
2024 blev året, hvor Vestforbrænding tog afgørende skridt videre inden for genbrug og genanvendelse, fjernvarme og CO2-fangst. Og hvor et nyt partnerskab og en styrket organisering gjorde Vestforbrænding godt rustet til fremtidens krav til konkurrenceudsættelse, affaldshåndtering og energiforsyning.
Kom til nabobesøg på Vestforbrænding11.6.2025 08:51:59 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding gentager succesen fra sidste år og inviterer sine naboer til at opleve Danmarks største affalds- og energianlæg indefra. Du kan høre mere om det daglige arbejde og om visionerne for fremtiden. Besøget afsluttes med en rundvisning på værket og en sjælden mulighed for at komme ind i én af Vestforbrændings to store ovne, som på det tidspunkt er lukket ned for vedligehold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum