Verdensbyers borgmestre vil have klimavenlig, økologisk mad
10.10.2019 11:45:00 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

Stolte repræsentanter fra nogle af verdens mest klimaambitiøse byer offentliggør i dag en fælles deklaration om at arbejde for omlægning af offentlige køkkeners måltider til mere klimavenlige, sundere og økologiske løsninger. Forbilledet er Danmark, de 30 danske kommuner og mange statslige institutioner, som fra 2012-2016 omlagde til økologisk, klimavenlig og sundere måltider med mere grønt, mindre kød og mindre madspild. Det skete bl.a. med et økonomisk løft fra en politisk pulje, som blev vedtaget af den daværende SRSF-regering.
Men på trods af, at resten af verden kigger mod Danmark og lader sig inspirere, har den danske regering ikke valgt at sætte omlægning til klimavenlig, økologisk køkkendrift på årets finanslov. Under valgkampen var økologien ellers en mærkesag for Socialdemokratiet, som bl.a. ønskede at give økologien et skub fremad bl.a. gennem en pulje til at sikre uddannelse af køkkenpersonale i offentlige institutioner.
- Danmark og Socialdemokratiet har en verdenssucces-historie, som tilmed modtog FNs bæredygtighedspris Future Policy Award i 2018 og hyldes af hele verdens storbyer i dag. Vi er overraskede over, at regeringen ikke genrejser den danske økologipolitik i forslaget til Finansloven, efter at store dele af den blev afviklet under den tidligere regering, siger Paul Holmbeck, som er politisk direktør i Økologisk Landsforening.
- Vi opfordrer regeringen til at genindføre 60 procent-målet for økologi i de offentlige køkkener og genrejse den pulje, der via uddannelse og partnerskaber, har hjulpet så mange offentlige køkkener i gang og gjort Danmark til foregangsland for klimaomstilling og økologi.
Dansk strategi anerkendes over hele verden
Det er netop den model, som storbyerne på C40 klimatopmødet, i dag forpligter sig til at arbejde videre med gennem deklarationen Good Food Cities: Achieving a Planetary Health Diet for All. Målet er at sænke klimaaftrykket fra byernes madforbrug, servere sundere mad, sikre mad til verdens befolkning og skabe en samlet omstilling til bæredygtighed. Her har de peget på indkøb af økologiske fødevarer, som en vigtig del af løsningen.
- I økologi skal vi også arbejde intensivt på markante sænkninger af vores klimaaftryk, men når verdens klimaførende byer erklærer økologiske fødevarer i offentligt indkøb, som en del af løsning ift. de globale klimaudfordringer, er det en stor anerkendelse af både økologi og den danske strategi, siger Paul Holmbeck.
- Økologien leverer godt ind på en stribe af FNs verdensmål – lige fra rent drikkevand uden pesticider, til en levende og frugtbar jord, samt sænkning af kemi i vores natur og vores mad.
Kontakt Paul Holmbeck for yderligere kommentarer på tlf. 2819 1962 ph@okologi.dk
Fakta
I deklarationen Good Food Cities: Achieving a Planetary Health Diet for All skriver parterne bl.a.:
“We can be global leaders and develop food systems that are sustainable, inclusive and resilient accelerating our progress to achieving the Sustainable Development Goals. Where our city governments directly purchase food that is served in schools, hospitals and other public institutions we will ensure those meals are healthy and sustainable and ideally sourced from organic agriculture.”
I maj 2019 fremlagde Socialdemokratiet et økologiudspil, som bl.a. fokuserede på at genindføre puljen, som fra 2012-2016 gjorde det muligt at klima- og økologiomstille offentlige køkkener i både kommuner og stat
Udspillet er ikke en del af det Finanslovsudspil, som regeringen fremlagde i begyndelsen af oktober
På C40 Klimatopmødet mødes borgmestre og andre repræsentanter fra 94 klimafremtrædende storbyer. Byerne repræsenterer 700 mio. mennesker og 25 pct. af verdens økonomi.
Kontakter
Kontakt Paul Holmbeck for yderligere kommentarer på tlf. 2819 1962 ph@okologi.dk
Billeder
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finanslovsforslaget mangler investeringer, der matcher økologiske ambitioner9.10.2026 09:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget 2027.
10 organisationer lægger an til opgør med passiv EU-støtte til landbruget5.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny model for fremtidens landbrugsstøtte ser nu dagens lys. 10 organisationer foreslår at fordele EU’s landbrugsstøtte ud fra hensyn til klima, drikkevand, vandmiljø, natur og dyrevelfærd. Derved kan prisstrukturen ændres, så der bliver et marked for de mest bæredygtige fødevarer.
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

