Verdens største hurtigfærge til Bornholm
24.10.2019 11:04:17 CEST | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse

Bornholm skal have en helt ny hurtigfærge til sejladsen mellem Rønne og Ystad. Den nye færge bygges hos det australske Austal-værft, som også stod bag Molslinjens seneste hurtigfærge, Express 4 og Bornholms tidligere hurtigfærger, Leonora Christina og Villum Clausen. Færgen leveres, så den indsættes på Bornholm i løbet af foråret 2022.
Den nye hurtigfærge bliver den hurtigfærge i verden med størst kapacitet til biler og passagerer. Den bygges også med speciel fokus på manøvredygtighed og passagerkomfort. Der bliver hele to passagerdæk med plads til 1.600 passagerer, og vogndækket kan rumme op til 450 biler. Hermed øges færgekapaciteten med cirka 14 procent, hvilket løser nogle af de kapacitetsproblemer, Bornholm har oplevet den seneste højsæson.
”De lavere priser og en ekstra daglig frekvens har været en overvældende succes og har skabt en markant passagerfremgang det seneste år. Med en ny og større færge kan Bornholm bygge videre på den succes”, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.
Færgen bygges, så både sødygtighed og komfort kommer i højsædet, og den vil blive drevet af en ny motorkonstruktion fra Wärtsila på fire motorer hver på 16-cylindere, som er verdens mest effektive 4-takts motorer. Motorerne er af såkaldt duel fuel typen, og både motorer og skib er således forberedt til alternativt brændstof.
Herudover vil skibet blive udstyret med to t-foils og aktiv trim tap system og med to meget kraftige bovtrustere.
”Vi har altid ønsket at gøre det bedst muligt på Bornholm og på baggrund af de hidtidige meget positive erfaringer for Bornholm foretager Molslinjen nu denne kæmpeinvestering for at sikre den bedst mulige færgedrift for øen”, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.
Staten og Molslinjen er blevet enige om at forlænge kontrakten på færgebetjeningen af Bornholm med to år, så den udløber i 2030.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder

Information om Molslinjen A/S
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne op mod otte millioner gæster årligt.
Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Aalborg og Rønne.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Kongeparret så på mega-katamaraner19.3.2026 06:39:53 CET | Pressemeddelelse
Et interesseret kongepar kom torsdag helt tæt på Molslinjens byggeri af tre batteridrevne mega-katamaraner hos værftet Incat i Hobart i Tasmanien. Hans Majestæt Kong Frederik og Hendes Majestæt Dronning Mary besøgte værftet under deres statsbesøg i Australien.
Express 5 tager ekstra tur til Folkemødet12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
På sidste dag af Folkemødet lørdag den 13. juni 2026 tager Express 5 en ekstra dobbelttur for at sikre hjemrejsen for de mange gæster på Bornholm. Også Povl Anker skal i sving.
Vinterkulde gav uventet vækst på Kattegat6.3.2026 09:00:52 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle Molslinjens færgeruter har oplevet et trafikfald på grund af den kolde og snefyldte vinter – med undtagelse af hurtigfærgerne over Kattegat. Her har februar lidt usædvanligt budt på ganske pæn vækst.
Express 5 på vej i dok27.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Bornholms hurtigfærge, Express 5, vil til midnat søndag sejle mod sit lovpligtige ophold i dokken hos Orskov Yard i Frederikshavn. Her venter der blandt andet en helt ny bundmaling, som skal spare brændstof og CO2.
Fanølinjen atter i drift10.2.2026 15:03:47 CET | Pressemeddelelse
Med rampen tilbage på sin plads på havnen på Fanø kan Fanølinjen atter genoptage driften. Det betyder, at der igen kan tages biler med mellem Esbjerg og Fanø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
