Fanølinjen atter i drift
10.2.2026 15:03:47 CET | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse
Med rampen tilbage på sin plads på havnen på Fanø kan Fanølinjen atter genoptage driften. Det betyder, at der igen kan tages biler med mellem Esbjerg og Fanø.

Kort før klokken 15.00 genoptog Fanølinjen normal drift med to færger, efter rampen i havnen på Fanø i aftes omkring klokken 22.00 faldt i vandet.
Fanølinjens folk arbejdede natten igennem for at få fat på rampen i det isfyldte vand, så de med taljer og håndkraft langsomt men sikkert kunne få rampen hævet til et niveau, hvor to kraner fra Esbjerg kort før middag kunne komme til at hjælpe rampen det sidste stykke.
Reservedele til rampen var til stede, og derfor kunne teknikere straks gå i gang med at demontere de defekte cylindre på rampen og erstatte dem med nye.
Arbejdet er blevet fulgt tæt af beboerne på Fanø, som både har heppet på teknikerne samt leveret både kaffe, kage og madder til dem i det stadigt barske vejr.
Og med de nye cylindre på plads kunne rampen testes, inden bilerne igen fik lov til at køre ombord på en af de tre færger hos Fanølinjen.
Nu begynder arbejdet med at undersøge de ødelagte cylindre for at finde frem til årsagen til rampens uheld. Det vil både Molslinjens teknikere og eksperter fra producenten af cylinderne efterforske fra i dag.
Det ligger dog allerede fast, at alle de vedligeholdelsesmæssige terminer, der er på anlægget, er overholdt.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:+4520196215jma@molslinjen.dkOm Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 19 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 10 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.
Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen, herunder også Bornholm Expressen i samarbejde med Vikingbus. Busserne kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.
Mere info: www.molslinjen.dk
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Molslinjen skal have ny CEO3.2.2026 11:04:05 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største færgerederi, Molslinjen, står foran et ledelsesskifte. Ejerne i Nordic Ferry Infrastructure (NFI) har indledt processen med at finde en ny CEO, hvilket betyder, at Kristian Durhuus fratræder posten efter knap tre år.
Tank billig strøm på din elbil mens du venter på færgen23.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Molslinjen gør det nu endnu mere attraktivt for elbilsejere at tage færgen over Kattegat. For mens du venter på færgen, kan du fylde bilen med billig strøm fra helt nye superchargere i både Aarhus og snart også på Odden.
Så gik Molslinjens færgekabale op16.1.2026 13:59:35 CET | Pressemeddelelse
Molslinjens nyeste elfærger er nu på plads i deres rigtige omgivelser, efter færgen Tyrfing til eftermiddag sejlede fra Ballen på sin første tur til Kalundborg for Samsølinjen. Det gav samtidig færgen Nerthus muligheden for i aftes at sejle til Alslinjen, som den er bygget til og gøre klar til første tur i morges.
Stark tillväxt för Öresundslinjen under 202513.1.2026 10:21:42 CET | Pressemeddelelse
Över sex miljoner resenärer och mer än en miljon personbilar valde Öresundslinjens färjor för sin resa över sundet under 2025. Totalt 6 373 842 passagerare – varav 3 363 377 gående – innebar fortsatt tillväxt för överfarten.
Stor vækst på Øresundslinjen i 202513.1.2026 10:21:42 CET | Pressemeddelelse
Mere end seks millioner rejsende og mere end en million biler valgte i 2025 Øresundslinjens færger til deres tur over sundet. 6.373.842 passagerer – heraf 3.363.377 gående sørgede for endnu et vækst-år på ruten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum