Verdens stærkeste pige kommer til Ishøj
17.11.2021 10:21:03 CET | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe er en udødelig klassiker og kom i 2005 på Unescos liste over bevaringsværdige, kulturelle værker.
Nu kan du opleve Folketeatrets familieforestilling om Pippi Langstrømpe lørdag den 4. december i Kulturium Musikteater.
Livlig med et strejf af alvor
„Her kommer Pippi Langstrømpe“, gjalder det gennem de fredelige gader, da Pippi med det ræverøde hår ankommer med både hest og abe til Villa Villekulla. Sådan en mærkelig pige har folk i byen aldrig mødt før.
De pæne og artige nabobørn, Tommy og Annika, bliver straks gode venner med Pippi. Hun lærer dem, at de voksne ikke altid har ret, og de udfordrer hende til at prøve at gå i skole og til at lære bordskik. Ingen af delene har hun prøvet før, for det blev der ikke lige tid til, mens hun sejlede rundt på de syv have sammen med sin far, Kaptajn Langstrømpe.
Men Pippi lader sig heldigvis ikke begrænse, for hvordan kan man vide, hvad man kan, hvis man aldrig har prøvet det?
Denne version af Pippi Langstrømpe er livlig, men også tilsat et strejf af alvor, der ikke skjuler, at Pippi savner sine forældre.
Forestillingen byder på et genhør med Georg Riedels skønne melodier, som huskes fra tv-serien fra 1968.
Køb billetter her
Billetter købes på Kulturium Musikteaters hjemmeside via kulturium.dk. Billetterne koster 175 kr. for voksne og 125 kr. for børn og unge under 25 år.
Familieforestillingen foregår lørdag den 4. december kl. 16 i Kulturium Musikteater, Ishøj Østergade 28, 2635 Ishøj.
Kontakter
Anders Lassen, musik- og teaterbooker i Kulturium: andla@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
Ny bestyrelse skal forvandle historisk vandværk til en oplevelsesdestination22.4.2026 09:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Fem stærke profiler skal udvikle de gamle vandværksbygninger ved Thorsbro Vandværk til en ny oplevelsesdestination på Vestegnen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

