Verdens lykkeligste landshold: LykkeLiga får Lidl på helt nye fællesskabstrøjer
10.5.2021 12:00:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

LykkeLiga, som blev Danmarkskendte på TV 2 med dokumentarserien, Verdens Lykkeligste Landshold, lancerer nu deres nye, flotte spillerdragt som er specialdesignet af det danske tøjbrand, hummel. Lidl sponsorerer allerede Dansk Håndbold Forbund og Håndboldherrerne, og er glade for også at blive sponsor for LykkeLiga – endda med Lidl-logoet på venstre ærme, præcis som de danske håndboldherrer, der genvandt deres verdensmesterskab i januar.
”Vi er meget stolte af at sponsorere LykkeLiga og få vores logo på venstre ærme som herrelandsholdet i håndbold også har. I Lidl elsker vi håndbold, og vi synes, at den nye spillerdragt er blevet enormt flot. Ideen med at skabe et større fællesskab og stolthed gennem spillerdragten giver mening for os i Lidl i en tid, hvor vi alle har været lidt mere isoleret fra vores venner end normalt. Vi glæder os til at se de stolte Lykkeligaspillere overalt i Danmark iklædt den flotte spillerdragt det kommende år,” siger Lidls adm. direktør, Dirk Fust.
Nyskabt fællesskabsfølelse på trods af corona-afstand
På grund af corona-pandemien har det været svært at lave fælles aktiviteter for de fleste sportsklubber, og LykkeLiga har haft samme udfordringer og måtte blandt andet aflyse LykkeCup, som over 800 glade håndboldspillere ellers deltog i i 2019. Dog har de tænkt ud af boksen og har plejet fællesskabet med online aktiviteter.
”De seneste år har virkelig været det muliges kunst for alle, og derfor er det også både dejligt og beundringsværdigt, at LykkeLiga er lykkedes med at kigge nye veje, når fællesskabet og håndboldlysten skulle plejes. Med hjemmetræning, online julebanko og pausegymnastik med hele familien har LykkeLiga virkelig formået at højne både aktiviteterne og motivationen, når man ikke har kunnet mødes fysisk. Prikken over i’et er den super flotte spillerdragt, som alle LykkeLiga-spillere snart får muligheden for at trække i. Det bliver stort og vidner om samme grad af sammenhold, som vi også har stort fokus på i Lidl,” siger CSR-chef i Lidl, Lærke Skaksen.
Lidl er synonymt med håndbold
”Siden forsommeren i 2020 har vi derfor prøvet at skabe en anden slags fællesskab for de over 1.200 børn i vores 70 klubber. Et synligt symbol for fællesskabet i LykkeLiga er denne flotte spillerdragt som hummel har specialdesignet, og som er prydet med næsten de samme logoer som de professionelle spillere. Spillerdragten er et flot symbol på fællesskabet,” fortæller Lars Lundsgaard, Lykkebringer i LykkeLiga.
LykkeLigas grundpræmis er nemlig at gøre spillerne til stjerner, og det gør man kun ved også at behandle dem som stjerner.
”Det giver rigtig god mening for os at få Lidl med, for det er synonymt med håndbold, når vi ser Mikkel Hansen og Niklas Landin, der løber rundt på håndboldbanerne med de samme logoer. Det giver et selvtillidsboost for spillerne at være iført professionelt tøj som ligner det deres idoler også spiller i på TV. Det er utrolig identificerbart og vigtigt for spillerne, som ikke bare skal føle sig som stjerner, de ER stjerner – ligesom deres helte på skærmen,” fortæller Lars Lundsgaard.
LykkeLiga vil vokse og blive internationale
For Lars Lundsgaard og LykkeLiga er et samarbejde med Europas største dagligvarekæde også et skridt på vejen om at blive internationale:
”Vores drøm er at vokse i Europa og vi ved jo, at Tyskland er et stort håndboldland. Og når Lidl stammer fra Tyskland ser vi en god synergieffekt mellem Lidl og LykkeLiga,” siger LykkeLigas Lars Lundsgaard.
Fakta LykkeLiga
- LykkeLiga er et positivt nationalt fællesskab for børn med udviklingshandicaps og deres familier.
- Krumtappen er etablering og forening af lokale håndboldhold for børn mellem 5 og 16 år.
- Holdene danner ramme om en helt ny måde at skabe netværk for børn og familier på og udenfor banen.
- LykkeLiga har pt 1.200 spillere fordelt på 70 klubber rundt om i landet.
Fakta Lidl:
- Har siden 2017 været officiel Fresh Food Partner for Dansk Håndbold Forbund og leverer frisk frugt og vand til holdet ved alle Håndboldherrernes hjemmekampe.
- Er eksklusiv buksesponsor for Håndboldherrerne og buksesponsor for Håndbolddamerne frem til og med juni 2023.
- Fik til VM i herrehåndbold i Egypten også logo på de danske verdensmestres venstre ærme, og vil være der frem til udgangen af 2022.
Nøgleord
Kontakter
Morten VestbergKommunikationschefLidl
Tlf:76 35 00 10Tlf:52 15 92 59morten.vestberg@lidl.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 167 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl runder butik nummer 170: Ny butik på Randersvej i Aarhus markerer milepæl26.2.2026 11:52:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhusianerne strømmede torsdag morgen til Randersvej for at fejre åbningen af en ny, moderne Lidl. Butikken er ikke kun en gevinst for lokalområdet, men markerer også en milepæl som butik nummer 170 i Danmark - et vigtigt skridt mod ambitionen om at nå over 200 butikker i Danmark.
Greve tog imod ny Lidl med fuldt hus: Lokalkendt butikschef klippede snoren26.2.2026 11:51:00 CET | Pressemeddelelse
Stor lokal opbakning og lange køer prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin nye butik på Mosede Strandvej i Greve. Med en lokalkendt butikschef i spidsen har byen fået en moderne dagligvarebutik med fokus på pris, kvalitet og friske råvarer.
Herning strømmede til ny Lidl på Messevejen: Klar med skarpe priser og høj kvalitet26.2.2026 11:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lange køer og lokal nysgerrighed prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin anden butik i Herning. Den nye butik på Messevejen skal gøre det lettere at handle lokalt i den sydvestlige del af byen og er samtidig tobaks- og nikotinfri.
Tre produkter fra Lidls populære Madværket serie nomineret til europæisk pris13.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Tre danskproducerede hverdagsfavoritter fra Lidls Madværket er i år i finalen ved European Private Label Awards 2026. Denne gang er det havregryn, skyr neutral og økologisk piskefløde, der markerer endnu en international anerkendelse af danske leverandører i europæisk topklasse.
Aviaja åbner ny Lidl på Randersvej: Vi vil vinde på vores store udvalg og skarpe priser12.2.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Når Lidl torsdag den 26. februar åbner dørene til en ny butik på Randersvej i Aarhus, er ambitionen klar: Kunderne skal mødes af høj kvalitet, skarpe priser og en moderne butik, hvor det er nemt og rart at handle. I spidsen for den nye butik står 35-årige Aviaja, der er født og opvokset i Aarhus og glæder sig til at sætte sit præg på Lidls nyeste butik i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

