Verdens første svanemærkede burgerpapir
17.8.2017 06:00:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse

Vi danskere spiser i stigende grad ude og lader andre stå for madlavningen. Det viser en ny analyse, som Landbrug & Fødevarer har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Analysen viser også, at danskerne i gennemsnit spiser på selvbetjente cafeer og fastfood spisesteder knap én gang om måneden.
Dermed stiger også forbruget af emballage til bl.a. burgere, sandwicher og durumruller. Netop fastfoodemballage er blevet kritiseret for at være tilsat fluorstoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Det er derfor en rigtig god nyhed, at Abena nu introducerer verdens første svanemærkede burgerpapir. Svanemærket forbyder nemlig tilsætning af fluorstoffer. Nyheden glæder bl.a. Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark:
- Der er i øjeblikket stort fokus på skadelige kemikalier i fødevareemballage, bl.a. fluorstoffer, hvoraf mange er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Vi er derfor glade for, at landets mange fastfoodforhandlere nu får mulighed for at tilbyde deres kunder svanemærket burgerpapir og dermed sende et tydeligt signal om, at papiret ikke er tilsat fluorstoffer.
Svanemærket burgerpapir er samtidig fremstillet på den mest miljøvenlige måde. Fx er det papir, der bliver brugt, fremstillet af lovligt fældet træ, som kan spores. Og det er fremstillet energieffektivt og med minimeret udslip til vand og luft.
For Abena, som står bag det svanemærkede burgerpapir, vejer miljøhensynet tungt:
-Vi gør meget for at mindske aftrykket på miljøet både i vores egen produktion og gennem hele værdikæden. Miljøhensyn og svanemærkningen af vores produkter er blevet en del af vores DNA. Derfor er jeg stolt af, at vores i forvejen store sortiment af svanemærkede produkter nu også omfatter verdens første svanemærkede burgerpapir. Her er miljøbelastningen så lille som mulig, kemikalierne lever op til skrappe krav, og selv når kunderne bestiller kundetryk på papiret, så er er farverne svanemærke-godkendte, hvilket er ret unikt siger Arne Terp-Nielsen, direktør i Abena.
|
Kort om svanemærket burgerpapir Svanemærket burgerpapir er ikke tilsat fluorstoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og som er tungt nedbrydelige i naturen. Papiret er fremstillet af lovligt træ, som kan spores. Det er fremstillet energieffektivt og med minimeret udslip til vand og luft. Bedre for miljøet. Bedre for dig. Læs mere på www.ecolabel.dk |
|
Kort om Abena Abena er en dansk familieejet produktions- og handelsvirksomhed med hovedsæde i Aabenraa i Sønderjylland. Virksomheden er grundlagt i 1953 og er stadig præget af en sønderjysk virksomhedskultur, hvor etik, miljø og godt købmandskab er i højsædet. Abenas produkter sælges og markedsføres i dag i mere end 80 lande verden over. Virksomheden er etableret med egne datterselskaber i mange lande og har ca. 1800 medarbejdere. Læs mere om svanemærket burgerpapir og find mere omfattende dokumentation om Abenas miljøtiltag på hjemmesiden www.abena.dk |
|
Fakta fra analysen ”På café og fastfood restaurant hver måned” fra Landbrug & Fødevarer
|
Nøgleord
Kontakter
Abena A/S: Morten P. Johannsen, Global Category Manager, telefon 7431 0593, e-mail: mpj@abena.dk
Miljømærkning Danmark: Lisa Olufson Klæsøe, presseansvarlig, telefon 3996 6279 / 2712 9369, e-mail: lio@ds.dk
Billeder
Links
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Gravid eller nybagt forælder? Sådan skruer du ned for uønsket kemi17.8.2026 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en god idé at være ekstra opmærksom på de produkter, man bruger til sig selv og sin nyfødte.
Ny undersøgelse: Grønne valg går let tabt i supermarkedet1.7.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af danskerne er klar til at lægge mere miljøvenlige varer i indkøbskurven. Men i supermarkedet spænder manglende synlighed og sortiment ofte ben for de gode intentioner. Det viser en ny undersøgelse.
Vær kritisk, få styr på mærkerne og træf oplyste valg – nyt undervisningsmateriale skal gøre fremtidens forbrugere mere miljøbevidste18.6.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, gratis undervisningsmateriale i natur/teknologi til 4.-6. klasse skal ruste elever til at forholde sig kritisk til de mange grønne mærker og budskaber, de kan støde på, når de handler.
Ny EU-kurs for kemi kan gøre det sværere for forbrugerne8.6.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
2 ud af 3 danske forbrugere er optaget af at undgå stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed, når de vælger plejeprodukter – men EU trækker lige nu i den modsatte retning, så det fremover kan blive sværere at beskytte sig selv og sine børn.
Danskerne stoler stadig ikke på virksomheders grønne markedsføring25.5.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilliden til virksomheders miljøkommunikation er fortsat alarmerende lav, viser ny undersøgelse. Ord som ”naturlig”, ”grøn” og ”bæredygtig” gør det ikke lettere at træffe grønnere valg – tværtimod oplever mange forbrugere påstandene som vildledende og overdrevne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


