Ny undersøgelse: Grønne valg går let tabt i supermarkedet
1.7.2026 06:25:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
Størstedelen af danskerne er klar til at lægge mere miljøvenlige varer i indkøbskurven. Men i supermarkedet spænder manglende synlighed og sortiment ofte ben for de gode intentioner. Det viser en ny undersøgelse.

En ny undersøgelse, som analyseinstituttet Norstat har gennemført for Miljømærkning Danmark viser, at forbrugerne i høj grad ønsker at tage miljøhensyn, når de køber ind – men at det er for svært at træffe grønnere valg i praksis.
Kun hver tredje dansker oplever at blive guidet af butikkerne til at vælge mere miljøvenlige non-food varer, når de handler. Og det er ifølge Miljømærkning Danmark en skam, for faktisk ville hele 76 pct. af danskerne vælge et svanemærket alternativ, hvis det var tilgængeligt og let at finde, når de handler.
”Danskerne vil tydeligvis gerne bruge deres indkøb til at gøre en forskel for miljø, klima og sundhed. Men de efterlyser mere hjælp og grønnere fokus i supermarkederne, så de miljømærkede alternativer bliver lettere at finde i købssituationen,” siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.
Hver anden dansker efterlyser flere svanemærkede varer
Undersøgelsen viser også, at hele 56 pct. af danskerne ville ønske, at der fandtes et større udvalg af svanemærkede varer, der hvor de handler.
”Hver anden dansker efterlyser et større udbud af svanemærkede varer. Og selvom der er et stort udvalg indenfor flere områder som fx toiletpapir og bleer, er der et åbenlyst potentiale for at øge udvalget inden for andre produktområder. Det gælder fx legetøj, tøj og andre tekstiler, som mange supermarkeder har på hylderne”, siger Rina Ronja Kari.
Samtidig efterspørger 42 pct. af danskerne, at det skal være mere tydeligt, hvilke produkter der er bedre for miljøet, og 23 pct. mener, at det generelt skal være nemmere at finde mere miljøvenlige produkter.
”Ligesom der ofte er tydelig skiltning af økologiske fødevarer, kunne butikkerne med fordel i højere grad skilte med miljømærkede alternativer inden for non-food området. Det er noget, vi ser, at forbrugerne længe har efterspurgt. Og det kan både være med til at styrke de enkelte butikkers grønne profil og skubbe på den grønne dagsorden”, siger Rina Ronja Kari.
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke og en af verdens skrappeste miljøcertificeringer.
Resultater fra undersøgelsen:
- 32 pct. af danskerne oplever at blive guidet af butikkerne til at vælge mere miljøvenlige non-food varer, når de handler.
- 76 pct. ville vælge et svanemærket alternativ, hvis det var tilgængeligt og let at finde, når de handler.
- 42 pct. mener, at det skal være mere tydeligt, hvilke produkter der er bedre for miljøet.
- 56 pct. ville ønske, at der fandtes et større udvalg af svanemærkede varer, der hvor de handler.
- 23 pct. mener, at det generelt skal være nemmere at finde mere miljøvenlige produkter.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Norstat på vegne af Miljømærkning Danmark i april 2026. Her er adspurgt 1.011 danskere i alderen 15-74 år via Norstats forbrugerpanel.
Nøgleord
Kontakter
Rina Ronja Kari, kommunikationschef, mail: rrk@ecolabel.dk, mobil: 26 70 18 16
Miljømærkning Danmark - pressetelefon
Tlf:72 41 48 70Billeder




Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket7.10.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke.
Tre ud af fire danskere mærker klimaforandringer i deres lokalområde25.9.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er markant mere bekymrede for miljø og klima, end man er i resten af Norden. Samtidig har 73 procent af danskerne observeret klimaforandringer i deres lokalområde. Det viser en ny nordisk forbrugerundersøgelse, som Opinion har foretaget for Svanemærket.
Københavns Rådhus sætter Svanemærket på menuen21.9.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Kantinen på Københavns Rådhus er blevet certificeret med Svanemærket, der er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Dermed lever kantinen op til en lang række miljø- og klimakrav med fokus på bl.a. mindre madspild, mere ressourcebevidst drift og en højere andel økologisk mad og drikke.
Gravid eller nybagt forælder? Sådan skruer du ned for uønsket kemi17.8.2026 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en god idé at være ekstra opmærksom på de produkter, man bruger til sig selv og sin nyfødte.
Vær kritisk, få styr på mærkerne og træf oplyste valg – nyt undervisningsmateriale skal gøre fremtidens forbrugere mere miljøbevidste18.6.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, gratis undervisningsmateriale i natur/teknologi til 4.-6. klasse skal ruste elever til at forholde sig kritisk til de mange grønne mærker og budskaber, de kan støde på, når de handler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum