Venstre- og SF-kvinde træder ind i Europabevægelsens forretningsudvalg
16.6.2021 13:45:27 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse

Efter et landsmøde har Europabevægelsen på ny sammensat sit forretningsudvalg. Det er tradition, at Europabevægelsen udpeger to særlige medlemmer, som kan være med til at styrke arbejdet for fælles europæiske løsninger. Valget er landet på Linea Søgaard-Lidell (medlem af Europa-Parlamentet for Venstre) og Kira Marie Peter-Hansen (medlem af Europa-Parlamentet for SF).
Bred repræsentation giver stærkt fundament
I forbindelse med udnævnelsen lægger formand for Europabevægelsen Stine Bosse vægt på, at EU’s slogan ”forenet i mangfoldighed” også er et godt mantra for Europabevægelsen og tilføjer:
- Vi er en tværpolitisk forening, der har det udgangspunkt, at der skal fælles løsninger til på fælles problemer i Europa. Det, der gør os stærke som organisation, er netop, at vi er så bredt repræsenterede inden for det politiske farvespektrum. Vi har haft en ambition om, at vores tværpolitiske ståsted også skal kunne ses i forretningsudvalget, og det bidrager de to udpegede forretningsudvalgsmedlemmer til, siger formand for Europabevægelsen Stine Bosse.
Linea Søgaard-Lidell, som allerede har været udpeget som forretningsudvalgsmedlem i den forrige periode, vil bruge sin plads til at præge den offentlige debat og tale højt for et stærkt EU på de områder, hvor europæisk samarbejde er nødvendigt.
- Klimaforandringerne er et godt eksempel på et problem, hvor vi kun kan nå vores mål, hvis vi arbejder sammen. Det er i EU, at vi skal finde løsningerne, og i EU vi skal lytte til hinanden og presse på for ambitiøse løsninger på tværs af Europa. Det er afgørende, at vi husker EU-vinklen i den danske politiske debat, når vi jo ikke kan løse klimaspørgsmålene alene, siger Linea Søgaard-Lidell.
Ligeledes vil Kira Marie Peter-Hansen bruge sin plads i forretningsudvalget som løftestang for bedre fælles EU-løsninger.
- Fælles løsninger er den bedste vej frem, når det kommer til grænseoverskridende problemer. Men løsningerne skal gavne det store fællesskab. For hvis vi ikke får alle med, kommer vi ingen vegne. Jeg glæder mig til at bidrage med en kritisk, grøn, rød og pro-europæisk stemme, siger Kira Marie Peter-Hansen.
Kontakter
Emil Sloth AndersenPresse- og kommunikationsansvarlig
Tlf:+45 22 51 67 57esa@europabevaegelsen.dkBilleder

Information om Europabevægelsen
EuropabevægelsenRosenørns Allé 35, 1. th.
1970 Frederiksberg C
+45 33 141 141https://europabevaegelsen.dk
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Aftale om Grønland: EU er stadig vores bedste forsvar21.9.2026 15:09:10 CEST | Pressemeddelelse
Grønland, Danmark og USA er blevet enige om en aftale, der kan sætte en stopper for konflikten om Grønland. Men hvis konflikten har lært os noget, så er det, at samarbejdet med USA er ustabilt. Aftalen danner et godt fundament, men et tættere bånd mellem Grønland og EU bør stadig have høj prioritet.
Grønland og Danmark skal holde fast i EU – også selvom en aftale med USA er på trapperne19.9.2026 11:41:44 CEST | Pressemeddelelse
Natten til lørdag er Grønland, Danmark og USA blevet enige om en aftale, der skal styrke den fælles sikkerhed i Arktis og det nordatlantiske område. Men hvis konflikten har lært os noget, er det at samarbejdet med USA er ustabilt. Den sikreste vej frem er fortsat at knytte tættere bånd mellem Grønland og EU.
EU-forslag slår dybe revner i techgiganternes imperium – og det handler om meget mere end bare en aldersgrænse17.9.2026 15:05:59 CEST | Pressemeddelelse
I den nye EU KIDS Act præsenterer Europa-Kommissionen en lang række tiltag, der skal beskytte mindreårige mod risikable digitale tjenester og AI-systemer. Selvom aldersgrænsen på TikTok og Snapchat i øjeblikket dominerer overskrifterne, ønsker Europabevægelsen at sætte fokus på, at EU’s forslag stikker langt dybere.
Canada inviteres ind i den europæiske varme – og Trump afvises ved porten16.9.2026 14:57:52 CEST | Pressemeddelelse
I dette års State of the European Union-tale præsenterede Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen en åben invitation til Canada om at blive det første ’associerede’ medlem af EU. Ifølge Europabevægelsen sender det et stærkt og positivt signal til omverdenen om, at EU fortsat er en konkurrencedygtig spiller på den internationale scene.
Valgdag i Sverige: Det holder Europabevægelsen øje med…13.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske Europabevægelse er på plads i Sverige på valgdagen - og har fulgt den sidste uge af den svenske valgkamp på tæt hold. Vi holder især øje med, hvor meget magt, yderfløjene i svensk politik står til at få - og naturligvis også, hvordan udsigterne er, til en fortsat pro-europæisk og handlekraftig svensk regering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum