Europabevægelsen

Sejren til Demokraterne giver EU pusterum

4.11.2026 07:52:06 CET | Europabevægelsen | Pressemeddelelse

Del

Demokraterne maler kortet blåt og står til en overvældende sejr i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Resultatet lægger Trump i strammere tøjler og giver EU det pusterum, de har brug for.

Jens-Kristian Lütken til kampagneevent med Demokraternes Jon Ossoff i Atlanta, Georgia
Jens-Kristian Lütken til kampagneevent med Demokraternes Jon Ossoff i Atlanta, Georgia

"Demokraterne kan med deres massive sejr i nat genoprette magtbalancen i USA. Selvom den amerikanske præsident generelt har stor magt over udenrigspolitikken, giver en sejr i Repræsentanternes Hus mulighed for, at Demokraterne kan blokere Trump. Nu kan de f.eks. bruge finansloven til at standse eller begrænse midlerne til præsidentens toldpolitik og internationale aftaler. Det vil gavne EU, der lige nu er låst i en svær balance mellem amerikansk alliance og trumpistiske trusler", udtaler Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken.

Landsformand Jens-Kristian Lütken er lige nu i USA for at følge midtvejsvalget. Mandag var han med til valgkampagne hos Demokraternes senator i Georgia, Jon Ossoff, der lige nu er partiets bedste bud på en præsidentkandidat i 2028. Onsdag er han i Californien, hvor han taler med vælgerne i Silicon Valley.

"Sejren til Demokraterne kan give EU det pusterum, de har brug for. Uafhængighed er blevet presset frem på dagsordenen i et forsøg på at fravriste USA deres magt over Europa. Men store beslutninger om udvidelsespolitik, konkurrencekraft og langsigtede budgetter skal træffes midt i stormvejret, som Trump oppisker. Sejren i nat lægger Trump i strammere tøjler, og EU kan nu i højere grad få arbejdsro til at træffe vigtige og velovervejede beslutninger", udtaler Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen.

Jens-Kristian Lütken befinder sig fortsat i USA og stiller gerne op til interview for yderligere kommentarer. Han kan kontaktes direkte på +45 30 91 98 00. Henvendelser kan også rettes til presse- og kommunikationsansvarlige Theresa Cecilie Møller på +45 31 40 03 80.

Nøgleord

Kontakter

Om Europabevægelsen

Europabevægelsen er Danmarks tværpolitiske organisation for europæisk engagement og oplysning.

Kontakt: Jens-Kristian Lütken, tlf. +45 30 91 98 00 | Theresa Cecilie Møller (presse), tlf. 31 40 03 80, tcm@europabevaegelsen.dk.

Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye