Venezuelas migrantkrise værre end forventet - 4,9 millioner får behov for hjælp
4.4.2019 09:02:43 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Situationen i Venezuela har udviklet sig så voldsomt, at UNICEF nu må opjustere sit estimat af, hvor mange børn, der har behov for hjælp fra det internationale samfund. Mens en halv million migrantbørn fra Venezuela i dag har behov for basal beskyttelse, forventes tallet at stige til 1,1 million i 2019. Krisen i Venezuela betyder, at i alt 4,9 millioner mennesker i latin- og sydamerikanske som Brasilien, Colombia, Ecuador, Panama og Peru har behov for hjælp i år.
”Især børnene er meget udsatte for vold og overgreb,” siger Line Grove Hermansen, der er kommunikationsdirektør i UNICEF Danmark. ”Mange rejser alene, de er alt for lette ofre for voksne, der vil udnytte dem.”
Problemet er, at flere af nabolandene er begyndt at få nok af de mange tilstrømmende. De mange migranter presser alle systemer i værtslandene til det yderste.
”Når der pludselig kommer flere hundredtusinder mennesker til, er det svært at undgå, at de lokale oplever forringelser i sundhedsvæsnet og uddannelsessystemerne. Og når strømmen bare tager til, og ingen ved, hvornår det løjer af, så vokser vreden,” forklarer Line Grove Hermansen og peger på, at organisationen modtager rapporter om fremmedhad, diskrimination og vold mod venezuelanske børn og deres familier.
En af de helt store udfordringer er at få modtagerlandene til at registrere migranterne, så de kan få rettigheder til basal service og beskyttelse.
”Børnene har ret til beskyttelse, og registrering af dem er helt afgørende for, at vi kan sætte effektivt ind med hjælp til dem. Registreringen giver os simpelthen overblik over situationen og sikrer, at ingen går under radaren og står ubeskyttet,” siger Line Grove Hermansen.
Line Grove Hermansen uddyber gerne i et interview. Kontakt hende direkte på 2014 4430 eller ring til Presseansvarlig, Susan Knorrenborg på 2989 1915.
Nøgleord
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
