Velliv Foreningen hjælper udsatte borgere på Blå Kors Danmarks væresteder
11.5.2021 13:52:59 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Mens store dele af samfundet nu er genåbnet, er der også steder, hvor man har holdt åbent næsten hele tiden. Blandt andet på væresteder, som er sociale caféer, hvor udsatte borgere kan få socialt samvær og hjælp til praktiske ting i hverdagen.
Arbejdet med at hjælpe nogle af de mennesker, som er allermest udsatte, får nu en økonomisk håndsrækning fra Velliv Foreningen, der uddeler fire mio. kroner til en række af landets sociale hjælpeorganisationer.
En af organisationerne er Blå Kors Danmark, som har modtaget 800.000 kroner til at styrke indsatsen og aktiviteterne på organisationens 12 væresteder, der blandt andet hjælper mennesker med misbrug og hjemløse.
"Vi vil opsøge de brugere, der på grund af corona-frygt har isoleret sig derhjemme. Vi ved fra vores væresteder, at flere brugere har fået et misbrug eller oplever psykisk mistrivsel. Derfor vil vi iværksætte en målrettet indsats, så vi fortsat kan nå ud til de mest udsatte borgere," siger Sven Madsen, som er sektorchef for Blå Kors Danmarks væresteder.
"Vi er meget glade for at kunne give en håndsrækning til de her organisationer, der gennem væresteder og varmestuer når de ud til tusindvis af de mest sårbare og udsatte i landet. Forhåbentlig kan pengene være med til, at deres aktiviteter og tilbud igen kan komme udsatte og ensomme til gavn efter en periode i coronapandemiens dvale", siger Velliv Foreningens formand Peter Gæmelke.
Stort problem med misbrug og isolation
På værestedet Det Blå Sted i Aarhus har man tydeligt kunne mærke, at isolationen har forværret brugernes situation. For mange af brugerne er værestedet den eneste sociale kontakt, de har i hverdagen.
"Vi har oplevet, at flere har fået et misbrug, eller der er kommet andre udfordringer til, mens store dele af samfundet har været lukket ned, men langt hen ad vejen har vores indsats givet vores brugere det løft, som gør, at de har mulighed for at komme igennem det. For eksempel har vi kørt mad ud til dem og lavet udendørsserveringer. Det har gjort en forskel for rigtig mange mennesker", siger Poul Jensen, som er leder af Det Blå Sted i Aarhus.
Donationen fra Velliv Foreningen går blandt andet til, at værestederne kan lave opsøgende arbejde. På Det Blå Sted i Aarhus ser man frem til, at det igen er muligt at tilbyde praktisk hjælp i brugernes eget hjem.
"Mange af vores brugere har været i isolation i en længere periode, så deres hjem gror til. De magter det simpelthen ikke selv. De kan ikke overskue tingene eller se bund i det. Vi tager ud og gør rent i folks hjem. Det er en vigtig funktion, som værestederne har, at vi kan gøre en forskel hjemme hos folk. Det har vi ikke kunne gøre i coronatiden, men det står vi over for snart," siger leder Poul Jensen.
Blå Kors Danmark driver i dag væresteder i København, Aarhus, Aalborg, Hjørring, Hobro, Arden, Randers, Herning, Kibæk, Kolding, Aabenraa og Tønder.
Kontakter
Sven MadsenKvalitetschef og sektorchef for væresteder i Blå Kors Danmark
Tlf:40 38 84 25shm@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

