Political Festival of Europe

Velkommen til Political Festival of Europe

Del
Så er dagen kommet, hvor vi for første gang kan byde velkommen på Political Festival of Europe 2022, der klokken 11, i formiddag, bliver skudt i gang med åbningstaler fra Udenrigsminister Jeppe Kofod, bestyrelsesformand for Festivalen Stine Bosse, Mariagerfjord Kommunes borgmester Mogens Jespersen, og, ikke mindst, Magrethe Vestager, næstformand i Europa-Kommissionen på video. Velkomsttalerne fra nær og fjern bliver båret trygt igennem af Leif Lønsmann, næstformand for den Danske Helsinki-Komité for menneskerettigheder.

Vejret ser allerede nu ud til at blive solrigt og varmt med 25 grader. Alle scener, telte, og loungeområder er gjort klar til en spændende dag med debatter, engagerede speakers, og masser af god musik.  

I gaderne vil man i løbet af de fire dage kunne gå fra telt til telt, og besøge Festivalens mange samarbejdspartnere. På de forskellige scener vil man kunne lytte til debatter om alt fra klima og kunst til teknologi og menneskerettigheder.

Alt dette bliver selvfølgelig ledsaget af et udvalg af kulinariske tilbud, og koncerter med bl.a. Rasmus Lyberth & Jane Clark, Ole Frimer Band, samt Channe Nussbaum & Klezmofobia, der afslutter showet.

”Festivalens Sekretariat, de mange frivillige og samarbejdspartnere står klar til at byde jer velkommen til det allerførste Europæiske Folkemøde i Mariager. Vi ser frem til fire gode festivaldage med højt humør, spændende debatter og møder mellem mennesker, der måske ellers ikke ville have fundet sted, uden Festivalen. Så kom endelig forbi Mariager!,” opfordrer Jan Bertelsen, CEO ved Political Festival of Europe.

I de kommende tre dage vil det spændende program fortsætte, så hvis du endnu ikke har planlagt et besøg på Festivalen, kan du stadig nå at kigge forbi – Vi håber, at vi ses!

Political Festival of Europe er samlingspunktet for den europæiske debat og finder sted første gang den 25.- 28. august 2022 i Mariager. Her vil publikum opleve en lang række debatter mellem europæiske borgere og beslutningstagere om nogle af de mest presserende spørgsmål. Udover de mange politiske events, vil Festivalen være et sted hvor besøgende kan opleve musik, kultur, mad og drikke fra hele Europa. Vores styrke i Europa ligger i vores mangfoldighed, men vi har brug for et sted, hvor vi kan mødes og diskutere Europas fremtid – det er derfor, vi skaber Political Festival of Europe.

Følg med i Folkemødets udvikling og nyheder på sociale medier, #PFOE2022 og i det månedlige nyhedsbrev.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Political Festival of Europe

Political Festival of Europe
Political Festival of Europe
Torvet 1A
9550 Mariager

+4570605072http://www.pfoe.org

Political Festival of Europe/Det Europæiske Folkemøde er en årlig festival, der fejrer demokratiet og er platform for den demokratiske samtale. På Festivalen vil vi diskutere de mest presserende emner på den europæiske dagsorden. Udover de mange politiske events, vil Festivalen være et sted hvor deltagerne kan opleve musik, kultur, mad og drikke fra hele Europa.

Følg pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye