Velkommen til det nye ministerhold
27.6.2019 10:38:33 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse

Kommentaren kommer på baggrund af offentliggørelsen af den nye S-regering, der består af 20 nye ministre.
”Med Mette Frederiksen som statsminister kan vi nu endelig se en ende på årelange nedskæringer af vores fælles velfærd og uddannelse– og ikke mindst får vi nu en statsminister, der oprigtigt ønsker et opgør med den stigende ulighed”, siger Lizette Risgaard.
”Jeg har samtidig fuld tillid til, at Mette Frederiksen fortsætter kampen for en tidlig tilbagetrækning for de grupper, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har været der i mange år. Men folket har ikke givet Socialdemokratiet 90 mandater alene, og derfor kræver det jo, at den kommende regering kan skaffe et flertal i Folketinget for en ændring. Fagbevægelsen bidrager meget gerne til at finde løsninger, og derfor er jeg glad for, at den kommende statsminister allerede nu har tilkendegivet at ville indkalde arbejdsmarkedets parter til drøftelser om tidligere tilbagetrækning”.
Gode jobs til alle
”Vi ser også frem til at drøfte med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, hvordan vi styrker beskæftigelsen og forbedrer indsatsen for at få flere i arbejde. Det er der rigtig gode muligheder for nu, hvor dansk økonomi er sund og stærk”.
”I en tid, hvor der bliver efterspurgt flere dygtige medarbejdere, bør uddannelse og opkvalificering af både ledige og beskæftigede opprioriteres. Samtidig har vi brug for et solidt sikkerhedsnet, et stærkt arbejdstilsyn og en vedholdende og synlig bekæmpelse af social dumping”.
”Forudsætningen for, at alle kan klare sig godt på fremtidens arbejdsmarked, er uddannelse. Derfor har det været dybt bekymrende at den borgerlige regering har skåret på uddannelse år efter år. Det var den helt forkerte vej at gå! Så det glæder mig, at nedskæringerne nu bliver droppet, og at den nye uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og børne- undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil nu sætter fokus på at gøre alle dygtigere i stedet for at skære ned”.
Dansk økonomi er sund og stærk
”Jeg ser frem til, at den nye finansminister Nicolai Wammen sætter sig i spidsen for at føre en økonomisk politik med fokus på, at vi får bekæmpet ulighed og sikret vores fælles velfærd. Når der kommer flere ældre og flere børn, bør vi afsætte flere penge til daginstitutioner, skoler, plejehjem og hospitaler. Det koster selvfølgelig penge, og derfor er det oplagt at styrke skattekontrollen, så alle betaler den skat, vi har aftalt. Vi behøver de penge i fælleskassen”, siger Lizette Risgaard.
Kontakter
Kontakt:
Pressekoordinator Anette Bindslev
abi@fho.dk, tlf.: 3524 6095 / 2338 4214
Billeder

Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Markant løft af Tidlig Pension: Flere får råd til en værdig afslutning på arbejdslivet12.9.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu sat dato på forbedringerne af Tidlig Pension. Fra årsskiftet bliver ydelsen hævet, og flere får mulighed for at bruge ordningen. FH-formand Morten Skov Christiansen kalder det et vigtigt skridt for lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv.
Arbejdsmarkedets parter enige om enkel og effektiv model for id-kort8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DA, FH og Danske Byggefag har indgået en fælles forståelse om, hvordan det nye id-kort på byggepladser kan udmøntes, så ordningen både styrker kontrollen, beskytter medarbejdernes data og er enkel for virksomhederne at bruge.
FH: Overenskomstbaseret ordning for udenlandsk arbejdskraft er et nybrud3.9.2026 13:17:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye overenskomstbaserede ordning får virksomheder lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft uden for EU. Til gengæld bliver overenskomst, ansvar og en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen adgangsbilletten, så lønmodtagerne er sikret ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
FH: Hundredvis af unge dropper ferien for at hjælpe andre unge på jobbet30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 350 unge bruger noget af deres sommerferie på at besøge arbejdspladser og tale med unge fritidsjobbere om det, som både er fedt og svært på deres job.
FH: ’Det er en god dag for lønmodtagerne’2.6.2026 17:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Forbedringer af Tidlig Pension, Store Bededag tilbage, en prioritering af velfærd og en styrkelse af den danske model. Det er nogle af de vigtigste initiativer i det nye regeringsgrundlag, vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
