Velkommen til den nye regering – der er nok at tage fat på
Dansk Fjernvarme ønsker den nye regering tillykke med regeringsdannelsen. Nu er byggestenene lagt til et samarbejde, der forhåbentlig vil løfte de nuværende udfordringer i forbindelse med udfasningen af naturgas og samtidig føre Danmark mod de grønne klimamål.

Den nye regering mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne er kommet på plads, og Dansk Fjernvarme ønsker tillykke med dannelsen og ser frem til et tæt samarbejde.
Direktør for fjernvarmeselskabernes brancheforening, der leverer varme til cirka 3,6 mio. danskere, , Kim Mortensen, peger på, at der er nok at tage fat på.
- Stort tillykke til den nye regering. Det har været en intens valgkamp, et intenst valg og intense regeringsforhandlinger, og nu ser alle landets fjernvarmeselskaber frem til et tæt samarbejde om de store udfordringer vi står overfor, siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.
- Da valgkampen gik i gang, gik Danmark samtidig også ind i varmesæsonen og dermed ind i en usikkerhed om energipriser, og forsyningssikkerhed. Det haster mere end noget andet at få den politiske handling på bordet, så vi hurtigt kan få naturgassen ud af Danmark og flere hænder til den grønne omstilling. Derfor er det meget positivt, at Regeringen nu etablerer et nationalt energikrisestab (NEKST), som skal sikre udfasning af naturgas. Det bakker vi op om, og vi ser frem til at bidrage til arbejdet.
Det er blandt andet den hurtige udfasning naturgas, der skal fokuseres på nu og her, mener Dansk Fjernvarme, hvor fjernvarmeselskaber kæmper for at udrulle fjernvarmen og udfase naturgassen i Danmark.
Samtidig lancerer regeringen et nyt partnerskab, ”Sammen om klimaet”, der skal understøtte klimahandling og den nødvendige borgerinddragelse.
- Vi har brug for at bringe aktørerne sammen, så vi får harmoniseret vores syn på både udfordringer og ikke mindst løsninger. Derfor er det godt set, at Regeringen sætter fokus på netop denne udfordring, siger Kim Mortensen.
En regering med en grøn omstilling inden for rækkevidde
I 2030 skal Danmark nå målet om 70 procent klimaneutralitet, og i 2050 ønsker den nye regering, at Danmark har opnået 110 procent CO2-reduktion i forhold til 1990. Den næste valgperiode vil have markant indflydelse på, hvor hurtigt og meget Danmark kommer i mål med den grønne omstilling. Derfor ser Dansk Fjernvarme positivt på, at der lagt op til politisk arbejde for at skabe de nødvendige byggesten for klimaet.
- Det er positivt at se, at regeringen med regeringsgrundlaget har hævet deres ambitionsniveau. Som jeg hører statsministeren, vil de nu i regeringen bruge en stor del af deres ressourcer på at sikre, at vi også indfrier målene. Det er der også brug for. Dansk Fjernvarme håber og opfordrer til, at Regeringen fokuserer på, hvordan vi sikrer fremtidens grønne energikilder, herunder både Power to X og CCUS, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for 354 fjernvarmeselskaber der leverer 99% af fjernvarmen i Danmark. Medlemmerne leverer varme til 1,85 mio. husstande (66 pct af alle husstande) og 3,7 mio. danskere. Dansk Fjernvarmes medlemmer producerer ca. 40% af Danmarks termiske elproduktion fra kraftvarmeværker. Brancheorganisationen samler vigtige aktører og kompetencer inden for Power-to-X, CO2-fangst, CCS og CCU.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 72 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme: Stor cadeau til kommunernes arbejde med varmeplanerne26.1.2023 12:42:58 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra KL viser, at over 200.000 forbrugere har fået brev om, at de kan få fjernvarme i dag eller i løbet af de kommende år. Kommunerne har fået løftet en vigtig og stor opgave, som fjernvarmebranchen nu ser frem til at eksekvere på, siger Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme står bag CONCITOs udmelding om affaldsenergien12.1.2023 10:59:07 CET | Pressemeddelelse
Stort potentiale i CO2-fangst fra affaldsenergi kræver ændret politisk aftale. Det skriver CONTITO i en ny analyse. Dansk Fjernvarme bakker op og anbefaler, at politikerne dropper reduktion af affaldsforbrændingskapaciteten, der alene skaber usikkerhed om forsyningssikkerheden.
Dansk Fjernvarme: Det skal være en selvfølge, at fjernvarmepuljen har midler nok11.1.2023 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fjernvarmepuljen åbner for ansøgninger den 23. januar med lige under 300 mio. kroner i puljen. Det er for lidt, siger Dansk Fjernvarme, der har kendskab til at puljen allerede vil blive oversøgt i årets første kvartal.
Brugte juletræer kan varme dit brusebad28.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er mange måder at gøre nytte af et udtjent juletræ på. En af de bedre er at aflevere det på en genbrugsplads, der fliser det og sender det til det lokale varmeværk som brændsel. Det er en mulighed i stadig flere kommuner.
Dansk Fjernvarme bifalder Folketingets CCUS fokus22.12.2022 11:17:12 CET | Pressemeddelelse
Det er er vigtigt, at de grønne løsninger kommer ud og gavner den grønne omstilling nu. Derfor er Dansk Fjernvarme glad for den hurtige eksekvering af lovforslag til CCUS-puljen og CO2-lagring inden jul, men minder fortsat om en række sten på vejen, der skal fjernes i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum