Hvert år undlader de danske kommuner at bruge enorme summer, der ellers er afsat til velfærd. Penge der alligevel ikke kommer danskerne til gode.

”Vi oplever, at vores velfærd forsvinder i stram og unødvendig lovgivning. Meningen med budgetloven er at styre økonomien og forhindre, at udgifterne løber løbsk, men i stedet oplever vi, at loven forhindrer, at velfærden kommer ud til borgerne,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.

I 2020 havde kommunerne et samlet underforbrug på 2,9 milliarder kroner. FOA har beregnet, at det kommunerne underforbrugte i 2020 eksempelvis, svarer til en times ekstra rengøring om ugen til alle 122.500 i hjemmeplejen eller gratis idræt og en computer til alle 715.000 skoleelever.

Den store synder i det spil er ifølge fagforbundet FOA, den stramme budgetlov, som presser dem til at være ekstra forsigtige med forbruget.

”Det er hul i hovedet. Vi skal sætte kommunerne fri,” siger Thomas Enghausen.

Budgetloven betyder, at der er sat et loft over, hvor mange penge kommuner, regioner og staten kan bruge i en fireårig periode. Hvis der sker en overskridelse, risikerer kommunerne at blive ramt af sanktioner og miste op mod fire milliarder i bloktilskud. Det betyder, at kommunerne ofte ender med at bruge mindre end det, de har budgetteret med.                 

77 ud af 98 danske kommuner bruger færre penge på service i 2020 end aftalt. Det er næsten 80 procent.

I Gribskov og Ikast kommuner bruger man mere end 2.300 kroner mindre per borger, end budgetteret. Det svarer til ca. 95 millioner kroner i alt i begge kommuner, eller ca. 5 procent af de samlede udgifter til velfærd.

Til efteråret skal budgetloven revideres, og FOA har konkrete bud på ændringer i loven.

”For det første skal grænsen for offentligt underskud hæves fra 0,5 til 1,0 procent. Det kan vi allerede efter EU-reglerne, og det bliver anbefalet af vismændene. Og så skal budgetloven have mere fleksible flerårige budgetrammer, blandt andet så kommunerne kan overføre midler mellem de enkelte budgetår,” mener Thomas Enghausen. FOA vil også lempe de sanktioner, der er ved at overskride de såkaldte servicerammer.

”Det giver ikke nogen mening at straffe kommuner for at bruge deres egne penge. Den danske økonomi er sund, så derfor giver den slags drakoniske strafferegimer ingen mening,” siger Thomas Enghausen.

FOA foreslår også, at regeringen afsøger mulighederne med EU for at særligt store og væsentlige investeringer, fx klimainvesteringer, af engangs- eller midlertidig karakter kan holdes ude af opgørelsen.

Det vil betyde, at Danmark kan lave store vigtige langsigtede investeringer, uden at skulle gøre indhug i velfærden.