Velfærdsgyser fortsætter: Stort fald i kvote 2-ansøgninger til pædagoguddannelsen
Mens pædagogmanglen hastigt breder sig i daginstitutionerne, styrtdykker pædagoguddannelsens popularitet fortsat.
2513 kommende studerende har i år søgt pædagoguddannelsen som 1. prioritet via kvote 2. Det svarer til et fald på 10 procent siden sidste år – og 37 procent siden 2019.
Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
”Det er virkelig dramatisk, at faldet fortsætter. Og endnu engang må vi indtrængende appellere til regeringen: Vi har brug for en uddannelse, som er så god, at alle pædagogstuderende fortæller deres venner og familie om, hvor spændende det er at uddanne sig til pædagog. Uddannelsen skal simpelthen have mere prestige siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Venter stadig på reform
Hun undrer sig over, at regeringen nøler med en tiltrængt reform af pædagoguddannelsen halvandet år efter, at en slutevaluering af uddannelsen konkluderede, at pædagoguddannelsen ikke klæder de studerende godt nok på.
Op til folketingsvalget i 2022 var der bred politisk opbakning til, at pædagoguddannelsen stod forrest i køen, når det gjaldt uddannelsespolitiske reformer.
”Udfordringerne er velkendte, og politikere på stribe har sagt, at de vil gøre noget ved sagen. Alligevel venter vi stadig på den reform af pædagoguddannelsen, som skal løfte både økonomien og kvaliteten på uddannelsen. Der er brug for flere undervisningstimer, styrket fokus på pædagogik og på kreative og praktiske fag og for bedre feedback og praktikforløb”, siger Elisa Rimpler.
Vigende søgning er velfærdsgyser
Pædagoguddannelsen står til at miste sit midlertidige bevillingstilskud ved udgangen af året, og er i forvejen en af de uddannelser med det laveste taxametertilskud. Konkret er der brug for et trecifret millionløft af uddannelsen, for at sikre den kvalitet, som skal gøre uddannelsen til et attraktivt valg for flere unge, vurderer BUPL.
”Vi kommer til at mangle 14.000 pædagoger i 2030. Den vigende søgning til pædagoguddannelsen er en velfærdsgyser, for lykkes vi ikke med at vende udviklingen, forsvinder fagligheden ud af daginstitutioner og fritidsinstitutioner, og det bliver børn og unges trivsel og udvikling, det går ud over”, siger Elisa Rimpler.
De fleste kommende pædagogstuderende søger som regel uddannelsen via kvote 2, og derfor er ansøgertallene en betydelig indikator for, hvor stor søgningen og dermed også optaget på uddannelsen bliver i år.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Links
Information om BUPL

Sundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Hvor ofte er normeringen på dit barns stue god nok? Det afhænger i høj grad af, hvilken kommune du bor i15.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store kommunale forskelle på, hvor ofte pædagogerne oplever at have en normering på 1 medarbejder til 3 vuggestuebørn eller 1 medarbejder til 6 børnehavebørn. Det viser BUPL’s nye vilkårsundersøgelse.
BUPL: Udsatte børns fritid er glemt på finansloven29.8.2025 11:13:53 CEST | Pressemeddelelse
Der er akut behov for at redde den vigtige pulje til sociale normeringer, som i tre år har sikret bedre fritidstilbud til børn i udsatte positioner. Ellers skyller man en succes ud med badevandet, mener Elisa Rimpler, formand for BUPL.
BUPL: Der er stadig brug for bedre normeringer hos børnene25.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flertallet af pædagoger oplever sjældent eller aldrig en normering i hverdagen på mindst 1 medarbejder til 3 vuggestuebørn eller 1 medarbejder til 6 børnehavebørn. Pædagogerne står alene med store børnegrupper og savner tid til børnene. Det viser BUPL’s årlige vilkårsundersøgelse.
BUPL: For få nye pædagogstuderende kalder på politisk handling27.7.2025 18:08:14 CEST | Pressemeddelelse
Med et historisk lønløft for pædagogerne og udsigten til en styrket pædagoguddannelse er der taget vigtige skridt for at vende mange års faldende søgning til uddannelsen. Men der skal mere til for at skaffe pædagoger nok til vores børn og unge, understreger BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL: Status quo for pædagoguddannelsen kalder på ny strategi for faglighed5.7.2025 15:51:47 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af ansøgere til Danmarks største uddannelse er på samme skuffende niveau som sidste år. Det kalder på flere initiativer for at løfte fagligheden, mener Elisa Rimpler, formand for BUPL.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum