Vejles første el-taxi er på gaden

Taxivognmand Qasem fra taxiselskabet Dantaxi kører nu på anden uge sine kunder lydløst rundt i byen i sin Hyundai KONA el-taxi. Han regner med, at flere af hans kollegaer vil følge hans eksempel. Indtil videre har han det dog fint med, at hans el-taxi er Vejles eneste af slagsen:
Nysgerrighed fra kollegerne
- I dagligdagen oplever jeg stor nysgerrighed fra mine kollegaer. De vil høre om mine erfaringer. Hvor mange kilometer kan jeg i praksis køre på en opladning, hvor jeg oplader og hvor lang tid det tager. Jeg fornemmer, at flere taxivognmænd går med seriøse tanker om at skifte til el men lige vil se tiden lidt an. Personligt har jeg det fint med at være den første, og jeg har bestemt ikke fortrudt mit valg. Det er behageligt at køre i en el-bil, og foruden lavere driftsomkostninger giver jeg mit bidrag til at nedbringe CO2 udslippet i byen. Sidst men ikke mindst er kunderne glade for at køre i el-taxi. Jeg har kun fået positive tilkendegivelser, fortæller Qasem.
El-taxien kan bestilles på app
Qasems el-taxi er koblet på Dantaxis landsdækkende taxiapp, og det betyder, at man nu også i Vejle kan vælge en el-taxi som sin foretrukne taxi, når bestillingen sker via app.
- Hvis man aktivt vælger el-taxi, bliver det mig der kommer, hvis jeg er ledig og er i nærheden, forklarer Qasem.
Er el-taxien optaget, eller er den ikke på gaden, sender app'en automatisk en almindelig taxi til kunden.
Borgmester Jens Ejner Christensen: Dejligt med Vejles første el-taxi
Fra politisk side er der tilfredshed med, at Vejle nu er på kortet over byer, der har el-taxi:
- Det er dejligt, at Vejle nu har fået sin første el-taxi, siger borgmester Jens Ejner Christensen.
- Det harmonerer fint med målene i vores klimaplan om, at 30 % af vores personbiler skal køre på el i 2030. Til den tid skal kommunens egen bilflåde og den kørsel, vi bestiller, også køre på el. Så vi forventer, at vognmændene omstiller sig i de kommende år. Vi laver udbud om ladestandere, og bl.a. kommer der lynladestandere ved Vejle Syd og Vejle Nord, som taxi-vognmændene også kan bruge, da vi stiller krav om, at ikke-abonnenter også skal have rimelige vilkår, understreger borgmesteren.
Udmeldingen fra borgmesteren er bestemt noget der vækker glæde hos byens indtil videre eneste el-taxivognmand:
- Selvom det at køre el-taxi på langt de fleste punkter er en positiv oplevelse, er antallet af ladestandere og hastigheden man kan oplade med vigtig for mig som selvstændig vognmand. Det kan være langt til nærmeste lynlader, så flere lynladere er et kæmpe skridt i den rigtige retning, slutter Qasem.
El-taxien sparer klimaet for 8 gange så meget udledning som en privat personbil.
En el-taxi er ikke kun en mere behagelig arbejdsplads for føreren og et populært valg hos kunderne. El-taxier er også en fordel for miljøet. Det Økologiske Råd har tidligere fremført, at en taxi kører ca. 8 gange så meget som en personbil og at en el-taxi derfor kan spare både klimaet og luftforureningen i byerne for op til 8 gange så meget udledning som en privat personbil. Taxiselskabet Dantaxi som Qasem kører for, har cirka 200 el-taxier fordelt over hele landet, hvor Vejle nu er på Danmarkskortet med sin første af slagsen.
Nøgleord
Kontakter
Presseafdeling kan kontaktes direkte på
Tlf:+45 28 40 51 48presse@dantaxi.dkRasmus KrochinKommunikationschef
Tlf:+45 45 95 44 57rs@dantaxi.dkBilleder
Information om Dantaxi 4x48 A/S
Dantaxi og nul-emissions taxier
- Første el-taxi i Dantaxi kom på gaden i 2013. Selskabet har i alt cirka 200 el-biler.
- El-biler fra følgende bilproducenter findes i Dantaxi: Audi, Aiways, Hyundai, Jaguar, Kia, Mercedes, Nissan, Tesla og VW.
- Vejles første el-taxi er en Hyundai KONA. På landsplan kører der i Dantaxi 30 tilsvarende modeller og flere er på vej.
- Selskabet har el-taxier i Aarhus, Aalborg, Hjørring, Region Hovedstaden, Sønderjylland, Nykøbing Mors, Viborg og nu også i Vejle.
- I områder med mindst en el-taxi kan en el-taxi bestilles som kundens foretrukne valg via app. Denne funktion er netop gjort tilgængelig for kunderne i Vejle.
- Dantaxi driver, i samarbejde med E.ON, en af Europas største ladehub kun for el-taxier: Danhub. Ladehubben er beliggende i København, og flere hundrede el-taxier kan oplade her i døgnet.
Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S
New Code of Conduct sets Safety Standards for 2.600 Danish taxis12.12.2024 13:18:25 CET | Press release
Visitors to Danish cities such as Aalborg, Aarhus, Copenhagen, Esbjerg, and Odense are encouraged to look for the Safe Taxi sticker on the side windows of taxis. This sticker indicates that the taxi is part of the new Code of Conduct introduced by the taxi industry, which aims to enhance passenger safety and trust.
Danmarks største taxiselskab er tilsluttet tryg.taxi28.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt landsdækkende initiativ skal øge passagertrygheden i taxierne: Alle Dantaxi’s cirka 1.900 taxier fordelt over hele landet er med fra start, når taxibranchen, op til årets julefrokostsæson, lancerer et nyt landsdækkende tryghedskodeks kaldet tryg.taxi.
Holstebros nye taxiselskab har tilsluttet sig det landsdækkende tryghedskodeks tryg.taxi.28.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Taxiselskabet Dantaxi, der kom til Holstebro i efteråret 2024 er med, når taxibranchen, op til årets julefrokostsæson, lancerer et nyt landsdækkende tryghedskodeks kaldet tryg.taxi. Initiativet, som er udviklet af brancheforeningen Dansk PersonTransport (DPT) i samarbejde med flere førende taxiselskaber har til formål at øge sikkerheden og trygheden for taxipassagererne.
Taxi-udvidelse til Holstebro gavner kunderne i Midt- og Vestjylland13.9.2024 16:47:21 CEST | Pressemeddelelse
Dantaxi dækker nu næsten hele Midt- og Vestjylland: En ofte fremsat påstand i den aktuelle debat om mobilitet uden for de større byer er, at det er blevet sværere at få fat i en taxi. Dette ønsker Dantaxi at ændre på. I samarbejde med lokale vognmænd er der nu indsat ni taxier, som skal betjene borgerne i Holstebro og omegn. Vognene i Holstebro samarbejder med kollegaer fra nabobyerne, hvilket betyder, at taxikunder i en stor del af det øvrige midt- og vestjyske område også får glæde af udvidelsen.
Holstebro har fået nyt taxiselskab13.9.2024 16:26:26 CEST | Pressemeddelelse
Dantaxi åbner for taxibestillinger i Holstebro: En ofte fremsat påstand i den aktuelle debat om mobilitet uden for de større byer er, at det er blevet sværere at få fat i en taxi. Dette ønsker Dantaxi at ændre på, og de har netop tilføjet Holstebro til deres dækningsområde. I samarbejde med lokale vognmænd er der nu indsat ni taxier, som skal betjene borgerne i Holstebro og omegn. Med udvidelsen til Holstebro dækker Dantaxi næsten hele det midt- og vestjyske område.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum